Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 12. 25. april 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Salgstarifer for husholdningsbruk.
Hr. redaktør 1
No. 12, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
samfundsbygning og kultur optømret gjennem aar
hundreder, og vi pligter at dra omsorg for at dette
samfund ikke taper likevegten fordi det pludselig
fyldes av overraægtig international kapital og industri.
love helt igjennem lider under mangel paa faste regler
for at sikre deres haandhævelse. De myndigheter som
er betrodd denne haandhævelse staar ofte svakt stillet
naar de skal gjøre sin gjerning og her maa ændringer
gjennemføres i skjærpende retning.
Paa den anden side er det en sandhet, at vi i
vor vandkraft sitter inde med rikdomme av international
rang, og at vi som kultursamfund bør utnytte dem.
— Vi kan kanske litt efterhvert gjøre det til eget
bruk gjennem lange tider. Men naar vi taler om disse
værdier og deres betydning for os, tænker vi med
rette paa deres værdi for os i det internationale sam
kvem og nu. Der har vi ogsaa bruk for dem nu og
der kan de i alle fald en tid brukes.
Selvfølgelig kan der ikke bli tale om at svække
nogen av de bestemmelser som, saavidt jeg ser, er de
egentlig grundlæggende — de som vil beskytte de
gamle næringer længst mulig eller de som vil gi pre
ferance for indenlandske interesser. Heller ikke de som
tar sikte paa at reise vern mot de omveltninger som
de nye industrier paa saa mange maater kan føre med
sig. Erfaringer særlig i de sidste aar viser at disse
bestemmelser heller bør skjærpes og at der, saa langt
gjørlig er, allerede fra først av søkes at skape ryg
stød til at ta imot, naar onde dage kommer. Det
synes mig særlig urimelig at fylde koncessionene med
sociale krav. De skal ikke som i mere eller mindre
ukultiverte samfund være avhængig av koncessionsvil
kaar for den enkelte mand eller bedrift. Men saa
længe vor sociale lovgivning ikke klarer dette, kan vi
jo ikke opgi adgangen til at ta forbehold i konces
sionene. Et overveiende vigtig spørsmaal som nu ligger
utenfor koncessionslovgivningen, er forøvrig skatteord
ningen i forhold til fremmed kapital og industri.
Hvad det gjælder er efter min mening, at vi maal
bevidst, med oversigt og koldt hode efier faste grund
linjer er beredt til at indsætte vor vandkrafts store over
flødighet ogsaa i international virksomhet i den gunstige tid.
Yi forvalter ikke vort pund ved at grave det ned.
Og vi er allerede saa langt inde i den Internationale
industrivirksomhet at vi neppe, seiv om vi vilde, kan
trække os tilbake fra dens konsekvenser — som bl. a.
er en rimelig videre utvikling i samme retning efter
vore vilkaar og en viss villighet overfor den øvrige
verden i utnyttelse av de naturherligheter, som har
verdensinteresse. Vi er i alle fald saa langt indenfor
den internationale kapitals virkeomraade at vi nok ikke
kommer utenfor den. Og international kapital er i nær
og nødvendig slegt med international industri.
Det vil altsaa forstaaes at jeg baade i forhold til
den almindelige kraftforsyning og storindustrien mener
at vor koncessionslovgivning trænger en revision, Er
faringen viser det. Men ellers er jeg aldeles ikke
imponert av meget av det som tales og skrives om
disse ting. Jeg træffer i det hele svært faa av de
snakkende paa dette omraade som virkelig kan kon
cessionslovene. Jeg er desuten paa det rene med at
vi som regel slet ikke er strengere end andre lande,
hvor sammenligning kan trækkes. Ser vi spørsmaalet
i forhold til vore kommuner, er det dog saa at de under
disse love har kunnet utvikle en kraftforsyning som
nu repræsenterer mindst tre kvart milliard kroner og
henved en halvdel av hele landets kommunale gjæld.
Og ser vi paa klagerne over særlig de senere loves
stængning av storindustriel utbygning, er det værdt at
overveie om det er helt rigtig vurdering, at det er
disse loves strenge vilkaar, som stænger. Det er dog
et faktum at der er store koncederte vasdrag her i
landet med koncessioner paa overmaate lernpelige vil
kaar fra de tider da det var billig at bygge ut, som
endda ligger unyttet. Jeg tænker paa Kinso, Matre,
Lyse m. fl. Det kræver eftertanke.
I forhold til storindustri og særlig den utenlandske
kommer igjen spørsmaalet op om vor koncessionslovgiv
ning. Netop hensynet til den var det jo som i første
række reiste kravet paa denne lovgivning for et par
aartier siden. Ogsaa her er uenigheten stor hos os.
Der sies samtidig at de er altfor strenge og at de er
for lernpelige.
Anvendt paa kyndig og forstaaelsesfuld maate tror
jeg koncessionslovene danner et godt grundlag ogsaa
under en ny paakjending for indsætning av internatio
nal kapital og industri. Det vil dog vise sig at den
ogsaa i saa maate trænger enkelte ændringer i for
skjellig retning. Erfaringen vil saaledes ogsaa her fast
slaa at lovene i flere henseender er for stive i anven
delsen. Det staar ogsaa saa for mig at loven av 1917
dels har hat for stor tro paa den indenlandske kapi
tals evne og dels har anvist den en litet gavnlig plads
og derigjennem kan bli prohibitiv overfor den paa
tænkte adgang for utenlandsk kapital.
at begge tarifformer har sine fordele og mangler, og
at valget av tarifform bør avhænge av de lokale sted
lige forhold. Men da nr. Haukaas-Malde blindt og
uten hensyn ustanselig fremhæver maalertarifens forde
ler, og paastaar at denne er den fordelagtigste baade
for verkerne og for konsumenterne, og tilsyneladende
belægger sine paastande med erfaringstal, finder jeg
det paakrævet — uten derfor at ville opta nogen
langvarig diskussion om saken — at paavise at grund
laget for hr. Haukaas-Maldes beregninger er helt urigtig.
Av den adm. direktør ved Haugesunds Elektricitetsverk.
Hr. Haukaas- Malde, Stavanger Elektricitetsverk,
har nu i over et aar forsøkt at forherlige maalertarifens
fordele paa fastpristarifens bekostning i vore tekniske
tidsskrifter.
Jeg er ingen absolut tilhænger av fastpristarifen
under alle forhold. Det er klart for enhver uhildet,
Til den anden side mener jeg at vore koncessions-
99
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
