Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 14. 15. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om mikrofoner for broadcasting.
II. Western Electric’s kulkornmikrofon.
I. Den almindelige kulkornmikrofon.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 14
ved blir dæmpningen større i den halvperiode hvori
membranet bevæger sig mot kulkornmassen end i
den anden halvperiode hvori bevægelsen sker i motsat
retning. En rent sinusformet svingning blir derfor
ukorrekt gjengit.
Om dette emne har det svenske » Elektroteknik « i
sit hefte 3 for iaar en artikel av den kjendte svenske
radioingeniør Siffer Lemoine. Vi tillåter os i det føl
gende at gjengi hovedindholdet av artikelen i noget
forkortet form.
Det løst indspændte membran i kulkornmikrofo
nen har let for at sættes i svingninger. Paa sæt og
vis kan den derfor sies at være ømfindtlig, hvilket
jo skulde være en fordel, men desværre er membran
svingningernes amplitude ikke proportional med den
paavirkende tones styrke, idet svake toner gjengis for
holdsvis kraftigere end sterke toner.
Paa samme maate som ved almindelig traadtele
fonering foregaar der ved radiolelefonering en dobbelt
transformering eller omsætning, nemlig fra lydbølger
til strømvariationer og fra disse igjen til lydbølger.
Den sidste omsætning besørger en telefon eller en
høittaler, hvilke apparater de fleste kjender mere eller
mindre til. Den første omsætning besørger mikrofo
ne?i og denne kommer kun de færreste for øie, idet
den hører til Broadcastingstationens utstyr og i virke
ligheten er en av dennes vigtigste dele. Kvaliteten
av det som utsendes beror i høi grad paa mikrofonen.
Paa forskjellig vis har man søkt at undgaa mang
lerne ved kulkornmikrofonen men den har allikevel
ikke formaad at hævde sig mellem de i den senere
tid utkonstruerte nye mikrofontyper.
Da man først begyndte at tale traadløs anvendtes
almindelige kulkornmikrofoner i noget modificert form.
Men da kringkastingen tok fat med sin utsending
av musik og sang viste det sig snart at kulkornmikro
fonen ikke strak til. Dette kommer av at det tone
omraade som skal omsættes er langt mere omfattende
— fra 30 til ca. 3500 svingninger pr. sekund — naar
det gjælder musik, mens almindelig tale bevæger sig
mellem 200 og 1000 svingninger pr. sekund. Kravet
til en Broadcastingmikrofon gaar i virkeligheten endnu
længer, da ogsaa de oversvingninger som repræsen
terer klangfarven maa komme med. Man regner der
for at en god mikrofon skal reagere for lydbølger
med frekvens fra 25 op til 10 000. Videre kræves
det at mikrofonen har en retlinjet karakteristik, d.v.s.
at alle tonehøider omsættes like godt uten nogen
favorisering av bestemte toner. Mikrofonens membran
maa altsaa ikke ha nogen egensvingning som ligger
indenfor det toneomraade mikrofonen skal omsætte.
Børst naar disse betingelser er opfyldt er det mulig
paa tilfredsstillende maate at gjengi f. eks. et orkester
med sine mangeartede instrumenter og med sin rigdom
paa toner og overtoner av forskjellig høide og klang
farve.
Denne er en for Broadcasting specielt konstruert
kulkornmikrofon. Dens utseende fremgaar av fig, x.
Den er forsynt med kulkornmasse paa begge~ sider
av membranet og er altsaa dobbeltvirkende, hvorved
de forannævnte mangler ved den enkeltvirkende mikro
fon undgaaes. Membranet er gjort av duraluminium
Dennes konstruktion og virkemaate forutsættes at
være saa vel kjendt at det er unødvendig at gaa
nærmere ind herpaa.
Som foran antydet er mangelen ved kulkornmikro
fonen at dens frekvensomraade er for litet, nemlig
200 til 2500 svingninger pr. sek. Høiere svingninger
paavirker mikrofonen saa svakt at tonens klangfarve
ødelægges. Heller ikke er karakteristiken retlinjet, idet
membranet har en egensvingning omkring 1200 samt
desuten ofte en temmelig utpræget oversvingning ved
den dobbelte frekvens av egensvingningen. Dette
medfører at toner av disse svingetal sætter membra
net i svingninger med mange gange større amplitude
end hvad der svarer til tonenes primære styrke. Musik
blir derfor gjengit i forvrængt form. med en tykkelse av 0,04 mm. og er saa haardt ind
spændt at dets egensvingning ligger henimot frekven
sen 10 000, hvilket ikke generer gjengivelsen.
En anden mangel som ogsaa reducerer gjengivel
sens kvalitet er at membranet paavirkes ensidig. Der-
Fig. i.
Fig. 2.
114
I \cy c^
X? < > |
S | k’^>
—#H’|i|i[—‘ 1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
