Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Xa OirL • /A \2 (?)
(-AT+A\-j
I
r* = r / (5 \2 ’
(i-AV+A2 -(-)
A = -
cor
" Pa/ or maks. egge/rf
hp =O 9 /tryegor ory/Å/’
egekk. /
0=7T.r j/— (6)
S- Ri
Ia = p , ’ ’Eg (3)
A/ 4“ Za
ra — YRf xi (4)
Admittansen mellem punktene A og B er her
Yr~JaC+ w
S/rø mo’/ CTQ rgpy t’£o’ AoOS/q/7^
indfører vi kredsens logaritmiske dekrement
Eksempel 1.
Endelig kalder vi forholdet
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1925
fremkommer ved enkel inversion av impedanslinjen,
er vist i fig. 4.
Antagelsen »retlinjede karakteristiker« sætter en øvre
tillatt grænse for gitterspændingen Eg (effektivt), og
eliminerer muligheten av at faa høiere harmoniske ind
som en følge av rørkarakteristikernes krumning.
Av dette enkle diagram, hvis konstruktion direkte
fremgaar av paaskriftene i figuren, avlæser man direkte
at den maksimale avgitte effekt faaes i punktet Pm , hvor
Vor hensigt er at undersøke den ytre kredsJ ind
flydelse paa oversvingningerne, og om mulig at opstille
et kvantitativt beregningsgrundlag.
Ved overgang til komplekse vekselstrømsstørrelser
antar lign. 1 formen
Likeledes ser man av diagrammet at den avgitte effekt
kun varierer lite med ra omkring maksimalværdien.
(En passent noterer vi at dette resultat, som saa enkelt
følger av fig. 4, har sin betydning for almindelige
lavfrekvensforsterkere, idet man herav slutter at arbeids
organets (telefonens) effektive, av den tilførte effekt og
strøm bestemte motstand, bør være lik den impedans
som dannes av R\ og xa , arbeidsorganets reaktans.)
Diagrammet i fig. 4 gjælder for enhver frekvens naar
xa bestemmes derefter. Vi vil saa gaa over til under
søkelsen av oversvingningerne i tre valgte forskjellige
koblinger.
idet blir lik det spændingsfald
som strømmen medfører i impedansen. I ligning 2
vælger man hensigtsmæssig Eg som reel referencevektor
for de følgende betragtninger. Løst med hensyn paa
Ia gir lign. 2
Her sættes 5• R{ —k , hvor k i almindelighet beteg
nes med rørets spændingsforsterkningsfaktor.
Av lign. 3 kan man læse: En fremmedstyret rør
generator arbeider, (inden det retlinjede felt av karakteri
stikene) som en ordinær generator med inducert spænding
lik k-Eg , indre motstand R{ og ytre belastnings
impedans za Specielt bemerker vi at hvis za er reel,
d.v.s. repræsenterer en ren ohmsk motstand, saa blir
Ia i fase med Eg og i motsat fase (1800) med anode
spændingen. Som bekjendt betinger det skildrede
faseforhold det mindste anodetap i røret, idet den
største anodestrøm da passerer naar anodespændingen
er mindst. En liten forskjel fra 180 0 elektr. raellem
anodevekselspænding og anodevekselstrøm kan man dog
tillate uten at faa nævneværdig økede tap. Av hensyn
til anodens opvarmning er dette et vigtig punkt; man
bør søke at gjøre za rent ohmsk d. v. s. med saa litet
argument som mulig.
Koblingsskema for første eksempel er vist i fig. 5,
hvor en enkel svingekreds ligger i anodekredsen.
nvorav man ved inversion finder anodeimpedansen
za = ra -—jxa. Under regningen indfører vi col —
—£=,, hvor cor er kredsens resonansfrekvens. Videre
for »avstemningsforholdet«, eller hvis en bestemt har
monisk oversvingning holdes for øiet, for » ordenstallet«
for vedkommende harmoniske. Med disse fysikalsk
naturlige forkortelser kan vi skrive
Ligning 3 og den tolkning denne ovenfor er git,
tillåter en enkel optegning av ordinære vekselstrøm
diagrammer, hvorav man paa vanlig maate kan avlæse
strømmer, spændinger, faseforskyvninger og effekter.
Et av de mest interessante diagrammer er strømdia
grammet for konstant ytre anodereaktans xat men
variabel ytre anodemotstand ra. Dette diagram som
0P„ » HorAs/A sfrom =
Ia — SEg — — • Ia • za (2)
F/G. S.
87
\ -tø-
•s fr? rccj nis f,
/ r/s •?-. j /
q n 0\. **
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
