Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 18. 25. juni 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømtarifer,
Av ing. Haukaas-Malde.
Elektriciteten og* Industrien.
»Lofotposten».
Redaktionen sluttet 20. juni.
Redaktion: Overingeniør J. C. Holst.
Redaktionens adresse: Kirkeveien 67. — Telefon 61 735,
Morten Johansens Boktrykkeri
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 18
»Det er intet andet som skiller end det som skiller
kWtimetarifen fra aarspristarifen, og det er kjendte
forhold« skriver ingeniør Berg.
For den nye 220 kV Eagle-Bell ledning er man
gaat over til endda en ny beskyttelsesmaate som man
haaber vil vise sig helt effektiv. Denne bestaar iat
alle horisontale led i taarnet forsynes med sagtakkede
blikstrimler som vil avgi saa ubehagelige sittepladse
for fugler at de formodentlig helt vil renoncere paa
at opholde sig i taarnene. cos<p.
Nei, det er der jo ikke, men det skillet er ogsaa
saa stort, at det hindrer en økonomisk gjennemføring
av trinvis prisberegning ved vippetarif. Hvordan kW
timetarifen i forhold til vippetarifen virker besparende
paa produktionen til sa77ime nytteydelse er jo tidligere
mange ganger bevist. At det som skiller de to tarif
former er helt kjendte forhold kan jeg jo ikke tro er
klart for alle, da isaatald kWtimetarifen vilde være
ganske anderledes utbredt end nu. Jeg har i de sidste
2—3 aar opnaad at se flere fagfolk som holdt paa
vippetarifen som det eneste rigtige indrømme, at kW
timetarifen passer under »visse forhold«.
Jeg vil herved gjerne faa gjøre nogen bemerknin
ger til hr. ingeniør Lars Bergs interessante indlæg i
E. T. T, nr. 13.
Som jeg nævnte i indledningen av min artikel,
var jeg fuldt opmerksom paa at princippet trinvis
prisberegning, som hr. Berg træffende kalder fællestarif
ikke er nyt. En kWtimetarif med to trins beregning
anvendes i stor utstrækning i Amsterdam og er beskre
vet av Dr. W Lulof i Mitteilungen d. V. D. Ew. nr.
364 for 1924. Lysprisen beregnes efter m2 grund
flate og forbruket utover et nærmere fastsat beløp
beregnes efter en lavere pris for at opmuntre til bruk
av husholdningsapparater.
Jeg vil faa sagt igjen, at jeg er av den opfatning
at det ikke bare er under »visse forhold« i den eller
den by at kWtimetarifen er gunstigst, men at den er
det overalt, hvor der sælges strøm til 77iange S77iaa
forirukere, og da særlig hvor der sælges til lys, kok
ning og opvarmning i forbindelse med industri.
Jeg vil uttale ønsket om, at en av dem, som i
almindelige ordelag sier at vippetarifen passer under
visse forhold, vilde klarlægge dette med erfaringer og
tal fra virkelige forhold.
Det nye ved mit forslag er at der er tre betalings
trin (eventuelt 4) og satserne er basert paa virke
lige erfaringstal for saavel lys- som koke- og varme
forbruk. At foreta en tungvint beregning efter m*
grundflate mener jeg er unødig. Det er betydelig
lettere at regne med den almindelige brukte størrelse
paa leiligheten (3 værelser med kjøkken o. s. v.) Der
er ikke nogen grund til at gaa i detaljer og ta hen
syn til kot, ytterrum o. 1. Jeg sa i min artikel at jeg
var opmerksom paa de tidligere forslag om trinvis
beregning ved vippetarif. Men mit forslag kan ikke
brukes ved vippetarif, uten at den lider sterkt, og
ikke paa langt nær kan gi samme gunstige resultat
som ved kWtimetarif. Ved den trinvise vippetarif kan
man nok opmuntre til øket abonnement, men man
kan ikke samtidig gjøre den økede anvendelse i den
grad lønsom for baade forbrukerne og elektricitets
verket, som ved den trinvise k Wti77ietarif. Først og
fremst fordi det ved vippetarif ikke er mulig at sam
menligne elektriciteten med petroleum, kul og koks
paa et retfærdig grundlag. Værdiansættelsen er jo
avhængig av brukstiden, og en nøiagtig vurdering av
sløsingen.
Hr. Berg antyder at fællestarifen ogsaa betyr store
fordele ved salg til forretninger, kontorer verksteder
o. s. v. Det er jeg enig i. Jeg haapet ogsaa senere
at faa anledning til at komme nærmere ind herpaa.
For mig staar det imidlertid som det allervigtigste,
før noget andet, at faa klargjort tarifspørsmaalet for
husholdningsbruk. Hjemmenes elektrjficering foregaar
nu saa raskt, at ethvert feilgrep betyr tap av store
værdier for hvert aar.
Jeg vil uttale haap om at hr. Berg ikke vil stoppe
med dette, men bidra videre til at denne vigtige sak
blir belyst.
Norsk Aluminium Co. og Bremangeranlægget. I Aalfoten
selskapets repræsentantskapsmøte drøftedes den av komiteen frem
satte tanken om at nedlægge anlægget og realisere ledninger og
eiendom. Denne løsning fandt imidlertid komiteen heller ikke
tilraadelig. Utbygning av Aalfoten fandt man heller ikke at
kunne anbefale endnu. Kjøpet av Bremangeranlægget i henhold
til kontrakt med Pløyangfaldene kunde komiteen anbefale som
et subsidiært forslag. Komiteens principale forslag blev det
alternativ, at »N. A. C. O.c kjøper Bremangeranlægget og at
Aalfoten leier kraft. »Aftp»
Det er eksempelvis ikke mulig at si hvormange
watt som tilsvarer 100 1. petroleum som belysning,
heller ikke hvor mange kW (kW aar) som i en hus
holdning ækvivalerer 30 hl. koks. Dei er netop vmlig
heten for en helt retfærdig sanimenligning mellem elektri
citeten og andre energikilder, som er en av grundpillerne
i mit forslag. Man kan rigtignok sætte aarsprisen saa
lav, at man er sikker paa at det vil lønne sig ogsaa
at opvarme med elektricitet. Men hvordan vil det
gaa med verkets i.ndtægtér og produktion?
Yderligere import av svensk elektrisk kraft til Narvik.
Der har nu en tid været drevet forhandlingar mellem repræsen
tanter for Narvik elektricitetsverk og statsbanernes hovedstyre
angaaende strømleverance fra Ballangen. Disse forhandlingar
er nu endt som resultatløse. Det blir Porjusverkerne som kom
mer til at levere den omhandlede strømmængde, idet de har
slaat ned prisen saa den fra statsbanernes side synes akceptabel.
152
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
