Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 17. 15. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nyt og paalidelig materiel.
Haugesunds Elektricitetsverk den 28. mai 1925.
P
. Egede-Nissen.
J. C. H.
Om Gjennemslagssikringer.
Salgstarifer for husholdningsbruk.
Elektrificering av de engelske jernbaner.
No. 17, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
meget vigtige spørsmaal maa herigjennem ventes at
bli bragt nærmere en brukbar løsning.
de har holdt sig indenfor sin økonomiske evne. Det
er i slike og i mange andre ting jeg mener hr.
Haukaas Malde ikke har været forsigtig nok og ikke
kritisk nok ved irettelægningen av grundlaget for
sine beregninger.
Der var desuten møte i utvalget for driftsmaskineri
og for glødelampeholdere nærmest dog av planlæggende
natur med hensyn paa hvorledes arbeidet inden disse
grupper fremtidig skulde bli at lægge an.
Der var stor tilslutning til alle disse møter og
interessen synes inden alle land at være meget levende.
Under ovenstaaende titel er der i Tidsskriftets
no. 14 indtat beretning om et ved Fana Elektricitets
verk indtruffet tilfælde av transformatorgjennemslag
som i og for sig er av største interesse, idet det bl. a.
viser at høispændings- og lavspændingsnettet under
visse forhold kan bli staaende i ledende forbindelse
med hinanden gjennem længere tidsrum uten at for
holdet blir bemerket.
Hr. Haukaas Maldes svar til mig i Elektroteknisk
Tidsskrift no. 14 fortjener egentlig ikke nogen imøte
gaaelse, men da taushet fra min side kan misforstaaes
ber jeg om plads for et par korte bemerkninger.
Hr. Haukaas Malde citerer ikke rigtig, Jeg har
ikke sagt »at tallene for behovet med vippetarif« er
H. M.’s generelle beregninger. Det jeg derimot har
sagt er, at det er »generelle beregninger fra hr. H. M.«
som fører til det resultat jeg har betegnet som ganske
urigtig, og at grunden til at resultatet er urigtig først
og fremst maa søkes i at grundlaget for beregningerne
for flere punkters vedkommende er galt eller galt an
vendt hvor han nu end har disse grundlag fra.
Naar indsenderen imidlertid uttaler at tilfældet
»paa en tydelig maate beviser hvilken resiko den obli
gatoriske anvendelse av gjennemslagssikringer medfører«
er det vanskelig at følge ham. Der angives jo i
meddelsen at den ene fase laa forbundet til jord
netop gjennem gjennemslagssikringen, hvilket klargjør
at denne i foreliggende tilfælde har funktionert helt
tilfredsstillende.
Likedan med hensyn til samtidighetsfaktoren. I
den av H. M. citertea arsberetning staar det at sam
tidighetsfaktoren, utregnet paa den for veikerne vanlige
raaate (efter installationsværdien) er o,6i, mens den
av H.M. anvendte sætning staar i parantes og gir en
værdi som ikke har noget med den vanlige samtidig
hetsfaktor at gjøre. Naar hr. H. M. videire finder, at
den av mig foretagne maaling for en enkelt kiosk
skulde gi en samtidighetsfaktor av 0,93 henført til
kraftstationen, saa er dette i og for sig rigtig, men
H. M. tar ikke hensyn til at et byelektricitetsverk har
mänge kiosker, hvis maksima ikke falder sammen, saa
ledes at verkets samtidighetfaktor blir væsentlig mindre.
Det virker under disse omstændigheter paafaldende
at indsenderen søker aarsaken til at en katastrofe ikke
indtraf utelukkende i et »samspil äv heldige omstæn
digheter«. Förklaringen maa formentlig være den at
indsenderen paa forhaand slet ikke har turdet regne
med at sikringen skulde virke efter sin hensigt eller
med andre ord at han anser de ved Fana Elektrici
tetsverk anvendte gjennemslagssikringer som helt
upaalidelige.
Saafremt disse sikringer er av »prop«-typen er
indsenderen forsaavidt i overensstemmelse med den
almindelige opfatning. Brandulykkene ved Skedsmo,
Os og Lørenskog elektricitetsverker samt ved Tinfoss
Papirfabrik’s fordelingsnet har git tilstrækkelige beviser
for denne opfatnings rigtighet.
Det er forøvrig paafaldende, men forstaaelig, at hr.
H-M. som tidligere har skrevet om konsumenternes
»elektricitetsbehov« nu i sit svar til mig værentlig
taler om deres •»forbruk«. Men det er jo noget
ganske andet. Det første, behovet, er det konsumen
terne gjerne vilde bruke til nytte for sig. Det andet,
forbruket, er som regel det konsumenterne av økono
miske grunde er nødt til at indskrænke sig til. Og
der er desværre i disse tider en stor forskjel mellem
disse to ting. Hvor stor forskjellen er kan hr. H. M.
se av sin egen sammenligning i no. 14 mellem hans
egen leilighet og de andre 6 omtrent like store lei
ligheter.
Hvis man derfor fremdeles var henvist til gjen
nemslagssikringer av proptypen, vilde indsenderen ha
fuldstændig ret i sin paastand om at »risikoen stiger
fra dag til dag«. Heldigvis er dette ikke tilfældet.
Elektricitetsverkerne har stort set forlængst indseet
»prop»-typens mangler og er for tiden overalt ifærd
med at utskifte de gamle gjennemslagssikringer med
Hr. Haukaas Malde mener, at hans gjennemsnits
forbruk pr. aar hos 52 forbrukere, er et meget sikrere
tal at regne med end mit tal for 4 specielle forbru
kere. Men det er det selvfølgelig ikke, uten at disse
52 gjennem hele aaret enkeltvis har været skarpt
kontrolleret med hensyn til hvormeget de har været
bortreist, hvad der ved siden av elektriciteten er brukt
av petroleum, spiritus, kul, koks, ved og gas, og der
til om disse 52 har tilfredsstillet sit behov, eller om
Man skulde tro at England med sine billige kul
og mangel paa vandkraft ikke skulde ha nogen øko
nomisk interesse av at elektrificere sine baner. Dog
viser de resultater som 0’Brien offentliggjør i J. Inst.
El. Eng. Bd. 62 s. 792 at den økonomiske mulighet
allerede nu er forhaanden for en hel række banestræk-
Hr. Redaktør.
143
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
