Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enz og elektromagnetisk induktion. (Sluttes.)
R
00 Yr2 + {2kvL) 2
Tyverimeldeindretning,
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 7
Ved 15 perioder og vanlige kabler uten jernarme
ring blir dette forhold næsten 100 %, altsaa mindsk
ningen næsten ingen, mens ved jernarmering mindsk
ningen kan bli optil 30 °/o —40 %.
regler for at mindske indvirkningen. Den strømstyrke,
der vil flyte i svakstrømstraaden med dens begge
Et
ender jordet It = r . : hvor rt og Lt gjæl-
Yr*t +[27tvLtY
der for den hele kreds, inklusive jordmotstand. Hvis man mindsker kabelmantelens motstand ved
hjælp av tykkere blymantel eller bedre ved parallele
kobbertraader, kan spændingsmindskningen bli 80 %
— 90% ved 15 prioder. Av samme størrelsesorden
kan spændingsmindskningen bli ved vanlig blykabel
(uten jernarmering) ved overtoner omkring v — 1 000,
mens man ved passende jernarmering kan vente endnu
bedre resultat. Yed nedlægning av jordkabel virker
mantelen som jordet og man kan vente de nævnte
virkninger ved lange kabler naar man ikke har elek
trisk avbrytelse i kabelmantelen og helst ikke i jern
armeringen heller.
Hvis Et er tilstrækkelig høi til at være farlig for
mennesker og apparater, vil It derfor ogsaa være det.
Er derimot kun et punkt jordet, avhænger jord
strømmen væsentlig av kapacitetsforholdene ogsaa hos
tilsluttede ledninger, der ikke er utsat for direkte
induktion.
Det maa beraerkes at ogsaa kontaktledningernes
kapacitetsstrøms elektromagnetiske virkning kan bli
av betydning. Den derav inducerte spænding gaar
op med km2 v2 og ned med avstand som ellers for
elektromagnetisk induktion.
Ved 160 V. (1 % av 16 000 V.) og 1 000 peri
oder blir (under forutsætning av jordstrøm i samme
dybde) ved 100 m’s avstand inducert ca. 1 Volt ved
8 km’s længde i parallel. Denne virkning kan altsaa
let bli betragtelig større end den direkte influenz fra
overtonerne, der ved disse forhold vilde bli ca. 0,33 Volt.
Hvor forholdene ligger saadan an, at besparelsen
i underhold o. s. v. av svakstrømsledningerne, naar
disse lægges i kabel, motsvarer forrentning og amorti
sation av kablen eller næsten gjør dette, bør derfor
kabler vælges, naar svakslrømsledninger paa lange
stykker gaar parallelt og i nærheten av baneledning
eller anden kraftoverføring.
Ved dobbeltledning for svakstrømsledningerne vil
ledningerne let kunne forelægges saaledes, at der indu
ceres omtrent samme spænding i begge og forstyrrel
sesstrømmen gjennem apparaterne vil da væsentlig
avhænge av forskjellen i ledningernes avledning (kapaci
tet og isolationsmotstand) paa forskjellige steder. Denne
er vanskelig eller umulig at faa lik især ved luftledninger.
Kabler har den yderligere fordel ved dobbeltled
ninger at disses egenskaper kan gjøres mere nøiagtig
like og konstant end ved luftledninger, hvorved for
styrrelsesstrømmene yderligere mindskes.
Forholdene vil imidlertid hyppig ligge saadan an,
at det ikke økonomisk kan anbefales at benytte kabel,
At lægge svakstrømsledningerne i blykabel mind
sker i og for sig ikke den i disse elektromagnetisk
inducerte spænding. Jordes derimot blymantelen i
begge ender saa der kan flyte strøm gjennem den,
mindskes spændingen i forhold
resp. specialkabel med ekstra liten —- for mante
2 rc v L
len, eller tilstrækkelig lang utflytning, eller dobbelt
ledning ogsaa for telegraf.
Da blir man derfor nødt til ogsaa i sterkstrøm
anlægget at træfife forholdsregler for at mindske svak
strømforstyrrelserne baade grundet elektrostatisk influ-
R og L motstand og selvinduktion i kredsen mantel-jord.
eller relæ uten at melding fin
der sted. Apparatet som fabri
keres av firmaet Mix & Genest,
Berlin, er vist i fig. 1. Det
bestaar av et relæ med tre kon
takter og tilhørende tilførelses
ledninger sammenspundet til en
bevægelig ledningssnor som er
tilknyttet en vægkontaktdaase.
Relæet ophænges paa døren til
sikkerhetshvelvet eller indgangs
døren eller idethele paa det sted
hvor man vil spærre tyven veien.
I vore dage da menneskenes begreper om mit og
dit synes mere og mere at utviskes maa opfindsom
heten i retning av midler til beskyttelse av gods og
eiendom mot tyveri stadig skjærpes. I »Der elektrische
Betrieb« 10 hefte 1924 staar omtalt en tyverimelde
indretning som synes sikker mot den mest drevne
tyveknekts kontratræk.
Vanlige lyvekontakter med ringeklokke kan uska
deliggjøres ved at klippe av traadene hvis de er
konstrueret efter arbeidsstrømprincipet og ved at
kortslutte ledningerne om de er baseret paa hvilestrøms
principet. Om man lægger ledningerne aldrig saa
skjult saa kan man dog ikke være sikker paa om
ikke forbryderen paa forhaand har skaftet sig over
sikt over ledningernes beliggenhet og systemets art
før han gaar løs paa pengeskapet.
I relæet ender de tre
ledninger i tre platinaspidser
som normalt er kortsluttet Fig. i*
ved en liten sølvkugle. Ved
aldrig saa liten rystelse vil denne kontakt moment
vis forstyrres, og et hvilestrømrelæ i vaktværelset vil
bli sat i funktion, idet hvilestrømmen netop er sterk
nok til at holde ankeret oppe, men ikke til at tildra
Ved nærværende system derimot kan ledningerne
og kontaklapparatet anbringes helt aapenbart, tyven
kan allikevel ikke røre noget hverken ved ledninger
54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
