Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 10. 6. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 10, 1925
er følgende: Vanskeligheterne ved selvinduktion og
kapacitet falder bort, man faar mindre kobbertversnit
og svakere isolation. Ved parallelkjøring av flere
kraftverker paa samme fjernledning kan kraftstationerne
ha forskjellig frekvens. Da likerettere ogsaa kan arbeide
i omvendt retning kan hkestrømme ved enden av
fjernledningen omforraes til vekselstrøm av en hvilken
somhelst frekvens. Anvender man to likeretter for
nedtransformering kan man ogsaa erholde trefasestrøm
med 50 perioder og tillike trefasestrøm med 25 peri
oder for banedrift, Erfaringer föreligger imidlertid
heller ikke for dette punkts vedkommende.
av vanskeligheten ved — eller umuligheten av — at
opnaa tilfredsstillende kommutering ved hjælp av
roterende børster, og de store omkostninger sam
menlignet med andre systemer. Hvis transverteren
vil vise sig tilfredsstillende i drift og utføre det arbeide
man paastaar den kan, vil man formodentlig ta de
større omkostninger med paa kjøpet. De som har
undersøkt maskinen og indrømmer at den kan kom
mutere tilfredsstillende ved 2000 kW, stiller sig dog
skeptisk med hensyn til kommuteringen ved 10 000 kW
og derover, de størrelser som er nødvendige, hvis
maskinen skal være av interesse for Amerika. Opfin
deren mener at den nuværende størrelse 4,5x4,5x3 m.
ikke vilde bli overskredet med mere end ca. o,6 m,
i hver retning ved en 10 000 kW maskine. Det vil
være av overordentlig stor interesse at se hvordan
en slik maskin vil arte sig i praksis.
Elektricitetsverkernes ansvar for brand
skade ved elektricitet.
Atter igjen er der indtruffet et av disse uhygge
lige tilfælder med overføring av høispænding paa lav
spændtnettet uten at sikkerhetsapparaterne har funktio
nert efter sin hensikt. Atter igjen melder sig spørs
maalet om hvem som sitter med det virkelige reelle
ansvar og erstatningsplikten for den skade som kan
repareres ved erstatning. Heldigvis medførte imidler
tid ikke denne gang ulykken tap av menneskeliv.
I E. T. Z. no. 25 for 1924 findes en artikel om
maskinen, med kort beskrivelse og avbildninger. Den
frembyr et ganske merkelig og uvant ydre. Til beskri
velse knytter forfatteren i E. T. Z. følgende generelle
betragtninger:
Om driftserfaringer med denne store likeretter blir
der desværre intet meddelt. Efter de slette erfaringer
man andensteds har høstet med omløpende børster
vilde det være merkelig om disse vanskeligheter nu
pludselig skulde være overvundet. Gunstig er det
naturligvis at det her kun dreier sig om smaa strøm
styrker. Denne omstændighet letter ogsaa komtnu
teringsspørsmaalet. Thi seiv om børsterne kan indstil
les saaledes at de ved overgang fra et segment til
et andet kun kortslutter spoler hvis E. M. K. er nul
saa maa dog strømmen vendes i denne spole, hvad
der kan gi anledning til gnistring. Anvendelse av
venderpoler er naturligvis utelukket. Betænkelig er
videre nok et punkt. Det blev ovenfor nævnt at spo
lerne i en fase blev delt i fire like dele og ført til
fire segmenter, forat mindske segmentspændingen. Spæn
dingerne mellem disse segmenter er i fase. Spændingen
til næste segment har ro° faseforskyvning, derpaa
følger fire trin uten faseforskyvning, og et med io°
forskyvning etc. Følgelig er kommutatorens segmenter
ikke ensartet, men hvert fjerde segment markert, saa
ledes at der for dettes vedkommende er chanser for
mere gnistring end paa de andre. Seiv om forskjel
len kun er ringe, saa er det dog mulig at en forskjel
i avnyttelsen vil gjøre sig bemerkbar efter længere drift.
I »Forsikringstidende« for 16de mars er under
merket »I. 0.« indtat en artikel ang. erstatningsan
svaret i delte og lignende tilfælde. Der refereres
endel av diskussionen her i Tidsskriftet efter Skedsrao
ulykken høsten 1921, samt omtales den av sorenskri
veren i Midthordland under 25. april 1924 avsagte
dom hvorunder Os komm. E. V. blev dømt til fuld
erstatning av en under lignende omstændigheter ned
brændt laavebygning paa Søfteland i Os. Eieren hadde
ikke assurert. Bladet slutter artiklen saaledes:
»Man faar ved gjennemlæsningen av denne dom
det bestemte indtryk at retten mener at burde paa
lægge elektricitetsverket det fulde ansvar for den skade
der kan opstaa ved at der kommer høispændt strøm
over paa lavspændte ledninger. Og dette er jo heller
ikke mere end rimelig. Enhver abonnent maa med
billighet kunne forlange, at elektricitetsverket ikke
sender saadan strøm ind i husinstallationer, hvorved
man ikke alene med sikkerhet kan regne med en
betydelig forøket brandfare, men ogsaa med livsfare,
idet enhver berøring med ledningerne absolut er far
lig baade for mennesker og dyr.
Brandene paa Lørenskog har paanyt blottet et
overmaade svakt punkt ved de elektriske anlæg og
vi faar haabe, at de fagfolk som steller med disse
ting, nu indser at der maa foretas noget virkelig effek
tivt. Vi maa ikke nu faa flere brande av denne grund.
Dernæst kommer spørsmaalet om isolationen.
I transformatorene kan de nødvendige avstande skaffes
og sikres ved anvendelse av olje. Derimot er isola
tionen raeget utsat for svækkelse i den roterende del
samt paa kommutatoren gjennem kulstøvet, thi dette
blir ved centrifugalkraften, samt av luftbevægelsen
slynget til alle hjørner og kan sætte sig fast der, navn
lig hvis der forekoraraer spor av olje. Isærdeleshet
vil støvet ha let forat avsætte sig mellem segmenterne
og danne ledende »broer«. Derfor forekommer det
meget tvilsomt om det er mulig at holde en 12 500
Volt kommutator i stadig perfekt stand slik at den
ikke vil foraarsake driftsforstyrrelser.
Forsikringsselskapene bør merke sig de brandtil
fælde, hvori elektriciteten har skylden, og i hvert til
fælde sørge for at faa klarlagt, hvorvidt der samtidig
har været gjennemslag eller lignende feil ved den til
anlægget hørende transformator. Viser det sig, at saa
er tilfældet, reiser det spørsmaal sig, om ikke ansvar
bør gjøres gjældende overfor vedkommende elektrici
tetsverk. At spørsmaalet ialfald er berettiget synes
den refererte dom avgjort at tale for.«
De fordele som en likestrømsoverføring paa store
distanser ved hjælp av en saadan likerette frembyr
83
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
