Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nulspændingsbeskyttelse.
Motorers
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 18, 1925
end linjens normale spænd og heller ikke længer end
det korteste av de to tilstøtende nabospænd. Paa den
anden side maa det længste nabospænd ikke være
mere end ca. 50 % længer end krydsningsspændet.
Hensigten med disse regler er at opnaa størst mulig
balance i ledningsstrækkene i krydsningsspænd og
nabospænd. Særlig for de længere spænd, som det jo
i regelen vil bli tale om ved hængeisolatorlinjer, vil
dette bli tilfældet.
Er tversnittet i nabospænd og krydsningsspænd
f. eks. 50 mm2 kobber og spændvidden i krydsnings
spænd 75 m. og i nabospænd 100 m., saa blir paa
kjendingen (ved — 250 C. -[-ekstrabelastning) i kryds
ningsspændet 14,5 kg/mm2 eller totalt 725 kg. og i
nabospændet 16 kg/mm. 2 eller totalt 800 kg.
Denne montagemetode vil ha tilfølge praktisk talt
balance i de to stræk ved varierende temperaturer.
Ved den maksimale belastning vil man faa et mindre
ledningsstræk i krydsningsspændet end i nabospændet. Man har for hængeisolatorlinjer ikke fundet det
hensigtsmæssig at foreskrive specielle regler for led
ningens opstrækning eller paakjending, Krydsnings
spændet er forutsat strukket som ledningen forøvrig.
Det er kun opstillet den fordring, at bruddstyrken av
hver av ledningerne i krydsningsspændet ikke maa
være mindre end 1400 kg.
Företas ledningsmontagen efter tabel II — altsaa
saaledes at ledningsstrækket i de to spænd blir like
store ved — 25 0 C. -f- ekstrabelastning — vil man
ikke opnaa balance i ledningsstrækket ved de hyppigst
forekommende belastningstilfælder — temperaturvaria
tionerne — under hvilke master og isolatorer derfor
vil faa skjev belastning. Med hensyn til ledningsophængningen kan nævnes
at det er forutsætningen at ledningen i alle tilfælder
fæstes til krydsningsmasterne paa en saadan maate at
anordningen har samme eller henimot samme mekaniske
styrke som kabelen. Derimot er anlæggene med visse
forbehold forutsat stillet frit forsaavidt angaar spørs
maalet om at anvende helt avspændt ophængning
(strekkjeder) eller halvt hængende kjeder — saakaldt
halvavspænding —, i visse tilfælder er ogsaa hænge
kjeder tilladt. De hittil ofte. brukte dobbelte kjeder
eller parallelkjeder er ikke forutsat, medmindre det av
mekaniske hensyn er nødvendig at anvende to eller
flere parallelkoblede kjeder.
I tabel III er vist de varierende paakjendinger
hvis krydsningen monteres efter nugjældende forskrif
ter - altsaa med 50 % strækreduktion ved — 250 C.
ekstrabelastning i krydsningsspændet. Man vil se at
krydsningsmaster og isolatorer altid, uanset temperatur
og ekstrabelastning, vil faa meget skjæv paakjending,
helt op til 635 kg. pr. ledning ved — 25° C.-[- ekstralast.
Denne metode avlaster som tidligere nævnt led
ningen i krydsningsspændet, men indfører til gjen
gjæld en meget stor permanent ekstrapaakjending paa
krydsningsmaster og isolatorer. Ved kortere spænd
kan nok denne fra krydsningen utadvirkende kraft
for masternes vedkommende til en viss grad optas
av barduner, men vil dog seiv ved korte spænd sna
rere bety en svækkelse end en forsterkning av kryds
ningen. Ved længere spænd er de ubrukelige.
Det er videre foreslaat at forsterke isolationen ved
alle krydsningsmaster, idet der her foreslaaes isolatorer
med større overslagsspænding, samtidig som der paa
bydes en hensigtsmæssig beskyttelse av isolatorkjeden
ved hjælp av gnisthorn eller lignende.
For isolatorernes vedkommende kan derimot det
her paapekte uheldige forhold ikke avhjælpes. Det er ogsaa tat med en del andre detaljbestera
melser for utførelsen av krydsningerne, som det imid
lertid skulde være unødvendig at gaa nærmere ind paa.
I tabellen er der ikke tat hensyn til raasternes
bøielighet, som til en viss grad vil virke utjevnende
paa ledningspaakjendingerne. Men sammenholdt vil
dog resultaterne i de tre tilfælder gi et uttryk for
hvilken montagemetode maa ansees for at være den
gunstigste for krydsningen.
Bestemmelserne for krydsning av høispændings
ledninger over veier er indtat i § 217,
Da der ved krydsning av vei ogsaa i regelen blir
tale om samtidig krydsning med svakstrømsledninger,
vil man vel kanske i de fleste tilfælder være henvist
til at bruke de foranstaltninger som er nødvendig av
hensyn til disse ledninger. Men man kan tænke sig
at telefonledningerne blir lagt i kabel, og i deftilfælde
vil det falde enklest at krydse veien uten andre sikker
hetsforanstaltninger end fendertraader paa egne stolper,
slik som den nye § 217 aapner adgang til. (Forts.)
For ledninger utført med hængeisolatorer — se
§ 215 — er der opstillet helt nye bestemmelser. Paa
grund av hængeisolatorens elektriske og mekaniske
egenskaper har vi fundet det unødvendig at foreskrive
væsentlig begrænsning av spændvidden i krydsninger
for ledninger med hængeisolatorer. Vi har kun fore
skrevet at krydsningsspændet ikke skal være længer
Betragter vi en større motor (200 —300 hk.) som
f. eks. driver en kompressor i en isfabrik, da er denne
i de fleste tilfælder forsynt med en nulspændiugsspole
paa oljebryteren.
Naar spændingen paa et net uteblir i kortere eller
længere perioder beskyttes i regelen en elektromotor
mot spændingens tilbakekomst ved en nulspændings
bryter.
Tænker vi os at spændingen av en eller anden
grund falder til nul eller kanske bare til det halve
av den oprindelige spænding, kun for en del av et
Nulspændingsbryterne utkobler ved en viss procent
av den normale spænding, og ialfald for oljebryteres
vedkommende uten tidsindstilling.
147
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
