Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cos (p.
Hvorledes e?i løsning kan opnaaes.
1925, No. 11
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
er den? En viss del av vor kapital brukes uten
nytte til at producere denne magnetiseringsstrøm. Hvor
stor del? Vi taper et visst kvantum energi i vort
fordelingsnet ved at fordele denne magnetiseringsstrøm.
Hvor stort?
Dette betød en skarp utfordring til den motor
fabrikerende del av elektroindustrien. Nogen firmaer
gik øieblikkelig igang med at forbedre de statiske
kondensatorer. Andre prøvet at forbedre den for
haandenværende synkronmotortype, Driftsingeniører
begyndte i langt større utstrækning at anvende syn
kronkondensatorer.
Man fortæller mig at vi kan forbedre systemets
effektivitet hvis vi blir kvit magnetiseringsstrømmen.
Paa hvilken maate og i hvilken utstrækning? Jeg
agter at spørge ingeniørstaben efter fakta og faa dem
formulert i klare tal for vort anlæg. Hvis tallene er saa
avskrækkende som nogen av d’herrer mener, skal vi
sætte os isving med at bli kvit effektfaktorproblemet
paa vort anlæg.
Et firma forsøkte at gaa til ondets rot — induk
tionsmotoren — og forsøker om den kunde gjøres
selvmagnetiserende. Fynn-Weichsel motoren hvis anvend
barhet nu er definitivt demonstreret blev resultatet av
disse forsøk.
Konstruktørerne har nu gjort sin del og vist en
metode der kan føre til spørsmaalets løsning. Anven
delsen maa følge. Midlerne til forbedring av fasefor
skyvning er forhaanden. Spørsmaalets løsning sorterer
ikke længer under motorleverandøren, men under
kraftleverandøren.
Hvis alle gik fretn paa denne maate vilde man i
løpet av faa aar opleve at se problemet begravet.
Det synes som om forskjellige skridt er mulige
forat paaskynde en løsning. Norsk Elektroteknisk Komite, den norske under
avdeling av den internationale elektrotekniske kom
mission, avholdt sin aarlige hovedforsamling den 3dje
ds. under ledelse av præsidenten, major Carslen Bruun.
1. Opgi at forklare uttrykket « effektfaktor« for pub
likum og følg C. F. Scotts raad at tale om
»magnetiseringsstrøm». Det er forholdsvis let at
forklare kraftkonsuraenten at det nødvendige kvan
tum magnetiseringsstrøm kan skaffes bedre og
mere økonomisk av ham seiv end ved at bebyrde
fordelingsnettet med overføringen, og at omkost
ningerne deles likt raellem kunder og kraftprodu
center.
Av det fremlagte referat av komiteens virke i
sidste aar fremgik at det internationale arbeide paa dette
felt nu atter har skudt adskillig fart for at indhente
den gjennera krigs- og kriseaarene tapte tid. Likele
des notertes som glædelig begivenhet at Tyskland
igjen var begyndt at ta aktiv del i arbeidet.
2. Formuler et sundt tarif-forslag som principielt
gir bonus for reduktion av magnetiseringsstrøm
men paa kundens anlæg og som eliminerer al
aarsak til diskussion om præmie- og straffeklausler.
Med andre ord: overlat ordet til tariffen. Mange
kraftproducenter har uttalt den mening at en
kVA. tarif har større chance end en kW. tarif.
De forskjellige arbeidsutvalg inden den internatio
nale kommission skal holde møte i Haag i tiden
16—23 d. m. i hvilken anledning en lang række spørs
maal var förelagt de enkelte landes nationale komiteer
til besvarelse forinden. Saaledes diskuterte man spørs
maalet om anvendelse av termodetektorer i maskiner
og de herved maalte temperaturer. Videre var spørgs
maalet om tolerance og disses eventuelle størrelse
under drøflelse, likesaa for hvilke betingelser virknings
graden av en maskin skal angis, om for høieste til
ladte temperatur i viklingerne eller for en bestemt
kjølelufttemperatur.
3. Er det ikke et princip som kan og bør følges
at kraftstationen ikke kan tillate at en kundes
magnetiseringsstrøm indvirker skadelig paa nabo
ens anlæg? Hvis det er logisk at regulere sterke
strømvariationer som til tider forstyrrer anlæggets
balance, maa det være like logisk at regulere
sterke magnetiseringsstrømme som stadig virker
forstyrrende.
Der var fremlagt forslag til grafiske symboler for
husinstallationstegninger og svakstrømsanlæg samt
baneanlæg likesom et foreløbig utkast til norske ord
lister over elektrotekniske betegnelser blev underkastet
indgaaende behandling. Der referertes allerede av
sekretariatet til hovedkontoret i London oversendte
uttalelser og forslag til normalspændinger og oljenor
mer. Som forslag til disse sidste var oversendt Norske
Elektricitetsverkers Forening’s nylig avfattede normer
for transformator og bryteroljer. Ang. spørgsmaal om
internationale elektrotekniske forskrifter enedes komi
teen om at uttale at det vilde være mere paa sin
plads kun at la utarbeide en sammenlignende opstil
ling av de enkelte lands forskrifter, da en fælles norm
neppe lot sig opstille., saa forskjelligartede som for
holdene her er.
4. Kan ikke alle der er interessert i problemet bli
enige om at kapitalutlægget ved eliminationen
av magnetiseringsstrømmen delvis maa bæres av
kunden a) fordi han vil høste fordele i form av
forbedret tjeneste b) fordi han er forpligtet til
at forhindre at hans anlæg indvirker ugunstig
paa naboanlæg, og delvis paa kraftstationen,
c) fordi reduktion av magnetiseringsstrøm reducerer
kapitalutlægget pr. solgt kW. d) reducerer forde
lingstapene i betragtelig grad e) reduserer omkost
ningerne ved spændingsregulering.
En ledende kraftstationsmand uttalte sig nylig
som følger:
Vi har snakket om effektfaktorproblemet længe nok.
Jeg vil nu forsøke at finde ut hvad det dreier sig om.
Vi har magnetiseringsstrøm i vore anlæg. Hvor stor
I anledning en henvendelse fra Norges Industri
förbunds Standardiseringskontor besluttet man at sam
arbeide med dette paa alle punkter hvor et saadant
Norsk Elektroteknisk Komite.
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
