Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til opvarmning 750 W. X 30.400 = 22.800 »
» opvarmning 64,2 » » {6000X10700)
100 000 Volt likestrøm.
»Transverteren.*
tilsammen 33.150 kW.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 10
aarlig brukstid pr. kW. Dersom strøm leveres efter
vippetarif til lys, magasinkomfyr og opvarmning, vil
dog den aarlige brukstid neppe bli synderlig lavere
end 5500 timer, hvilket med 33155 kW gir et forbruk
paa 182.1 mill. kWt. eller dobbelt saa stort som k Wi.-
behovet ved anvendelse av k Wt.tarif, som er 8j.j mill.k Wt.
behovet ved de to tarifmaater det allerbedste bevis for
kWtimetarifens overlegenhet?
Behovet til lys, kokning og opvarmning blir:
til lys 2,2 mill. kWt.
tilsammen 83,7 mill. kWt. ved husvæggen med en
83,7 mill. kWt.
maksimalbelastning paa = 21000 kW.
4000 Det er blit sagt at kWtiraetarifen kræver betydelig
større fordelingsanlæg end vippetarifen. Ovenstaaende
samt de nævnte tidligere artikler beviser at det om
vendte er tilfælde, idet maksimalbelastningen i forde
lingskiosken for seiv et litet antal forbrukere blir mindre
end ved bruk av vippetarif. Jeg har ogsaa set at det
er paastaat at maalernes kostende er mange gange større
end vippernes, og at maalertarifen kræver en »stab av
avlæsere«. Heller ikke det er overensstemmende med
det virkelige forhold, hvilket jeg vil komme tilbake til
i en efterfølgende artikel om »Maalere for de for
skjellige strømtarifer til husholdningsbruk*.
Det her brukte gjennemsnitsforbruk, 6000 kWt,
pr. leilighet, antar jeg ifølge undersøkelser, ligger meget
nær det virkelige forbruk. Byen har ca. 30 400 værel
ser. Efter ing. Nissens beregning skulde behovet være:
allsaa mer maksimalbelastning end ved kWt.tarif.
Til sammenligning mellem kWiimebehovet savnes
grundlag, idet ing. Nissens artikel ikke nævner nogen
ved hvilket nyttiggjørelse av den høispændte likestrøm
er et problem, og foretas med konstant strøm snarere
end med konstant spænding.
Under denne overskrift bringer El. Wld.for okt. 1923
en leder om den transverter*) der var utstilt paa Wembley
og vakte adskillig opsigt. Maskinen er blit beskrevet
og omtalt i fagpressen i Europa og Amerika, delvis
med forhaabninger, delvis med skepsis. Den søker at
løse et fundamentalt problem paa kraftoverføringsspørs
maalets omraade. Likestrømmen har mange tilhængere
ogsaa blandt ledende ingeniører, der i den ser frem
tidens strømart. Dens principielt gode egenskaper
lar sig heller ikke bestride, men den er beheftet med
den væsentlige ulempe at den ikke paa en økonomisk
og letvint maate lar sig transformere til de høie spæn
dinger der er nødvendig for moderne kraftoverførings
anlæg. Gjennem transverteren skulde problemet paa
sæt og vis være løst, ihvertfald teoretisk. El. Wld.
uttaler sig som følger:
Der er ellers litet nyt i principet for en saadan
maskin for omformning fra likestrøm til vekselstrøm.
Ens erie av spoler i hvilke der induceres elektromoto
riske kræfter fra et symmetrisk flerfasesystem vil ikke
ha nogen resulterende EMK, naar de alle er seriefor
bundne i sluttet strømkreds, men mellem to motsatte
punkter vil der opstaa en vekselstrøm EMK. Maksi
malværdien av denne EMK vil flytte sig fra et punkt
sæt til det næste i synkron rotation. Hvis punkterne
sukcessivt forbindes med en kommutator og der paa
denne kommutator roterer børster synkront, vil der
mellem disse børster opstaa en praktisk talt likerettet
potentialdifferens. Dette er et gammelt princip som
man var opraerksom paa tidlig under utviklingen av
flerfasesystemerne i sin almindelighet og flerfasekon
verteren i særdeleshet. Principet blev anvendt i den
saakaldte »Pencha huteur« av Hutin og Leblanc, i den
saakaldte »permutator« og i synkronkonverteren, av
Arnold og La Cour, med hvilken den nuværende
transverter er næsten identisk, med undtagelse av den
vigtige omstængighet at en række kommutatorer er
forbundet i serie. Hovedinteressen ved den nye maskine
knytter sig til paastanden om tilfredsstillende drifts
sikkerhet — specielt hvad kommuteringen angaar —
og i det faktum at den er reverserbar.
Maskinen bestaar av ti serie-forbundne synkrone
kommutatorer, hver komrautator forbundet med et
symmetrisk 36-fasesystera. Disse fasesystemer spises
av en enkelt gruppe tre-fase transformatorer, idet
de enkelte fasespændinger induceres i spoler paa
kjerner hvis fluks avhænger av primærviklinger med
forskjellige vindingstal, forbundet med en eller to
faser av 3-fase systemet. Kommutatorene er stationære,
mens børsterne roterer og drives av en synkronmotor.
Den transverte der var utstillet paa Wembley (en
av de to hittil bygget) hadde en ydelse paa 2000 kW
og gav 20 amp. ved 100 000 volt L.S. Det er av
speciel interesse at konstatere at søstermaskinen trans
formerer i omvendt retning, neralig fra 100000 V L.S.
til 3-fase vekselstrøm. Denne omstændighet gjør dette
system fundamentalt forskjellig for Thury systemet
Maskinen paastaaes for alvor at repræsentere en
foreløbig løsning av spørsmaalet om anvendelse av like
strøm for fjernledninger alene, idet den lar alle eksi
sterende metoder for kraftproduktion og kraftdistribution
uberørte. Herved tiltrækker den sig opmerksomhet,
for det første hvor det gjælder submarine bverføringer
med høi spænding, hvor anvendelse av enfase jern
baandarmerte kabler byr paa vanskeligheter, og senere
kanske faa friluftsledninger. Maskiner av denne type
har ikke været anvendt hittil hovedsagelig paa grund
*) Navnet er dannet ved en kombination av ordene trans
former og converter.
til lys og kokning 10.350 kW.
> kokning 17,3 » »
82
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
