Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 7. 5. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. C. H.
Temperaturmaaling i apparatanlæg.
Ved ingeniør G. E. Krogh.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 7, 1925
forskjellige under spænding staaende apparater, led
ninger, kontaktdeler o. s. v. i selve apparatanlægget
antar under de forekommende belastningsforhold.
det paany naar det først har sluppet. Hvilestrømkred
sen er i kontaktapparatet indkoblet en høi motstand
saa at der om man ved forsøk paa kortslutning vil
sætte relæet ut av funktion indtrær saa høi strømstyrke
at et arbeidsstrømsrelæ istedet trær i funktion og
varsler paa samme maate som ved brud av hvilestrømmen.
Ved kontrol av denne kan man nemlig til enhver
tid overbevise sig om at ogsaa disse viktige deler av
anlægget er tilfredsstillende og ikke antar utilladelige
overtemperaturer, der foraarsaker feil og skade. Gjen
nem maalingerne kan man direkte bestemme grænserne
for de tilladte strømbelastninger og herav igjen avgjøre
om det anvendte materiel er riktig dimensionert og
om de valgte utførelser er hensigtsmæssige og tilsvarer
de givne forhold.
Firmaet Siemens & Halske, der indtar en ledende
stilling paa alle den elektriske maaletekniks felter, har
ogsaa indset nødvendigheten for elektricitetsverkerne
av et egnet apparat for forannævnte bruk og leverer
derfor fra nogen aar tilbake en saakaldt temperatur
maalestang (se fig.), hvormed temperaturen letvint
kan maales paa de spændingsførende deler. Paa spid
sen av et isolerrør er anbragt et termoelement, der
er forbundet med et litet millivoltmeter, ogsaa fæstet
nær stangens spids. Naar stangen trykkes med element
spidsen mot det legeme hvis temperatur skal maales
frembringer dettes varme en termoelektrisk strøm, som
gir utslag paa millivoltmeteret. Millivoltmeterets skala
er gradert direkte i grader celcius og viser det maalte
legemes overtemperatur likeoverfor den omgivende luft.
Relæ funktionen bygger saaledes baade paa hvile
strøms- og arbeidsstrømsprincipet og lar sig ikke
omgaa eller fuskes med. Om ledningsanlægget kom
mer i ustand eller strømkilden blir borte saa varsler
apparatet seiv fra, idet ringe- eller allarmapparatet har
sin egen strørnkilde som prøves hver dag naar appa
ratet efter at ha været avstængt hele dagen igjen
sættes paa efter kontortid.
Sterke rystelser, det vil si med stor amplitude,
og lav frekvens saaledes som ved forbikjøring av
tunge vogner skal ikke sætte relæet i funktion.
For støne anlæg kan ledningerne bringes ind paa
et fælles tablaa som viser hvorfra varslet kommer,
likesaa kan kontaktapparatet kombineres med brand
melding, idet der i samme indsættes et kontakltermo
meter for f. eks. 50° C.
Fig. 2 viser apparatet i funktionsklar stand paa
døren til et sikkerhetshvelv
Isolerstangen, der leveres for driftsspændinger ind
til 40 000 volt respektive 60 000 volt, er i to deler,
som sammensættes før bruken. Isolerrøret paa stang
spidsen er saaledes indrettet at det kan forskyves saa
det dækker over termoeleraentets spids og beskytter
dette naar stangen ikke benyltes eller under transport;
av samme grund er maaleinstrumentet fæstet paa
stangen med en klemme saa det naar ønskes let kan
tages av.
I de fleste kraft- og transformatorstationer finder
der stadig temperaturkontrol sted i maskiner, transfor
matorer o. 1. ved bjælp av fast indbyggede enten
kviksølvtermometre, motstandstermometre eller termo
elementer.
For driften har det imidlertid ogsaa sin store
interesse og betydning at vite hvilken temperatur de
55
.
t?) V’- :‘fY
’A E
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
