Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 13. 5. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Spændingsresonans i et ikke jordet net.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 13, 1925
ikke er helt utelukket, at en tarifform kan være
formaalstjenligst i Stavanger og en anden være fordel
agtigst paa et andet sted.
der betales høi pris for bestemmes paa grundlag av
gulvflatens størrelse istedetfor antal værelser. Men
som allerede foran fremholdt er det ikke detaljerne det
kommer an paa. Forslaget kan neppe heller sies at
være nyt her i landet, men det skal jeg komme til
bake til nedenfor.
Efter min mening har baade kWtimetarifen og
aarspristarifen sin berettigelse, hver under sine forut
setninger. Derfor mener jeg ogsaa at Haukaas-Malde
skyter noget over maalet naar han knytter den trin
vise forringelse av priserne utelukkende til kWtimetarif
formen, og fremholder at den tarif han paa den vis faar,
er gunstigere end alle andre. Hvorfor ikke gjøre bruk
av den trinvise prisforringelse saavel naar tarifgrund
formen er aarspris som naar den er kilowattimepris?
Princippet er det samme, og fordelene er i begge til
fælder stort set de samme. Der er intet andet som
skiller, end det som skiller kWtimetarifen fra aarspris
tarifen, og det er kjendte forhold. Derfor maa man
ogsaa si at det seiv her i landet ikke er saa meget
nyt i hr. Haukaas-Maldes forslag, idet nemlig princi
pet har været foreslaat og anbefalt tidligere av flere,
riktignok nærmest med sikte paa aarspristarif, og det
har været anvendt og blir for tiden anvendt her i
landet i forbindelse med aarspristarif, f. eks. i Aalesund.
Om forslaget ikke er nyt, kan det allikevel være
godt, og det er netop det jeg mener det er med det
forbehold jeg har tat. Tarifen med den synkende
pris har meget store fordele, og fordele utover de hr.
Haukaas-Malde omtaler. Jeg skal gjøre opmerksom
paa et par:
1. Tarifen er nationaløkonomisk rigtig fordi den
tillåter salg av elektrisk energi til kokning og opvarm
ning paa et sundt økonomisk grundlag. Begrundelsen
herfor ligger i det forhold som ikke er berørt av
Haukaas-Malde, at elektricitetsverkernes produktions
priser blir lavere jo større de enkelte abonnenters
forbruk er.
2. Tarifen muliggjør sammenlignet med adskille
tarifer for lys, kokning og opvarmning i privatboliger,
eller lys og »teknisk bruk« i kontorer, forretnings
lokaler, verksteder og fabriker, at der kan gjøres en
mere rummelig anvendelse av elektrisk energi til be
lysning, idet alt forbruk utover et vist normalkvantum
betales som om det gaar til kokning, opvarmning eller
»teknisk bruk«. Muligheten for en rummeligere an
vendelse av elektrisk energi til belysning opnaaes uten
at verkernes økonomiske interesser tilsidesættes, idet
jo verkerne faar hvad de vilde ha faat om der blev
anvendt adskilte tarifer. Betydningen av dette forhold
haaber jeg at faa enledning til at komme nærmere
ind paa en gang senere. Jeg skal paa nuværende tids
punkt kun bemerke til supplering av hvad jeg allerede
ovenfor har sagt, at jeg herunder ikke bare tænker
paa elektricitetens anvendelse i husholdninger, men
mindst like meget tænker paa dens bruk i forretnings
lokaler, fabriker og lignende, hvor den omhandlede
tarifform ogsaa er anvendelig, og hvor der nu ofte
paa grund av forholdsvis høi kWtimepris spares paa
lyset paa en maate, som ikke er nationaløkønomisk
berettiget og som er til stor skade baade i sanitær og
økonomisk henseende.
Med det som ovenfor er fremholdt har det ikke
været min mening at svække betydningen av hr.
Haukaas-Maldes forslag. Tvertimot mener jeg, at det
kræver stor opmerksorahet. Principet bør og maa der
desuten gjøres opmerksom paa, ikke bare en gang,
men flere gange, indtil det tvinger sig igjennem over
hele linjen. Intet land har de fordele av at gjøre
bruk av fællestarif-principet som vort. Jeg kalder
det »fællestarif« fordi det, liltrods for at der gjøres
bruk av forskjellig pris for energiforbruket til de for
skjellige øiemed, kun blir en tarif og et maaleapparat.
Paa sine steder bør principet anvendes paa grundlag
av kVVtimepris, paa andre steder i forbindelse med
aarspris, og igjen paa andre steder under tilgrundlæg
ning av en blandet tarifform.
De fordele som er nævnt av ingeniør Haukaas-
Malde, og som nærmest maa kaldes fordele ved kWtime
tarifen i sin almindelighet og ikke fordele ved den
specielle tarifform, skal jeg ikke komme ind paa.
Spændingsresonans vil opstaa om der mellem den
ene fase og jord i et trefasesystem med isoleret nul
punkt indkobles en induktiv motstand »avstemt« efter
ledningernes kapacitet. Dette fænomen der kan for
aarsake betragtelige spændingsstigninger indtræffer som
oftest ved høi-spændingsanlæg, mens det ved middel
og lav-spændingsanlæg tilsyneladende sjeldnere gir sig
tilkjende. Det tør derfor i forbindelse med spørs
maalet om nulpunktsj ordningen være av interesse at
gjengi et saadant resonanstilfælde omtalt i ETZ 1924,
hf. 3, side 44.
Min tilslutning til forslaget gjorde jeg betinget av
at de specielle forhold som er tilstede i de enkelte
tilfælder gjør kWtimetarififormen mere formaalstjenlig
end andre tarifformer, f. eks. aarspristarifen. Ingeniør
Haukaas Malde synes at mene at det som er formaals
tjenlig i Stavanger, ogsaa er formaalstjenlig overalt
ellers. Jeg ønsker ikke at komme ind i den for
tiden paagaaende diskussion angaaende kWtimetarif
kontra aarspristarif. Spørsmaalet er interessant, men
diskussionen er efter min opfatning kommet en god
del paa avveie, Jeg vil bare benytte anledningen til
at gjøre opmerksom paa at forholdene ikke overalt er
nøiagtig slik som i Stavanger eller slik som i Hauge
sund, ja at de endog paa andre steder kan være dia
metralt motsatte i mange henseender, og at det derfor
Under maalinger som blev foretat ved et 3,5 km.
langt trefase - kabelnet med 500 volts driftsspæn
ding blev man opmerksom paa at de forskjellige
fasers spændinger mot jord var helt abnormale. Det
laa da nær at anta at grunden hertil var en intermit
terende jordslutning som bevirket at nettet blev Jadet
op til en høi likestrømsspænding. Denne formodning
viste sig dog snart at være feilagtig idet det ved
107
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
