Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 15. 26. mai 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Förenings
nnnmmfMiiMmTTfnmililllllllllliiiiimimiilliillliiiiiiiiiimiimiiiilliiiiiiiiMiimiiiiimiM 111111111111111III
N2; 15 OSLO 26. MAI 1925. 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
Elektricitetsforsyningen. Foredrag i N.E.F. av generaldirektør B. Siuevold-Hansen. (Diskussion). — Om mikrofoner for broad
casting. — En ny varmeautomat for strykejern o. 1. — Fra A.I.E.E.s midtvinter-møte. — Den nye sporveisdirektør. — Til Norsk
Elektroteknisk Förening. — I.. A. Engers legat. — Elektriciteten og industrien. — Bøker, kataloger etc.
Elektricitetsforsyningen.
(Forts.)
Diskussion til foredrag av generaldirektør B. Siuevold-Hansen i N.E.F. 23. mars 1925.
Direktør Gunnar jfahn: Generaldirektøren berørte
et par spørsmaal av mere almindelig socialøkonomisk
natur. Det ene var om elektricitetsverkernes indirekte
nytte, og hvor meget man skal lægge i det.
opholde vort befolkningsoverskud, som vi nu ikke
længere kan sende over havet, og vi maa importere
kapital for at opretholde vor levestandard. Spørs
maalet er da: hvordan skal denne kapital komme ind?
Naar vi har snakket om jernbanebygning i dette
land eller om telegraflinjer, har det altid været sagt,
at de bærer sig ikke økonomisk, men det er den
indirekte nytte som er den avgjørende. Det er natur
ligvis rigtig, som generaldirektøren sa, at dette spiller
en stor rolle, og at det gjælder at se det hele under
et, at den ene landsdel skal ha solidaritetsfølelse med
den anden. Men det er en fare iat lægge for megen
vægt paa det synspunkt, fordi den inddirekte nytte
ofte bedrager. Og naar vi anvender det paa elektri
citetsverkerne, hvor den enkelte kommune økono
misk blir ansvarlig for sin elektricitetsforsyning, da
faar vi ikke den utjevning, hvor den rikere landsdel
betaler for den anden, saaledes som tilfældet er naar
det gjælder telegraflinjer. Det er derfor jeg mener
man skal være varsom med at trække det princip for
sterkt frem netop paa dette omraade. Man bør som
nr. 1 lægge det rent økonomiske princip til grund, og
la det andet komme i anden række. Vi kan ikke
bare se paa landet saaledes, at det gjælder at der
paa alle steder bor folk. Der er bygder i dette land
som er gaat tilbake; der er gaarder som er nedlagt,
og det er berettiget at de er nedlagt, fordi den leve
standard de kan gi sine folk vil ikke menneskene
nu finde sig i at leve under. Og vi kan tænke os
at det i fremtiden kan bli berettiget, at der avfolkes
visse dele av landet, fordi vi ikke kan holde en
befolkning i de distrikter. Vi maa ikke lægge for
megen vægt paa den side av saken.
I de senere aar er det væsentlig staten og kom
munerne som har importert kapital. Hvordan er denne
anvendt? Økonomisk set kan det være likegyldig om det
er staten, kommunerne eller private som importerer
denne kapital, men spørsmaalet er, hvorledes kapitalen
anvendes. Fra et økonomisk synspunkt set tror jeg
det er mindre fare ved at den kapital som vi skal
ha ind, kommer ind i den slags direkte produktive
foretagender, gjennem utbygning av vore fosser, i
storindustri, om man vil, end via stat og kommune.
Jeg ser vel faren, og jeg ser ogsaa vel at ved en
saadan industrialisering gaar der overordentlig store
værdier tapt, men vi kan ikke bygge fremtiden paa
drømmen om at være et bondefolk paa 2 millioner.
Det er længe siden vi var det og vi kan ikke som et
bondefolk paa 2 millioner opretholde den levestandard
vi nu har. Vi maa ha en alsidig. utvikling av vore
næringsveier, først da kan landets befolkning vokse,
og først da kan levestandarden hæves. Rigtignok er
landbruket vor vigtigste næring, men at landbruket
har den stilling det har det skyldes ikke det seiv alene,
men ogsaa at der er vokset op en industri som gir
markedet for landbrukets produkter.
Direktør A. Bjerke. Den almindelige kraftforsyning,
ført frem til de fjerneste egne er neppe helt berettiget,
i hvert fald ikke økonomisk. — Elektricitetsforsynin
gen bør indstilles paa en økonomisk basis.
Den bør ogsaa baseres paa hvad den allerede er,
nemlig en kommuneforsyning, vel at merke herreds
eller bykommune. Men den bør ogsaa utføres del
vis av staten. Det glædet mig at generaldirektø
ren sa det nu at ogsaa de private skal være
med. Jeg tror man kan utnytte dem paa en betydelig
mere fordelagtig raaate, end man hittil har gjort. Man
maa huske paa — at faar man de private med vil
staten og kommunerne lettes for meget av det
økonomiske tryk, som de nu har.
Det andet spørgsmaal var spørgsmaalet om den
fremmede kapital og koncession paa vore fosser til
utlændinger.
Men staar spørsmaalet egentlig slik at det bare
gjælder fremmed kapital paa dette omraade? Staar
ikke spørsmaalet saa: Norge er et land som gjennem
lange tider har importeret fremmed kapital, og vi maa
gjennem lange tider fremover importere kapital for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
