- Project Runeberg -  Elektroteknisk Tidsskrift / 38. Aarg. 1925 /
136

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1925 - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

draget. »Tidens Tegnc.
Norges Tekniske Høiskole.
Elektriciteten og* industrien.
Redaktionen sluttet 30. mai.
Morten Johansens Boktrykkeri
1925, No. 16
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Paa foranledning av fylkesmændene i Opland, Akershus og
Østfold er saken nu paa ny tat op og er der i statsraad hos
kongen fredag fremsat proposition for Stortinget om statsregu
lering av Bygdin og Tessevatn. Reguleringen av Bygdin omfat
ter en opdæmning av 0,9 m. og en sænkning av 8,25 m. Heri
er indbefattet den allerede utførte provisoriske regulering som
omfatter en opdæmning av 0,9 m. og en sænkning av 4,2 m.
Naar man bortser fra den vandføring som faaes ved den provi
soriske regulering vil der ved reguleringen av Bygdin faaes en
økning av 14 kbm. motsvarende omkring 7300 kW i de kraft
verker i Glomrnen som straks vil kunne nytliggjøre sig vandet.
Medregnes den midlertidige regulering utgjør den samlede økning
23 kbm. motsvarende omkring 12 000 kW. Anlægsomkostnin
gerne for den fuldstændige regulering av Bygdin er anslaat til
1 800 000 kroner, heri iberegnet rentetap i byggetiden. Hertil
kommer skadeserstatningerne. Disse er endelig fastsat for selve
Bygdin og for elven ned til Vinstervatn og beløper sig kapitali
seret efter en rentefot av 5 procent til omkring 200000 kroner.
For strækningen fra og med Vinstervatn og til med Vinstras
utløp i Laagen er erstatningerne ved underskjøn avholdt somme
ren 1924 fastsat til 540000 kroner, naar de aarlige erstatninger
kapitaliseres efter 5 procent pr. aar. Der er imidlertid forlangt
overskjøn som vil bli avholdt i sommer. Reguleringen av Tesse
vatn omfatter kun en sænkning av 11,60 m. Saafremt Tesse
vatn tappes med hensyn paa Eidesfoss vil der ved Eidesfoss kunne
utvindes omkring 800 kW. Økningen av vandføringen i Glom
men nedenfor Vormen vil ved saadan tapning utgjøre omkring
7 kbm., hvad der tilsvarer omkring 3700 kW i de kraftverker
som straks kan utnytte vandet. Anlægsomkostningerne for regu
leringen av Tessevatn er inklusive rentetap og skadeserstatninger
anslaat til omkring X 120000 kroner.
dominerende kart over Norges vandkraft. Dette kart
er ca. 10 m2. stort og gir med sin karakteristiske
farvelægning et glimrende billede av vort lands for
mationer. Havet og fjordene er git en grøn farve,
som skiller sig godt ut fra de blaa indsjøer og elve
Norges vandkraft er angit med de vanlige karakteris
tiske cirkler. Paa dette store kartblad er i tabelform
ogsaa angit hovedindholdet av den officielle statistik
over disponibel vandkraft og utbygget vandkraft i
Norge. I kurveform er angit den samlede utbyggede
vandkraft med særskilt kurve for træindustrien, elek
trokemisk elektrometallurgisk industri og for det almin
delige behov fra 1908 —1923, og endelig en kurve
som viser forholdet mellem elektricitetsforbruket pr.
indbygger og prisen pr. kWt. Dette vakkert utstyrte
kart er utført ved Vasdrags- og elektricitetsvæsenet
og tegnet av ingeniørene J. Gløersen, H. B. Steensgaard
og assistent S. Bjerklund.
Til venstre for Vasdragsvæsenet utstiller i række
følge: A/S Høyer Ellefsen, Det norske aktieselskap
for Elektrokemisk Industri, Arendals Fossekompani,
Myrens Verksted, Oddaselskapene, Det norske Nitrid
A/S, Norsk Zinkkompani, Odda Smelteverk og A/S
Tyssefaldene, videre Norsk Hydro, N. Jacobsens Elek
triske Veiksted og Tinfos Papirfabrik.
De ovenfor nævnle kraftmængder angir økningen for de
fald som straks kan ta vandet fra reguleringen i bruk. Medtar
man ogsaa de fald som senere vil kunne utbygges vil den sam
lede kraftøkning ved Bygdinreguleringen bli omkring 145 000
nat. hk. og ved Tessevatn omkring 32000 nat. hk. eller tilsammen
omkring 177000 nat. hk. Det er da forutsat at Bygdin og
Tessevatn tappes med hensyn paa henholdsvis Olstappen og
utløpet av Tessevatn. Med den avgiftssats til kommuner som
Stortinget fastsatte for Bygdin i 1924, nemlig kr. 2,50 i de
første 5 aar °g seneie 3 kroner pr. nat. hk. skulde avgifterne
lil kommunerne kunne stige til omkring 530 000 kroner pr.
aar. Flovedstyrel for vasdrags- og elektricitetsvæsenet har fundét
at disse avgilter betyr en for stor byrde for kraftanlæggene og
har indstillet paa at avgifterne fastsæites til følgende beløp:
Til kommuner i de 5 første reguleringsaar kr. I og senere kr.
1,50 pr. nat. hk. Til staten i de første 5 reguleringsaar kr. 1
og senere kr. 1,50 pr. nat. hk.
Til høire utstiller Reiseforeningen og sportsfirma
erne Thorleif Aas, Th. Hansen, Gunerius Pettersen,
A. Gresvik, Raade skofabrik, Den norske skofabrik,
Per Gulbrandsen, Bergans Meis, Johansen & Nilsen
samt L. H. Hagen & Co.
Ved den elektrotekniske avdeling er nu censur
faldt for Elers Lynge, hovedkarakter 2,6, og Are
Hagemann, hovedkarakter 1,3, hvorom indberetning
vil bli avgit til Kongen. Ingeniør Are Hagemanns
karakter i det store eksamensarbeide er 1,0, hvorved
hans hovedkarakter blev 1,3 med indstilling. Hr. Hage
mann har ved siden av sine studier været assistent i
matematik siden 1. juli 1922. Fra 1. mai 1925 er
han ansat som assistent ved det elektrotekniske labo
ratorium.
Med hensyn til de øvrige reguleringsbestemmelser er de
foreslaat uforandret fra 1924, dog med tillæg om at der skal
oprettes et fond til fremme av ferskvandsfiskerierne inden vas-
Utbygning av Vaulavasdraget. Vaulavasdraget i Skaanevik
tilhører A/S Saudefaldene og blev samlet og erhvervet av sel
skapet allerede for ca. 10 aar siden. Der er dog nu søkt konces
sion paa utbygningen saa denne kan tænkes at være nær fore
staaende.
Vaulavasdraget ligger paa fjeldet paa grænsen mellem Etne
og Skaanevik, men inden Skaanevik herred. Det er beregnet
at kunne utbygges til 30 000 hestekræfter. Fossen gaar i brat
fald ut i sjøen ved Birkeslrand. Vasdraget vil bli forholdsvis
letat utbygge, men det vil dog i fuldt færdig stand komme til
at koste omkring 10 millioner kröner. lalfald forelaa beregnin
gen slik ifjor. Kraftstationen er planlagt paa Birkeslrand, og
linjen ført derfrå langs sjøen til Etne. Saavidt det skjønnes vil
der foreløbig bare bli delvis utbygning, og forberedelserne til
denne antages at bli iverksat saasnart Stortinget har git kon
cession. Man sætter utbygningen i forbindelse Saudefaldenes
planlagte overtagelse av Haugesundshalvøens og Karmøy inter
kommunal;: kraftlag, til hvilket selskapet nu leverer kratt. Der
er ogsaa fra selskapet indledet underhandlinger om leverance
av kraft til nogen kommuner i Søndhordland.
Reguleringen av Bygdin og Tessevatn. I St. prp. nr. 106
for 1923 var der blandt andet foreslaat for Stortinget at sam
tykke i gjennemførelsen av statsregulering av Bygdin og Tesse
vatn. Under sakens behandling i Stortinget i mai 1924 ga dette
sit samtykke til regulering av Bygdin, hvorimot det ikke fattet
nogen beduming angaaende regulering av Tessevatn. For Byg
dms vedkommende vedtok Stortinget en betydelig forhøielse av
de foreslaatte avgifter, idi t Stortinget faslsatte disse til kr. 2,50
i de tørste 5 aar og senere til 3 kröner pr. nat. hk. til kommu
ner. Avgiften til staten blev sat lil 1 krone i de første 5 aar
og senere kr. 1,50 pr. nat. hk. Glommens og Laagens brukseier
forening fandt som følge av denne avgift ikke at kunne gaa til
regulering av Bygdin.
Redaktion: Overingeniør J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Kirkeveien 67. Telefon 61 735.
136

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:55:45 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ett/1925/0148.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free