Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- No. 10. 6. april 1925
- Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kr. 1.104.000
—— = kr. 257 pr. kW.
4300 kW
4. Maalerne er billige og stabile.
V
V
Q
*
It / 13 i f t ? * 9 ’• n /a t t 3 4 S < / S 9 ’o " /2
not middaj r,a*’
tilsammen 19,5 mill. kWt.
No. 10, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Som man bl. a. vil se av tabellen (rubrik 6) har
dette elektricitetsverk ved levering efter k Wtimetarif den
gode indtægt paa kr. 197.50 pr. kW og 4.92 øre pr.
kWt. ved levering til lys, motordrift og kokning til
3500 forbrukere samt hel opvarmning til 2500 for
brukere, med et strømforbruk paa 22.41 millioner kWt.
og 5600 kW. Hvilke priser pr. kW aar maa ikke et
verk med vippetarif ta for at kunde opvise lignende
indtægt ved levering av 22,41 millioner kWtime? Et
rent vippeverk kan ikke naar strømmen »utnyttes« til
kokeapparater, varmtvandsbeholdere og lignende regne
med en brukstid paa mindre end 5000 —5500 timer.
Figuren viser belastningskurven paa maksimaldagen
ved levering av strøm som i tabellens rubrik 4 nemlig
til lys, motordrift og 3500 kokeabonnenter.
Den her foreslaaede kWtimetarif med trinvis pris
beregning har følgende fordele:
1. Den er enkel, gir forbrukeren strøm for en
rimelig pris og elektricitetsverket gode indtægter. Den
vil dermed være det bedste middel til at befordre en
rask elektrificering av hjemmene.
2, Den er nationaløkonomisk set den rigtigste
tarif, fordi den forhindrer sløsing, hvorved hjemmenes
behov til lys, kokning og varme blir betydelig mindre
end ved vippetarif.
3. Den gir forbrukeren adgang til at anvende
sterke, virksomme apparater, hvorved elektriciteten vil
vinde i popularitet.
5. Den vil paa en letvint maate muliggjøre salg
av spildkraft til overgangsopvarmning. Salg av spild
kraft hos vippeforbrukere er forbundet med mange
vanskeligheter (som ombytning av vippe, kontrol vaar
og høst, 2 vipper med venderarrangement o. s. v.)
og store utgifter.
Ved salg av spildkraft efter den her behandlede
kWtimetarif, er ikke andet end avertering og en bil
ligere prisberegning for kWtimeforbruket, utover f. eks.
det fastsatte lys- og kokeforbruk, nødvendig. Et saa
dant salg vil øke verkets indtægter og maksimal
belastningens brukstid i en betydningsfuld grad.
6. Derved at sløseriet bortfalder, vil der ogsaa
spares betydelig i nyanskaffelser av lamper. Likesaa
er kokeplatekomfyrer billigere end magasinkomfyrer.
Ved 22,41 millioner kWt. vil dette si en maksimal
. . 22.41 mill. kWt. , ,
belastning paa = 427okW henført
5 2 5°
7. Ved spændingsvariationer paa nettet sker ingen
forandring i forbrukernes abonnement slik som ved
vippetarif.
maksimalb.
til husvæggen, 1 praksis er forholdet —- :——-—:—
vippeinstallation
neppe særlig mindre end 1. Det betyr at verket kan
bortabonnere ca. 4300 kW. Skal saaledes vippeverket
ha samme indtægt kr. 1.104.000 som raaalerverket
(rubrik 6 i tabel) maa det ta en gjennemspris paa
Ved denne tarifiform er det ogsaa let at utregne
behovet for elektrisk kraft til hushold?iingsbruk. I en
by med eksempelvis 50 000 indbyggere og 10 700
familier er behovet til lys og kokning:
Verket kan ikke levere mer end ca. 4300 kW
4300
maksimalt ved bruk av vippetarif, altsaa — 1.1 kW
3850
pr. forbruker, hvilket er snaut nok til lys og motordrift i
industrien samt lys og kokning i hjemmene, og da kun
hvis hver eneste forbruker har magasinkomfyr.
Med en maksimalbelastning (henført til byen) paa
5450 kW fordelt paa: til kokning 500 X 10700 —
5350 kW, til lys (i middagstiden) 100 kW, hvilket
gir til lys og kokning jgo kWt. og iog watt pr.
indbygger pr. aar. Som man ser er dette betydelig
lavere tal for behovet til lys og kokning end det ing.
J. Nissen regner med. Ifølge E.T.T., side 266 1918
beregner hr. Nissen behovet til belysning og kokning
med 500 watt pr. kjøkken-)- 100 watt pr. indbygger.
Ved salg efter kWtimetarif vil verket foruten til
disse formaal med 22.41 mill. kWt. ogsaa kunde levere
al opvarmning til 2500 forbrukere, hvilket betyr en be
sparelse for byen av 75000 hl. koks. Førend anven
delsen av kokning og varme i hjemmene er saa stor
som vist i tabellenes rubriker 3—7, vil verket let kunde
skaffe sig indtægter ved at levere strøm efter spild
kraftpris, f. eks. 2 øre pr. kWtime til centralopvarmnings
anlæg.
Dette blir for en by av ovennævnte størrelse
500 WX 10 700 50 000 X 100 watt = iojyo kW
altsaa 90 % mer end ved strømlevering efter kWtime
tarif. Riktignok har hr. ing. Nissen regnet med maga
sinkomfyr (og da selvfølgelig med vippetarif). Men
ligger ikke netop i ovenstaaende sammenligning av
Behov til lys 2,2 mill. kWt.
» » kokning 17,3 » »
Behovet for elektrisk kraft.
81
3e/as~fn irtf s Å t/rve for /(f$ / ntd/ordyi/J
oq 3$oo kokefothrokere. t/etf kk/i-ftin’/
/tfnf*yi ///foriyvks sia
se faie/ rc/iy/X 4
2 -f\° S° _
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 24 20:55:45 2025
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ett/1925/0093.html
