Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Förening«
mmiimiiiimimiimiiiiiiiiiiiiiimmimmmiimiimiimiiimmmmiiimiiiimiiimmmimimmii
N* 16. OSLO 5. MAI 1925. 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm, Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndFiolci:
Elektricitetsforsyningen. Foredrag i N.E.F. av generaldirektør B. Stuevold-Hansen. (Diskussion). — Tarifer. Av ing. T. Busland. —
En ny type smeltesikringer. — En ny ledningsophængning. — Elektricitetsuke i Stockholm. — International konference for store
elektriske høispændingsnet. — Vandkrafts-, elektricitets- og turistutstillingen i Grenoble. — Norges Tekniske Høiskole. —
Elektriciteten og industrien.
Elektricitetsforsyningen
Diskussion til foredrag av generaldirektør (Slutn.)
B. Stuevold-Hansen i N.E.F. 23. mars 1925
Generaldirektør Horn. Jeg har i stillings medfør
læst igjennem det meget vidtløftige lovmateriale, som
elektricitetsforsyningskommissionen har utarbeidet, og
jeg vil som en rent almindelig bemerkning si, at jeg
synes kommissionen har tat svært godt i. Jeg tror
det vilde være fornuftig om staten ventet lidt, før den
forsøker at sætte disse love ut i livet. Man befinder
sig jo nu i en overgangstid hvor utviklingen gaar saa
fort, at jeg tror man helst burde skaffe sig lidt mere
erfaring, før man knæsætter de mange love som her
er foreslaat.
Men vi har ogsaa av en anden grund ikke gjort
noget for at hindre Nores utbygning. Det har nemlig
været stillet os i utsigt, at denne Nore-kraft skulde komme
paa markedet rikelig og meget billig. Det er en kjendt
sak at en hel del konsumenter utover landet, og ogsaa
vi her i Oslo, har baseret endel av sin fremtidige
elektricitetsforsyning paa billig kraft fra Nore, Jeg vil
faa lov til at uttale det haab, at de forventninger, som
man her paa Østlandet stiller til denne Norekraft,
ikke maa bli skuffet i den ute time.
Naar jeg sier dette er det selvfølgelig med en viss
grund, for det forlyder nu at kraften hverken vil bli
saa billig eller saa rikelig som vi hadde ventet. Det
er oplyst at der foreløbig kun er bevilget til 1 turbin
hvilket vil si ca. 20 000 kW. Det er med andre ord
hvad Oslo konsumerer paa 2 aar, hvis utviklingen
skal gaa frem paa samme raaate som nu. Og det er
en kjendt sak at det er mange andre liebhabere som
har basert sig paa denne billige kraft.
Med hensyn til enkelte detaljer skal jeg faa nævne
en, nemlig de store overføringslinjer. Generaldirektør
Stuevold-Hansen mente at de objekter laa særlig godt
tilrette for staten. Jeg vil da i motsætning til direktør
Traaholt si, at jeg tror at der har Generaldirektøren
ret. Vi har i Oslo endel erfaring paa det felt, idet
vi er med i det interesseutskap som heter Rjukan
overføringen, som omfatter Oslo, Drammen og Buske
rud fylke. Samarbeidet har budt paa mange vanske
ligheter, og den erfaring vi er kpmmet til er i hvert
fald den, at hvor en stor og vigtig kraftledning, som
skal tjene fælles interesser, gaar gjennem mange distrik
ter, der er det naturlig at det er en som steller med
den, og at denne ene er staten. Vi har tænkt os at
naar statens Nore-kraft kommer til Oslo, skal staten
levere kraften ved bygrænsen.
Det har tidligere været sagt at Nore-kraften skulde
stilles til disposition for 90 kr. pr. kW. leveret ved
bygrænsen. Vi var da naive nok til at tro at prisen
var pr. kW-aar, for det er jo gjerne det man opererer
med. Men nu siges det at denne Nore-kraft skal man
kun faa til disposition for 90 kr. i ca. 4900 timer,
hvorav halvparten om vinteren og resten om sommeren,
Hvis det er meningen blir ikke Nore-kraften nogen
billig kraft, det blir kanske den dyreste kraft som
hittil har været utbudt paa markedet.
Foredragsholderen uttalte at statens opgave som
producent av kraft burde begrænses til enkelte mere
specielle tilfælder. Det er jeg ogsaa enig med ham i.
Og da vil jeg peke paa at staten har anset Nore som
et av de objekter, som særlig ligger tilrette for dens
virksomhet. Vi kjender alle den strid som har staat
om Nore, og vi vet at meningerne har været raeget
delte om hvorvidt statens tiltak her var paa sin rette
plads. Vi har i Oslo, tiltrods for at det ikke har
manglet paa opfordringer, ikke blandet os i denne strid,
og det har vi undlat fordi vi fandt at naar staten
var kommet saa langt, naar den hadde anvendt saa
mange penger der, saa vilde det ikke være rimelig
at stanse dette foretagende.
For mig staar det saa, at naar Nore først er igang
sat, maa det eneste rationelle være at bygge anlægget
ut hurtigst mulig, saa de store generalomkostninger,
som nødvendigvis hviler paa alle denslags anlæg —
til regulering, tuneller, kraftstation, rørgate, admini
stration, renter m. v. — at disse store omkostninger
kan utlignes paa den størst mulige kraftmængde. Skal
de utlignes bare paa den ene turbin, blir det jo uhyre
omkostninger pr. kW. Det er noget som sier sig seiv.
Det var et punkt til jeg fæstet mig ved, nemlig
statens kontrol. Generaldirektøren mente at det hadde
sin berettigelse, ut fra de mange misérer utover landet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
