Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 11. 15. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ærbødigst
N. N. sekretær i N E. L. A.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 11, 1925
delighet. Problemet repræsenterer elektroindustriens
finale appendix, uundgaaelig paa utviklingens tidligere
stadier, nu unødvendig, men allikevel hængende
paa slæp, hæslig, plagsom, ødelæggende og kostbar.
disse summer fløt ut i den sidekanal som repræsen
tertes av magnetiseringsstrømmen, da man videre fandt
at distribueringsproblemet og reguleringsproblemet
naadde en forfærdende kompleksitet og at denne
kompleksitet yderligere blev forhøiet ved at man hadde
at trækkes med de svære magnetiseringsstrørame for
motorer; da driftsornkostninger, der langt overskred de
øvrige fundamentale utgiftsposter ved kraftproduktion
og kraftdistribution — begyndte at dukke op, var
det ikke overraskende at timen slog, da det nationale
elektricitetsforbund (»National Electric Light Associa
tion», forkortet NELA) forlangte at effektfaktorproble
met skulde løses.
For mange av os har dette problem været
et altid eksisterende uundgaaelig mareridt. Det
dukket op paa den tid de store vekselstrømsanlæg
begyndte at gaa over til døgndrift. Med en gang
blev »magnetiseringsstrømmen« (den blev kaldt »lækage
strømmen«) i fordelingstransformatorer et alvorligt pro
blem. I parentes bemerket har den mangelfulde ter
minologi hvormed dette problem har været beheftet
{»lækc strøm, »blind» strøm etc.), og uttrykkenes
mangel paa exakthet set fra et strengt teknisk syns
punkt, været et iøinefaldene symptom og en av
aarsakene til problemets haardnakkethet. Som næste
led i utviklingen kom den uventede overvegt av dag
belastningen over nätbelastningen med nødvendigheten
av at utvide generatorkapaciteten mere for dagtjeneste
end nattjeneste. Det blev snart klart for en ingeniør
der viede sin tid baade til den praktiske drift og til
konstruktionsspørsmaal at spørsmaalets kjernepunkt
hadde flyttet sig fra transformatoren til motoren.
Magnetiseringsstrømmen for vekselstrømsmotoren blev
et langt vigtigere problem end transformatorspørsmaalet
nogensinde hadde været. Men motorkonstruktøren
hadde intet at by paa.
I 1921 fattede föreningens komite for tekniske
saker følgende resolution:
»Den nye styrelse bør ha sin opmerksomhet rettet
paa at faa alle induktionsmotorer der for fremtiden
kommer paa markedet slik konstruert at de er istand
til at kompensere faseforskjøvne strømmer, paa en slik
maate at kompensationen kan varieres med vekslende
motorbelastning saaledes at en tilnærmet enhetseffekt
faktor opnaaes«.
Den »nye styrelse« rettet gjennem sin sekretær føl
gende brev til alle de forenede staters motorfabrikanter:
N. N. Jeg har faat i opdrag av N. E. L. A. at ta
op med motorleverandørene spørsmaalet om fremstil
ling av vekselstrømsmotorer med høi effektfaktor ved
alle belastninger.
William Stanley, en av elektroindustriens frem
ragende banebrytere, forsøkte at bringe paa markedet
2-fase og 3-fase motorer utstyrt med statiske konden
satorer. Men kondensatorerne var skrøpelige. De gik
istykker led for led, og motoren drev tilbake til sin
oprindelige slette effektfaktortilstand. Meningen var
god, men resultatet var at kraftstationsfolk blev be
styrket i den opfatning at lav-effektfaktor motorer var
et uundgaalig onde.
Spørsmaalet er av vital betydning for kraftleveran
dører hvis fordelingsneteffektfaktor gradvis daler ved
voksende tilknytning av industrielle bedrifter som
følge av at et stort antal nyinstallationer bare bestaar
av faa motorer av liten ydelse og som dertil gaar
underbelastet.
Paa grund av disse anlægs ringe størrelse er det
ikke lønsomt at installere effektfaktormaalere i dem,
og det er derfor ikke mulig at anvende en bøteklausul.
Saa kom den roterende omformer og man fandt
at den, foruten at gjøre den tjeneste den var bestemt
for, ogsaa var istand til at neutralisere de skadelige
virkninger av lav effektfaktor.
Den eneste utvei er at fastsætte en minimumseffekt
faktor, som ikke raaa underskrides hvis man vil ha
elektrisk strøm. Dette skridt betyr imidlertid en hemsko
paa utviklingen med mindre der forefindes paa marke
det motorer i alle størrelser, der tilsvarer selskapets krav.
Synkronmotoren blev ogsaa forbedret i samme
øiemed. Et firma bragte for ca. 15 aar siden en 1 fase
enhets-effektfaktor-motor i forslag, men prisen var høi
sammenlignet med den normale utførelse. Krafttariferne
bød ikke paa nogen opmuntring for at bringe den i
bruk, og motoren førte en kummerfuld tilværelse som
kommercielt produkt betragtet. Jagten efter korrektive
midler, utenfor motoromraadet, bragte synkronkonden
satoren — d. v. s. synkronomformeren anvendt kun for
effektfaktorforbedring — paa skueplassen.
Da en slik fremgangsmaate vil bli tat under
alvorlig overveielse av et av de største selskaper og
sandsynligvis bli bragt til praktisk anvendelse — vil
fabrikerende firmaer, hvis motorserier er blit utviklet
med henblik paa at opnaa høi effektfaktor utvilsomt
være gunstig stillet.
Ora effektfaktor forbedringen skal opnaaes gjen
nem forandring av bestaaende konstruktioner eller
ved bruk av bestaaende konstruktioner i forbindelse
med statiske kondensatorer, eller gjennem begge dele
blir naturligvis fabrikantens sak.
Men alle disse forholdsregler hadde kun betydning
som palliativer. Effektfaktorproblemet er gaat ned
gjennem aarene praktisk talt uløst. Et stort antal
driftsingeniører har ropt efter forbedring, men manden
som var ansvarlig for den største misdæder — veksel
strømsinduktionsmotoren — holdt sig forsigtig i bak
grunden, frala sig alt ansvar og bød ingen løsning.
Intet under at kraftstationsindustrien, som helhet be
tragtet, har lagt sig til at sove paa saken.
En vinding paa en eller to procent betyr intet.
Den fordelagtigste løsning vilde være en kombination
av motor og kondensator saaledes at tilnærraet enhets
effektfaktor kan opnaaes over alle belastningsomraader.
Vil De godhetsfuldt ha Deres opmerksomhet hen
vendt paa dette problem og la os høre fra dem senest
9/i — 23.
Da elektricitetsproduktionens utvikling medførte
kravet paa utrolige summer for utvidelser, og man
kom underveir med at en meget betragtelig del av
89
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
