Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 8. 17. mars 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Primær- kVA
spændinger
Volt; 10 15 20 25 30 40 50 60 75 100
II 1 a
5000 1,2 1,8 2,3 2,9 3,5 4,6 5,8 7,0 8,7 11,6} p
7500 0,8 i,2 1,55 i,9 2,3 4,6 5,8 7,7 l ?
10000 0,6 0,9 1,2 i,s 1,7 2,3 2,9 3,5 4,4 5,8 I**
0
15000 0,6 0,8 1,0 1,15 1,5 2,0 2,4 3,0 3,9 [ p
20000 0,6 0,75 0,9 1,2 1,5 1,8 2,2 2,9 j ?
km, = de metallisk sammenhængende høispændte led-
kV = driftsspændingen for høispændingslinjen — i
kilovolt.
_ kV X km.
f = amp.
3°°
Ad. I og V.
Tilfælde V.
ningers længde — i kilometer.
4 amp.
No. 8, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
agtighet regne at denne jordslutningsstrøm tilnærmet
har værdien:
strømbelastning som tilsvarer de høispændte sikringers
smeltestrøm. Anvendes for grove høispændingssikrin
ger eller ved for stor overslagsspænding i gjennem
slagssikringen kan en saadan feil paa grund av den
store motstand i de høispændte viklinger — II — bli
staaende længere tid og først opdages ved at sekun
dærspændingen er steget til farlig høide eller ved
undersøkelse i transforraatorstationen. Dette feiltilfælde
viser ogsaa nødvendigheten av at anordne en kniv
bryter koblet parallelt til gjennemslagssikringen saaledes
at utbytning eller kontrol av den kan foretas uten risiko.
Efter undersøkelser foretat av professor Petersen
er paavist at om man i det høispændte anlægs nul
punkt indkobler en induktiv motstand avpasset efter
høispændingslinjens kapacitive jordslutningsstrøm redu
ceres værdien for denne i betragtelig grad. For anlæg
der er forsynet med saadan anordning — f. eks. Peter
senspole — maa man alikevel regne med at transfor
matorgjennemslag kan indtræffe til tider hvor nulpunkt
spolen er utkoblet, hvorfor belastningsstrømmen angit i
ovenstaaende ligning ogsaa her maa lægges til grund.
Av det foranstaaende vil fremgaa at strømstyrkene
som optrær ved de under punkterne V og 111 (resp. I)
nævnte feiltilfælder blir de avgjørende for dimensio
neringen. Ved direkte överledning paa transformatorens
sekundærside — III — vil ved transformatorgjennem
slag — I eller II — den høispændte jordslutningsstrøm
søke avløp til jord paa overledningsstedet. Det skulde
derfor synes usandsynlig at de to feiltilfælder kommer
til at indtræde i forbindelse med hinanden og foraar
sake større vedvarende belastning av gjennemslagssik
ringen. Det ugunstigste av tilfælderue bør derfor læg
ges til grund ved bedømmelsen.
Ved transformatorer av nyere utførelse synes det
at forekomme at gjennemslagenes antal fordeler sig
jevnere fra de øverste høispændingsspoler til saadanne
nær nulpunktet. I tilfælde nr. II. er derfor medtat
overslag til lavspændingsviklingen fra en av de underste
høispændingsspoler. Saafremt det sekundære nulpunkts
spænding herved blir større end gjennemslagssikrin
gens overslagsspænding indtræder strøraovergang til
jord. Belastningsstrømmen blir dog under ellers like
vilkaar i dette tilfælde mindre end i det foregaaende.
Det vil fremgaa av den under I opstillede empi
riske formel at 10 amp. jordslutningsstrøm — Ij —
tilsvarer en linjelængde paa ca. 150 km. med 20000
volts driftsspænding. Da disse data repræsenterer de
vanlige ved større bygdeanlæg hertillands skulde man
altsaa for saadannes vedkommende i dette tilfælde
kunde anse det for utelukket at de nu almindeligst
anvendte gjennemslagssikringer blir beskadiget som
følge av strømbelastningen saafremt metaldelene i
»proppen« hvor selve overslaget finder sted ikke er av
saa liten tykkelse at de ødelægges av den i jord
slutningsøieblikket dannede lysbue. Ved større høi
spændte kabelnet blir jordslutningsstrømmen somoftest
langt større end for friluftsledninger. Høispændings
sikringerne for transformatoren vil i saadanne tilfælder
tjene som beskyttelse mot overbelastning og de med
fete typer i hosstaaende tabel over normalt benyttede
smeltetraade kan da tjene som veiledning.
Hvor atmosfæriske utladninger forekommer hyppig
viser det sig at det for gjennemslagssikringer med
normal overslagsspænding er umulig fra tid til anden
at holde dem i driftsmæssig stand. Paa saadanne steder
maa man derfor regne med permanent jordet nulpunkt.
Om nu direkte överledning er tilstede ved en lav
spændt installation — f. eks. i et jordet røranlæg eller
i en større jordforbunden motor — opstaar et strøm
forløp saaledes som indtegnet i tilfælde nr. III. Gjen
nemslagssikringens belastning bestemmes av motstan
den mellem dens jordkontakt og jordkontakten for
røranlægget eller motoren. I tordenveir kan gjennem
slagssikringen splintres og nulpunktets forbindelse med
jord herved bli avbrudt.
Normal fuldlastsirøm for j fasetransformaiorer.
Lavspændingsviklingen paa det ene av »åkene«
er her i ledende forbindelse med transformatorens
jernkjerne hvorved den del av viklingen som er belig
gende mellem nul punktet og isolationsfeilen blir kort
sluttet over gjennemslagssikringen saafremt denne skulde
være gjennembrændt. De kraftige paakjendinger der
nu kan bli tale om kan ikke medregnes ved dimensio
neringen da man jo, seiv om gjennemslagssikringen
blir helt opbrændt, allikevel har lavspændingsviklingerne
liggende til jord paa feilstedet.
Strømpaakjendingen reduceres som nævnt av jord
motstanden og begrænses i ugunstigste tilfælde av de
lavspændte sikringer for transformatoren.
Ved dobbelt jordslutning — tilfælde I eller II i
forbindelse med jordslutning paa f. eks. fase nr. i —
vil somoftest gjennemslagssikringen bli utsat for en
Ad. III.
Tilfælde IV.
Tifælde III.
Tilfælde II.
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
