Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Fo r e nin g«
inn 1111111111111
NE; 14. OSLO 15. MAI 1925 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Elektricitetsforsyningen. Foredrag i N.E.F. av generaldirektør B. Stuevold-Hansen. (Diskussion). — Om mikrofoner for broad
casting. — Tarifer for strøm til husholdningsbruk. Av ing. P. Haukaas-Malde. — En effektiv krystalmottager. — Om gjennem
slagssikringer. — En ulenlandsk magasinkomfyr. — Prisopgave ang. cos qp. — Norsk Elektroteknisk Förening. —
Elektriciteten og industrien.
Elektricitetsforsyningen.
Diskussion til foredrag av generaldirektør B. Siuevo/d-Hansen i N.E.F. 23. mars 1925
I tidsskriftets nummer 12 referertes generaldirek
tør Stuevold-Hansens foredrag om »Elektricitetsforsy
ningen*. Efter foredraget utspandt sig en længere
diskussion, hvorav vi her skal gi et noget sammen
trængt referat. Formanden, direktør Kure gav ordet til
direktør Traaholt:
tat bygger sit organisatoriske system paa monopolet
som den ledende grundtanke helt igjennem; Staten
faar monopol inden sit omraade, og det som da blir
tilovers blir levnet til monopol for kommunerne. Det
er en bygning av organisationen ovenfra og nedad.
Opfatningen blandt elektricitetsverkernes folk har altid
været den omvendte, nemlig at man skulde bygge
organisationen nedenfra og opad. Vi har nemlig den
opfatning at en organisation i motsat retning ofte kan
bli for tung i toppen, den mangler den fornødne
selvstændige basis.
Den side av elektricitetsforsyningen som væsentlig
interesserer mig personlig, er den almindelige elektri
citetsforsyning, hvorfor jeg vil begrænse mig til at
omtale nogen faa momenter netop paa det omraade.
Der kan utvilsomt siges meget om industriens stilling
til sin forsyning av elektricitet, men den side av saken
finder jeg at maatte la ligge.
Dernæst er det av betydning at man ikke kommer
op i organisationsformer, hvor de økonomiske forhold
blir av en underordnet betydning. Det kan nemlig
let føre til at elektricitetspriserne blir saa høie, at
elektricitetsforsyningen, istedenfor at være en løftestang
og en hjælp for befolkningen, blir en tyngsel av ganske
forfærdelige dimensioner. Desværre ser vi nu altfor
mange eksempler paa at der er landsdeler, hvor
elektricitetsforsyningen er blit, hvad en anset politiker
nylig skrev i en avis, en forbandelse. Det blev nævnt
av generaldirektøren at disse resultater er kommet som
en følge av krigen og den store flothet, som man
vænnet sig til under og efter krigen. Det er sikker
lig for en stor del ganske rigtig. Jeg vet av person
lig erfaring at »mørketiden« blev dette land en ganske
overordentlig dyr tid. Folk mistet fuldstændig besin
delsen efterat de hadde sittet i mørke en vinter. De
vilde ha elektricitetsanlæg, koste hvad det vilde. Men
jeg tror ikke det er den eneste grund.
Det har glædet mig overordentlig at høre general
direktørens opfatning nu, at kommunerne er de insti
tutioner, som maa bære det store læs i elektricitets
forsyningen. Vi har ikke altid opfattet det saa, at
statens repræsentanter har ment at det skulde være
kommunerne. Det er muligens en misforstaaelse fra
vor side. Det kan kanske ogsaa skyldes i nogen grad
den ændrede opfatning, som jeg tror har biudt sig
vei i den senere tid angaaende elektricitetsforsyningens
hele stilling. Jeg tror man kan konstatere, at der
ingen væsentlig avvikende opfatninger er om at det i
det væsentlige er kommunerne som maa fremme den
almindelige elektricitetsforsyning.
De private og staten vil naturligen mere eller mindre
kun træ til i undtagelsestilfælder. Jeg tror ogsaa at
den private foretagsomhet seiv indser, at det at elek
trificere Norge ikke er nogen videre taknemlig opgave
for det private initiativ. Det kan være i undtagelses
tilfælder at man kan bringe visse snevre kredse elek
tricitet paa meget gunstige og rimelige og billige vil
kaar ved privat foretagsomhet, og da mener jeg —
og JeS forstod ogsaa generaldirektøren derhen —at
man ikke bør vanskeliggjøre en saadan ordning.
Hvis vi ser paa de kapitaler som er nedlagt, har
jeg i hvert fald den opfatning at det for en væsent
lig del er fylkerne som er kommet op i den største
anvendelse av uproduktive midler. Og det har sin
naturlige grund i fylkernes organisationsformer. Et
fylke danner ifølge kommuneloven en økonomisk
sammenslutning av de enkelte herredskommuner for
visse sociale formaal inden fylket. De har hittil væsent
lig befattet sig med spørsmaal av social art, syke
huser, skoler, veibygning, tilskud til jernbaner og den
slags ting. Det er først nu i de sidste aar at fylkerne
Derimot er jeg ikke helt enig med generaldirek
tøren, naar han hævdet, at kommunerne maa tildeles
monopol paa forsyningen. Det er jo en kjendt sak for
dem, som har studert elektricitetsforsyningskommissi
onens indstillinger, at denne kommission i det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
