Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 16. 5. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 16, 1925
1. sektion (energiproduktion) omfatter bygning av
store centraler og materiel til disse (vekselstrømmaski
ner, transformatorer, understationer, høispændings
apparater etc.).
i zikzak, men i vertikalplanet, hvorved opnaaes at
ledningernes laveste punkt som er midt i spændet
hæves med den halve høideforskjel mellem de to
nederste isolatorer, og masterne kan derfor gjøres
like meget kortere. For saavel lysledninger som tele
fon er anordningen derfor baade billigere og bedre.
2. sektion (linjebygning): Beregning og konstruk
tion av master (staal, armeret beton eller træ), funda
mentering, materiel for ledningernes befæstigelse, iso
latorer (konstruktion og prøver), ledninger, luftkabler
og jordkabler, sammenlignende forsøk med aluminium
og kobber med hensyn til veir- og klimatiske forhold,
forskrifter for linjebygning og det offentliges kontrol
ved samme etc.
J. C. H.
Elektricitetsuke i Stockholm.
I sidste halvdel av april holdtes der i Stockholm
en »nordisk elektricitetsuke«. Foruten fra Sverige del
tok der repræsentanter fra Norge, Danmark og Fin
land — et par mand fra hvert land.
3. sektion (nettenes drift): Drift av centralstationer,
parallelkjøring av centraler og net, sikkerhetsanordninger
og inspektion av linjerne, driftstilsyn med isolatorer,
beskyttelse mot overstrøm og overspændinger, relæer,
telefonförbindelse mellem centralerne, lynavledere, stats
kontrol etc.
Fra Norge møtte driftsbestyrer Warloe, Elverum,
og generalsekretær Sandberg fra Norske Elektricitets
verkers Förening, Nedenstaaende spørsmaal vil efter opfordring fra
enkelte konferencemedlemmers side ofres særlig op
merksomhet under indeværende aars session:
Driftsbestyrer Warloe har overfor »Nationen « ut
talt om møtet: »Uken var kommet istand paa initiativ
av tre foreninger som arbeider for elektricitetens an
vendelse i jordbruket. Det var en række foredrag,
og det som væsentlig behandledes var tarifspørsmaalet.
Den svenske stat har gjennem sine store kraftanlæg
en avgjørende indflydelse paa elektricitetsprisene i
Sverige. Staten har nedsat en komite til at utarbeide
forslag til nye ensartede priser og betingelser for salg
av elektricitet fra statens anlæg til de foreninger som
igjen fordeler og sælger strømmen til konsumenterne
ute i distriktene. Forslaget som har vidtrækkende
betydning for hele Mellem-Sveriges jordbruk, var gjen
stand for en indgaaende diskussion.
1. Traadløs telefonförbindelse mellem kraftcentraler.
2. Forstyrrende virkninger fra høispændingslinjer paa
tegraf- og telefonlinjer.
3. Resultater av undersøkelse med hensyn til jording
av nulpunket.
4. Specifikationer og bestemmelser ang. olje for
transformatorer og brytere.
5. Normalisering av driftsspændinger (forberedt av den
Internationale Elektrotekniske Kommission).
6. Forskrifter for høispændingsledninger.
7. Statistik over ulykkestilfælder ved høisp.anlæg.
8. Rustbeskyttelse ved jernmaster.
Elektricitetens utvikling i landdistrikterne har i
Sverige aabenbart ikke været paavirket saa av krisen
og inflationen som i Norge. De forretningsraæssige
principer synes ha hat overtaket, og de for tiden
høie elektricitetspriser vil utvilsomt litt efter litt bli
sænket og kunde sænkes uten at det økonomiske
grundlag dermed rykkes bort.
9. Normalisering av isolatorprøvespændinger.
10. Specifikation ang. papirisolation ved kabler og
maalemetoder for bestemmelse av de dielektriske tap.
11. Isolatorers levetid ved helavspænding og ved
hængeisolatorer.
12. Samkjøring av elektricitetsverker.
13. Cosy-spørsmaalet, anvendteløsningerogerfaringer.
En av møtedagene anvendtes til redegjørelse for
forholdene paa elektricitetens omraade i landdistriktene
i Norge, Danmark og Finland.
14. Sammenknytning av kraftanlæg med forskjellige
avløpskurver.
15. Sammenligning av driftsforhold ved store damp
turbinanlæg og vandkraftanlæg.
Det man i Sverige særlig bruker elektrisk kraft
til er det tyngre gaardarbeide; derimot anvendes den
i ringere grad end hos os i husholdningen.
Eu ting som man holder paa i Sverige er at fore
tagendet skal bære sig. De gaar ikke igang med
anlægget før man har sikkerhet for hvor det i øko
nomisk henseende bærer hen. Svenskerne har gaat
mere planmæssig tilverks med elektrificeringen end vi.
VandkraftS’, elektricitets-, og turist
utstillingen i Grenoble.
Møtet var i det hele tat meget vellykket og sven
skerne var som vanlig de mest udmerkede verter.
Efter indbydelse av den franske regjering har den
norske regjering været repræsenteret ved den høitide
lige aapning, og som regjeringens specielle utsending
møtte generaldirektør Stuevold-Hansen.
Alt utstillingsgods til den norske avdeling er kom
met vel frem; og den har faat en vakker hjørneplads
med tilstøtende vægflater i hallen vis a vis Tyskland
med Czekoslovakiet og Polen som sine nærmeste naboer.
Den norske utstilling lægger ialt beslag paa 148 m3
areal med ca. 80 m. vægflater. I selve hjørnet utstiller
Norges Vasdrags- og Elektricitetsvesen omkring sit
International konference
for store elektriske høispændingsnet.
Konferencen avbolder som før rneddelt sin 3. ses
sion i Paris 16.—25. juni d. a. Konferancens arbeider
er fordelt paa 3 sektioner.
135
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
