Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haugesund den 15. april 1925.
P. Egede-Nissen.
Metallernes indre struktur og ytre
egenskaper.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 12
Se paa hr. Haukaas-Maldes maksimalbelastnings
kurve for en mørk vinterdag, i hans sidste artikel.
Se hvor elskelige hans abonnenter er med hensyn til
sit lysforbruk (det betales efter maaler). I de mørke
morgentimer fra 7 til 10 slukker de næsten alt lys
for at ikke verket skal faa en belastningstop samtidig
med frokostkokningen. Lysbelastningen er i disse
mørke morgentimer kun vel fjerdeparten av lysbelast
ningen om natten, hvor man jo skulde tro at maaler
konsumenter vilde slukke av til det mindst mulige.
Kurven, og de beregninger som støtter sig paa den
er altfor tendensiøs.
I den tid jeg var lærer paa den tekniske aften
skole i Oslo pleiet jeg altid at indprente mine elever,
at de skulde undersøke om resultatet av deres bereg
ninger var nogenlunde rimelig eller sandsynlig, før de
indleverte opgaverne til mig. Denne gyldne regel
praktiserer hr. Haukaas-Malde ikke. Gjorde han det,
maatte de resultater han kommer til virke saa av
skrækkende paa ham, at han straks lot det meste av
sine beregninger gaa i papirkurven istedenfor i fag
pressen.
I Deres no. 1 o for iaar er f. eks. hans slutresultat
det, at en og samme by med kilowattimetarif vilde
ha sit behov for elektricitet dækket med 21 000 kW
og 83,7 mill. kWh, mens byen maatte kræve 33 150 kW
og 182,1 millioner kWh, hvis dens elektricitetsverk
solgte strømmen efter fast pris. Eastprisen skulde altsaa
i og for sig gjøre, at byen i sidste tilfælde maatte
ha stationer, reguleringsanlæg, fjernledninger og for
delingsanlæg for 12 150 kW og 98,4 millioner kWh
større end om den hadde anvendt kilowattimetarif.
Det er generelle beregninger fra hr. Haukaas-Malde
som fører til dette resultat.
Hr. Haukaas-Malde regner med at samtidighets
faktoren ved et fastprisverk er = 1. Jeg har i den
anledning kontrollert strømleveringen fra en enkelt
kiosk, som kun leverer til fastprisabonnenter med et
samlet abonnement paa henved 300 kW., som anven
des til lys, kokning og opvarmning, Samtidighetsfak
toren paa en vinterdag var, utregnet efter sum av
abonnementet 0,79. Utregnet paa samme maate som
ved maalerverker, altsaa efter installationsværdien vilde
den selvfølgelig været meget lavere.
Slik kunde jeg fortsætte længe, men jeg antar at
Deres læsere ikke har behov for mere, og at min
hensigt er naadd, nemlig at vise at hr. Haukaas-Maldes
beregninger er bygget paa mildest talt svigtende grund
lag.
Hvis hr. Haukaas-Malde gjør krav paa at bli tat
alvorlig, burde han, før han offentliggjorde noget slikt
spørre sig selv, om hvorfor da fastprisen er saa utbredt
blandt elektricitetsverkerne, naar den uten videre med
fører slike uhyre tillæg i anlægs- og driftsomkostnin
gerne uten fordele hverken for elektricitetsverkerne
eller for forbrukerne. Han burde spørre sig selv, om
han er den eneste kloke i motsætning til alle andre,
eller om der ikke föreligger fundamentale feil i hans
beregninger, som gjør resultaterne værdiløse. Hvad
skulde ogsaa dissse 12 000 kW. og disse henved 90
millioner kilowattimer brukes til ved fastprisverket.
En saa stor sløsning eller spild er ganske utænkelig,
og konsumenterne kommer det ikke tilgode, ti deres
behov kan jo tilfredsstilles med saameget mindre.
Nei resultatet er galt fordi utgangspunkterne er gale,
og jeg vil bare nævne nogen av de mest i øiensprin
gende i hr. Haukaas-Maldes beregning er for at vise det.
Forstaaelsen av forholdet mellem metallernes indre
struktur og deres ytre egenskaper er bragt et langt
skridt fremover i de seneste dage derved at det er
lykkedes at fremstille store stykker metal som bestaar
kun av en eneste krystal. Hittil har kjendskapet til
metallerne været begrænset til undersøkelser av mate
riale bestaaende av en utallig masse smaa krystaller.
Selv helt rene raetalstykker bestaar av et konglomerat
av smaa, tæt sammenpakkede krystaller og hvis krystal
linske natur ofte kan sees med det blotte øie. Zink
f. eks. er kjendt som et sprødt metal som kun taaler
en ganske liten bøiningspaakjending før det brækker
av, Og dog viser forsøk med enkelte zinkkrystaller
at disse kan strækkes til sin seksdobbelte længde i
en bestemt retning. I andre retninger er det meget
sprødt derimot. Zinks egenskaper er saaledes avhæn
gig av om paakjendingen sker i krystallernes længde
retning eller tvers paa denne. I et zinkstykke med
utallige smaakrystaller vil disses akseretning ligge i
alle mulige retninger og derfor de fleste bli paakjendt
ugunstig og hele massen ha en sprød karakter. Lig
nende forhold gjælder de fleste metaller.
Der angis at »en familie« til al sin kokning trænger
1600 kWh. Det er omtrent halvparten av det virkelige
behov. Jeg har her i byen opsat kilowattimemaalere
direkte foran nogen komfyrer (ikke magasinkomfyrer)
saaledes at al kokestrøm men ikke varmtvandsopvarm
ningen gik gjennem maalerne. Konsumenterne var
middelstandsfolk med 3 til 4 personer. Aarsforbruket
hos disse gik fra 3600 kWh til 4300 kWh. Fra Sta
vanger har jeg indhentet opgaver fra en liten kjøb
mandsfamilie og en enkefrue, som begge kun koker
elektrisk og som ikke har gas eller petroleum i huset.
Aarsforbruket hos den ene var 2220 kWh og hos
den anden 2180 kWh, men begge hadde dertil en
kokeplate paa 500 watt, som oplystes at være tilknyt
tet lysvippen og at være i »jevnt bruk«. Kokepla
ternes kWh forbruk blir da ikke ubetydelig og maa
tillægges foranstaaende maalerangivelse. Enhver fag
mand vil hos sig seiv kunne konstatere at hans behov
for ordentlig veltillavet mat ikke kan tilfredsstilles med
et forbruk av 1600 kWh pr. aar, men han kan muli
gens spare sig til det, i alfald hvis han har gas eller
petroleum eller andet brændsel ved siden av.
Studiet av disse ting er nu betydelig lettet derved
at det er lykkedes paa General Electric’s laboratorier
at fremstille enkelte krystaller av kobber av nær sagt
100
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
