Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 17. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
C. S. S.
1925, No. 8
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Blir nulpunktet jordet direkte reduceres installatio
nernes ildsikkerhet der hvor røranlæg eller lignende paa
brandfarlige steder er forsynt med mangelfuld beskyt
telsesjording (se E.T.T. side 28 d. a.) likesom heller
ikke det lavspændte anlægs isolationsmotstand fra
transformatorstationen uten ekstra foranstaltninger lar sig
undersøke ved en saa enkel anordning som glødelampe
med vender. Er grovere isolationsfeil tilstede paa en
av faserne sluttes en strømkreds gjennem jorden til
nulpunktet hvorved de vagabonderende jordstrømme
som derved opstaar virker overordentlig forstyrrende
paa enkeltlinjede telefonanlæg (E.T.T. 1923 s. 73). Disse
forstyrrelser som ofte kan anta alt andet end lokal
karakter er den væsentligste aarsak til at en del
bygdeelektricitetsverker formentlig endnu er nødsaget til
at fortsætte med bruk av gjennemslagssikringer. Der
ved blir det spørsmaal om de typer av dem som nu
almindeligst anvendes kan betragtes at være av en
konstruktion som yder den tilstrækkelige sikkerhet.
Desværre maa man vel si at saa ikke er tilfælde. De
bestaar som oftest av et vanlig sikringselement UZ 25
hvori er indskrud en »prop« i hvis bund 2 plane
metalskiver adskilt med en gjennemhullet glimmerplate
danner gnistgap mellem nulpunktet og jord. Anbragt
for mastetransformatorer eller paa andre steder hvor
de utsættes for rystelser (vibrationer) viser det sig ofte
at »proppen« løsner fra sin forbindelse med bund
kontakten-, den blir ikke ordentlig tilskrud eller
glimmerplatens lykkelse vælges for stor. Om transforma
torgjennemslag indtiæffer under saadanne omstændig
heter vil det lavspændte net med tilknyttede installa
tioner staa helt ubeskyttet mot indtrængende høispæn
ding. Proppens overslagsspænding vælges efter gjen
nemslagsspændingen for den svakeste del av installa
tionerne. Dog bør glimmerplatens tykkelse aldrig
overskride ca. 0,20 mm. De øvrige mangler kan kun
delvis avhjælpes ved samvittighetsfuld betjening, hyp
pig kontrol eller anskatfelse av gjennemslagssikringer
av nyere eller paalideligere utførelse. Et faremoment
vil dog alikevel under enhver omstændighet være til
stede. Forefindes nemlig direkte överledning paa en
av faserne vælger høispændingen sin vei til jord paa
overledningsstedet istedenfor over gjennemslagssikrin
gens gnistgap. Er isolationsmotstanden særdeles god
kan livsfarlige spændinger som foran anført bli staa
ende i lavspændingsnettet idet overslagsspændingen
for de nu anvendte gjennemslagspropper maa anslaaes
til at ligge omkring 600 volt.
Paa landsbygden hvor hvert gaardsbruk har sin
egen vandledning og hvor al beskyttelsesjording blir
foretat til denne begrænser jordmotstanden gjennera
slagssikringens belastning til høist 30 amp.
I byer med høi- og lavspændte kabelnet eller f. eks’
ved større fabrikanlæg hvor jording for gjennemslags
sikringen og større lavspændte motorer m. v. er fore
tat til en fælles vandledning bør gjennemslagssikrin
gerne dimensioneres efter sikringerne for det største
av de jordforbundne elektriske apparater eller eventuelt
efter sikringerne for transformatoren, saafrerat dennes
lavspændte hovedledning — jordkabel — ved isola
tionsfeil kan komme i ledende berøring med vandled
ningen gjennem blyarmaturen som man jo forresten
ogsaa ofte förbinder til den fælles jording for anlægget.
Ved større transformatorer — f. eks. 300 kVA, 220
volt — vil man i dette tilfælde komme op i saa store
strømstyrker — ca. 850 amp. — at gjenneraslags
sikringer av de hittil vanlig anvendte dimensioner
— f. eks, sikringselement UZ 25 — vanskelig længer
yder tilstrækkelig sikkerhet.
I den senere tid er spørsraaalet om fortsat
bruk av gjennemslagssikring eller overgang til direkte
jordet nulpunkt blit aktuelt efterat der ved transfor
matorgjennemslag har indtraadt uheld med dødsfald
og ildebrande tilfølge. Da det av »Forskrifternes«
§§ 604 og 624 synes fremgaa at direkte jording kan
iverksættes efter indhentet særskilt tilladelse av Hoved
styret for Norges Vassdrags- og Elektricitetsvæsen
turde det i forbindelse med det foranstaaende ogsaa
være av interesse at undersøke hvilke fordele og mang
ler de to utførelser har ved at sammenlignes med
hinanden.
Det har vist sig at efterhvert som de elektriske
koke- og varmeapparater er kommet til almindelig
anvendelse er det blit forbundet med store vanskelig
heter at holde det lavspændte anlægs isolationsmotstand
til enhver tid i tilfredsstillende stand. At der idet
mindste paa en av faserne forefindes överledning er
meget almindelig.
Ved isoleret nulpunkt vil da »berøringsspændingen«
mellem jord og de to friske faser bli lik driftsspæn
dingen — 220 volt — i motsætning til fasespændin
gen — 130 volt — ved direkte jordet nulpunkt. Med
hensyn til livsfare maa man derfor — saalænge ikke
transformatorgjennemslag indtræfter — anse begge
utførelser som likestillet, idet faremomentet ved den
høiere spænding — 220 volt — kun gjør sig gjæl
dende ved isolationsfeil og berøring med to av faserne
mens det ved den ufarligere spænding — 130 volt
— til stadighet er nærværende ved berøring av hver
enkelt av de tre ledninger. For lavspændingsnet av
saadan længde at ledningernes delkapacitet mot jord
maa regnes at komme i betragtning — »berørings
spænding« 220 volt — samt mindre net der ogsaa
har saa fortrinlig isolationsmotstand at den kapacitive
kobling mellem høi- og lavspændingsviklingerne i trans
formatorene kan foraarsake at farlige statiske spændin
ger i lavspændingsledningerne ved indtrædende jordslut
ning paa det høispændte anlæg, er forholdet ugun
stigst ved anvendelse av gjennemslagssikring.
Gjennemslagssikringen synes saaledes yde liten
sikkerhet i motsætning til direkte jordet nulpunkt.
At der hittil ikke ved transformatorgjennemslag har
indtruffet katastrofer i større antal og av videre ræk
kevidde kan ikke tjene til forsvar for gjennemslagssik
ringen men raaa kun tilskrives et samspil av heldige
omstændighéter. Ved utbedring — eventuelt sløifning
— av mangelfuld beskyttelsesjording og omlægning
av de enkeltlinjede telefonnet til dobbellinjer skulde
direkte jording av nulpunktet kunde foretas ved alle
elektricitetsverker. Og dermed vilde man ha gjort
et langt skridt fremad til at gjenoprette tilliden til
elektricitetens ufarlige anvendelse.
64
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
