Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 17. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
liten.
2) Skinneforbindelser kan eventuelt utelates.
to sugetransformatorer.
i nærliggende svakstrømsledninger.
ugunstige.
kcntokiltcJu
frorticrJftlecJn
rs/førs e/s/fotn
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 8
av understationer nær sammen, hvorved saavel strøm
menes størrelse og den avstand de flyter mindskes.
1) Isolering mellem skinner er unødvendig og spæn
ding skinne—jord resp. skinne—skinne kan holdes
Treledersystemene har den store fordel, at spændings
delere (resp. spartransformatorer) økonomisk kan place
res meget nærmere hverandre end fuldstændige under
stationer, mens de i det væsentlige med hensyn til
elektromagnetisk induktion virker som saa tæt placerte
understationer. Saaledes er treledersystemet benyttet
i stor utstrækning i U. S. A. og forsøkt i Schweiz for
enfasebaner.
3) Der lækker ikke strøm til jord fra tilbakeledningen
(undtagen eventuelt, hvor denne er forbundet med
skinnen midt mellem sugetransformatorerne, hvor
potentialerne skulde være o).
4) Strømsløifen kontaktledning — tilbakeledning kan
gjøres mindre end den kontaktledning—skinnegang.
5) Sugetransformatoren kortsluttes ikke og bringes ut
Ved passende anordning av understationer o. s. v.
kan man opnaa, at summen av Ampére km. for en
længere strækning (tat vektorielt) blir meget liten.
Ved sektionering f. eks. opdeling av hver understation
i to der sender strøm hver sin vei, kan der i denne
henseende undertiden faaes de bedste resultater, men
den bedste anordning i denne henseende er avhængig
av strømtilførselens art og den hele planlæggelse.
6) Avstanden mellem sugetransformatorerne og dermed
antallet er i det væsentlige kun begrænset av det
antal ubalancerte ampere km. der kan tillätes mellem
1 denne henseende maa der ved benyttelse av
skinnerne som tilbakeledning ogsaa tas hensyn til læk
strøm fra skinne til jord, hvilken ved 15 perioder
allerede ved 1,5 km. avstand kan dreie sig om ca.
0,5% til nogen faa procent og ved høiere periodetal
adskillig mere.
Ved saa liten trafik, som kan ventes ved vore
norske jernbaner, vil som regel en saa tæt placering
av understationer, at dette alene holder den elektro
magnetiske induktion under tilladelige grænser, neppe
være økonomisk, og man maa søke andre midler til
at mindske denne.
En speciel tilbakeledning har bl. a. følgende mangler:
Blandt disse specielt for vekselstrømbaner vil jeg
nævne saakaldte neutraliseringstransformatorer, der i
svakstrømsledningerne inducerer en spænding omtrent
like stor, men motsat rettet til den der induceres fra
selve baneanlægget. Grundet jordstrømmens forskjellige
avstand m. v. avhængig av veirforhold, periodetal o.s.v.
kan dette ikke bli nøiagtig og har fra svakstrøms
synspunkt andre mangler. Det kan dog i visse til
fælde med fordel anvendes, især for jernbanens egne
svakstrømsledninger. Forskjellige mulige anordninger
skal jeg ikke gaa ind paa.
1) Dyrere og mere komplicert og som regel større tap.
2) Hvis kontaktledning og tilbakeledning ikke kan
utføres med samme induktive forhold til skinnerne,
induceres der strøm i disse, der maa søke tilbake
gjennem jorden, hvilken strømsløife igjen inducerer
3) Ved avbrud av tilbakeledningen blir forholdene
Ifølge offentliggjorte maalinger fra Riksgrænsbanen
viste her indkobling av sugetransformatorer i skinnerne
i avstand 1,4 km. noget bedre kompensation for 15
perioder, men meget daarligere for ca. 1000 perioder
end ved speciel tilbakeledning med sugetransformatorer
(Holmgren Sv. T, T. 1923 s. 37). Dette sidste var
ogsaa at vente, mens det andet væsentlig avhænger
av tilbakeledningens anordning. Sugetransformatorer
kan ogsaa anvendes ved treledersysteraet.
Med hensyn til lydforslyrrelser i telefonen er det
overtonerne, der er av størst betydning. Disse er heller
ikke fra sterkstrømssynspunkt ønskelige. Man kan be
nytte forskjellige midler til at holde dem nede, som
for maskiner mange smale, lukkede spor, skraastilling
av disse i forhold til polsko, bruddent antal spor pr.
pol, specialviklinger, utforming av feltformen, rigtig
anordning av kommuteringen osv. for saavel genera
torer som for motorer.
En mere almindelig anvendelig metode for veksel
strømsbaner er benyttelse av »sugetransformatorer<i , det
er strømtransformatorer med omsætning ca. i til i, der
sørger for at jordstrømmen blir liten ved at gjøre den
tilbakegaaende strøm enten den gaar i skinner eller
speciel tilbakeledning, næsten lik den fremgaaende, idet
den ene transformatorvikling blir indkoblet i kontakt
ledningen og den anden i skinnen resp. den specielle
tilbakeledning (fig. 4 a og b). Anordning av en speciel
fremledning sammen med eller istedenfor kontaktled
ningen er ogsaa mulig, dog neppe saa formaaltjenlig
i de hittil foreslaaede anordningsmaater.
Med hensyn til skadelige overtoner i selve gene
ratorernes spænding er disse vanskeligst at faa pro
centualt smaa ved selve maskinkonstruktionen for
likestrømsbaner, mens med hensyn til motorer dette er
lettest for motorer uten kommutator som for trefase
baner eller »split fase« lokomotiver eller andre vek
selstrøm-motor-generator lokomotiver og vanskeligst for
enfase kommutatormotorer.
Ved vekselstrøm gir høi induktion i jernet, især
for transformatorer anledning til overtoner. Lokomotiv
transformatorer bør derfor trods den derved økede vegt
Anvendelse av speciel tilbakeledning (istedenfor
skinnerne) har følgende fordele bl. a.
gaar forbi.
av funktion, hver gang et lokomotiv eller en vogn
60
Fij. 4-.<3.
\ S Ivwl Lvwl
-vwi, i>vvv
r/3. *b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
