Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 6. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1-leder kabler for 130 000 volt linjespænding. tidig en fortsættelse av
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 19
stund er derfor sandsynligheten større for et kabel
brudd ved helavspænding end ved halvavspænding.
strækkjæde. Likeledes om man sløifer et ledd i kjæden
og bruker hængekjædernes antal av ledd (-j-i).
Selvfølgelig kan ikke disse konstruktioner anvendes
helt kritikløst. Man maa saaledes være opmerksom
paa den større pil som kan forekomme ved snebelastet
krydsningsspænd og ubelastet nabospænd netop paa
grund av denne elastiske bøielighet. Da imidlertid
forskrifterne sier at en av masterne skal staa saa nær
krydsningspunktet som mulig, er oftest krydsningsstedet
uberørt herav, idet dette fænomen ved alle hængeiso
latorspænd fører til en forhøielse av masterne. Like
ledes maa man være opmerksom paa at ved master
som nærmer sig opstræk vil en halvavspænding ved
skjævt ledningsstræk den bakerste isolatorkjæde ha
tendens til at krølle sig i en større eller mindre bue,
hvorved isolationsevnen kan bli nedsat. Ved specielle
ophængningskonstruktioner er dette dog let at avhjælpe,
men det vil føre for vidt at komme ind paa det her,
hvor diskussionen kun handier sig om de egentlige
krydsningsforanstaltninger.
Ogsaa for master og jernkonstruktioner forøvrig
vil halvavspænding være langt bedre. Den største
risiko ved anstændig utførte krydsninger indtrær under
ledningsbrudd utenfor krydsningen, idet krydsningen
seiv normalt er at anse for bruddsikker. De pludse
lige og støtvise paakjendinger som da optrær i for
ankringspunkterne i forbindelse med vridning av
masterne er helt uberegnelige. Helavspænding virker
her som en vogn uten fjærer, men halvavspændingen
som en mer eller mindre myk fjær — alt efter sin
skraastilling. Herved avlastes baade ledninger og
jernkonstruktioner fra øverst til nederst. Videre kom
mer at de vanlige ensidige belastninger paa grund av
skjæv snelast og teraperaturforandringer fordeler sig
forbi masterne utover lange sektioner uten at paa
kjende nogen enkelt mast nævneværdig.
Økonomisk indtrær fordelen naar man sparer en
kjæde, som naar en halvavspænding erstatter dobbelt
kabelens huie »kjerne.«
Paa grund av den perfekte
imprægnation som op
naaes kan spleissenes di
mensioner i radiel retning
holdes saa smaa at dia
meteren ikke væsentlig
överskrider kabelens dia
meter. Kabelhodets kon
struktion er vist paa figu
ren. Dets nederste del
bestaar av en ydre kappe
hvis hulrum er fyldt med
fast isolationsmasse, mens
den indre del er fyldt
med flytende kompound
og gjennem aapningen (C)
staar i forbindelse med
oljegjennemføringen der
igjen ved røret B er
tilknyttet en oljebeholder.
A er en elektrostatisk
skjerm. D gaskran.
Milepælene for driftsspændingerne for kabler er
hurtig blit flyttet i de senere aar. Der er nylig i E.T.T.
blit omtalt i-lederkabler der har været i regulær drift
med 66 kV linjespænding, 1-leder prøvekabler for
110 kV samt 3-leder kabler for 50 kV. El. Wld. for
2i. mars iaar indeholder en artikel om et italiensk
prøveanlæg med i-lederkabler for et 130 kV 3-fase
anlæg. Kablerne er levert av firmaet Pirelli for Societä
Interregionale. De avviker i sin konstruktion fra den
hittil fulgte praksis og synes at lede utviklingen ind
i et nyt spor. Der er nedlagt ialt 3 X 2000 fot kabel
1X50 mm. 3. De enkelte faser er delt op i 3 længder
og forbundet med muffer. Den væsentlige nyhet ved
kablen er at de enkelte kobbertraade er slaat rundt
en jerntraad-spiral der danner en hui kjerne. Kobber
traadene bespindes paa normal maate med papir og
klædes med blymantel. Imprægneringen av papiret
foretas først efterat kabelen er færdig og foregaar
gjennem den huie kjerne. Først sendes en tør luft
strøm gjennem hulrummet, hvorpaa dette evakueres.
Derefter lar man flytende isolationskompound rende
ind i intervaller. Det er at bemerke at der forut for
kablernes tilvirkning er drevet indgaaende undersøkel
ser med hensyn til de forskjellige papirsorters dielek
triske egenskaper. Man hadde fundet at der er nær
forbindelse mellem papirets dielektriske styrke og den
motstand som det yder mot gjennemgang av en gas
art, og paa basis herav blev der sat op motstands
koefficienter for de forskjellige sorter papir og isola
tionskompound.
Efterat kablerne var
nedlagt blev hulrummet
sat under vakuum og
strøm sendt igjennem
lederen forat tørke kabe
len , hvorefter kabelen
blev fyldt med kompound.
Kabelen holdes fuldstæn
dig impregnert til en
hvertid gjennem specielle
oljefyldte tanker der er
En betydelig vanskelighet ved de høie spændinger
ligger i fremstillingen av paalidelige skjøtemuffer og
kabelhoder. Mufferne er i dette tilfælde fremstillet
paa den maate, at der anbringes isolerende materiel
i skikt rundt en kobberraantel til hvilken kabelens
traade er loddet. Denne kobberraantel danner sam-
placert nogle fot over det høieste punkt av kabelen.
Følgende prøver blev utført med kabelen i fabriken:
spændingsprøve mellem leder og blykappe 150 kV
Kabelhode for 130 kV.
156
s*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
