Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 6. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Fore n i n gcc
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til ullandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen eriægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 ore pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Forslag til nye krydsningsbestemmelser for elektriske ledninger. — 1-leder kabler for 130000 volt linjespænding. — Anvendelse
av likerettet spænding for prøvning av store kabelnet. — Perspektivisk Radio. — Vandkraftens utbygning i Mexiko. —
Nordlands Fylkesutstilling. — Verdensutstillingen i Philadelfia i 1926. — Elektriciteten og industrien.
Krydsningsbestemmelser for elektriske Ledninger.
Forslag til nye
Eleklricitetsdirektoralet — april 1925. (Diskussion).
Utarbeidet ved
(Forts.)
y. C. Holst: Utarbeidelse av forskrifter for krydsninger
er en meget vanskelig opgave, da saadanne forskrifter
likesom tilfældet er med ledningsnormerne maa være
meget detaljert hvis de skal være helt enstydige og
ikke kunne misforstaaes, mens de paa den anden side
— hvis de gjøres for detaljert — vanskelig kan omfatte
alle tilfælder og da i specielle fald let kan komme
til at utelukke teknisk bedre løsninger. Hvis for
skrifterne saa blir slavisk befulgt og av de bestem
mende myndigheter stivbent forlanges opretholdt kan
de let gjøre mer skade end nytte.
særlig glædelig at man nu ved foranstaltningerne har
delt disse i saadanne for staaisolatorer og for hænge
isolatorer. Hængeisolatorerne kræver sin helt selvstæn
dige teknik, vidt forskjellig fra de ældre isolatortyper.
De nuværende forskrifter er derfor helt utjenlige for
hængeisolatorkrydsninger. Da dette er første gang
saadanne forskrifter er forsøkt opstillet, er det natur
lig at utkastet ogsaa bærer præg herav og maa ventes
underkastet revision i temmelig stor utstrækning.
Erfaringerne ang. denne art krydsninger er nemlig
hittil meget sparsomme og av meget forskjellig karakter.
Efterhvert som de tekniske detaljer paa dette omraade
blir utprøvet, vil man formentlig ogsaa her kunne
faa mer standardmæssige utførelser.
Grundskaden ved vore nuværende forskrifter —
som heller ikke blir hævet gjennem det nuværende
forslag *— er den forskjelligartede bedømmelse som
krydsningsforanstaltningerne er underkastet av de for
skjellige etater hvis anlæg skal krydses. Ved utarbei
delsen av forskrifterne inden de elektrotekniske for
eninger forsøkte vi at komme forbi denne vanskelighet
ved en formulering av forskrifternes § 14, som nogen
lunde uforandret ogsaa senere er blit gjældende for
skrift. Departementet gav dog denne formulering en
bedrøvelig tolkning idet man, efter at ha tellet paa
knappene i 4 aar, fandt ut at den krydsede part ved
at gi tilladelse til krydsningen — til denne tilladelse
kunde knytte de særbestemmelser de seiv maatte ønske,
helt utenom de officielle forskrifter og tilsynets
avgjørelse. Da den krydsede part intet skal betale
har han selvsagt kun interesse av at forlange mest
mulig — uanset orakostningerne. Vi har derfor hat
mange eksempler paa at det økonomiske hensyn for
den senere tilkommende ledning har vært sterkt til
sidesat (f. eks. kabelkrydsninger ved jernbanene). Før
vi faar en ordning hvorved de tekniske sikkerhetsfor
anstaltninger blir avgjort av en og samme instans —
nemlig statens tilsynsvæsen — vil derfor enhver kryss
ningsforskrift være mer eller mindre illusorisk. Det
er dog at haabe at denne side av saken blir regulert
gjennem den nye lov om elektriske anlæg, hvis för
beredelse nu snart kan feire 20 aars jubilæum.
En væsensforskjel mellem disse to typer av isola
torer ligger deri, at man ved staaisolatorer ved punk
tering eller sprækkedannelse i disse maa regne med
at ledningen eller dens befæstigelse brænder helt av,
hvorfor her maa forlanges dobbelt mekanisk sikkerhet.
Ved hængeisolatorer vil en tilsvarende feil oftest kun
ramme et enkelt led, som til trods herfor vil være
mekanisk like godt og heller ikke gir anledning til
staaende lysbue. Elektrisk set vil de øvrige led i
kjeden ha tilstrækkelig god isolation ogsaa efier isola
torgjennemslaget. Hvis lysbue allikevel indtrer, vil
heller ikke denne skade selve ledningen, men vil holde
sig til eventuelle horn, ledningsklemmer eller andre
grovere jerndeler og lysbuen holde sig væk fra selve
isolatorkjeden og heller ikke ha tilbøielighet til at bli
staaende. Desuten er fabrikationen av hængeisolato
rer baade for de elektriske og mekaniske egenskaper
langt sikrere og lettere at forutprøve i fabriken end
ved de store staaisolatorer i flere enkelte deler. Per
sonlig anser jeg derfor en enkelt hængekjede i enhver
henseende sikrere end to staaisolatorer. Nu er imid
lertid saken den at en ophængning med staaisolatorer
neppe blir sikrere om man tar tre istedetfor to eller
paa anden maate med rimelige midler søker at styrke
konstruktionen. Ved hængeisolatorer derimot vil uten
tvil to kjeder borteliminere andre tænkbare farer, hvis
saadanne kan tænkes at være tilstede ved en enkel
kjede. Jeg vil ikke benekte at materialfeil i isolator-
Ang. det nu fremlagte forslag er dette i sine grund
træk en stor forbedring og er bygget paa vore prak
tiske erfaringer helt op til den sidste tid. Det er
Indhold:
11 11IU11 1111111 111111111 1111111111111111111 1 1 111111 M1 11111111M11111111111111111111111111111 1111111111111 111111II111111IIII1II11111111111(11111111(1111111111II1111111 1 II1111II11111111111111 i11II1111II11II11 lill 11
N2: 19. OSLO 6. JULI 1925 38. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
