Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 19. 6. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 19, 1925
kommende ikke vil tillate at utførelsen sker ensartet.
Dette bør finde sit uttryk i forskriften seiv.
Under »isolatorer» er nævnt at disse i krydsnin
gerne skal være et nummer større end normalt. Be
tegnelsen nummer har ingen koncis betydning og maa
derfor »nummer» forklares. I Tyskland er det en
dififerance paa ca. 2000 volt, i Amerika oftest 11000
volt mellem saadanne »numre».
I § 219 og likeledes andre steder omtales impreg
nerte træstolper. En saadan betegnelse i forskrifterne
kræver definition av hvad impregnering i det hele er.
Nu er betegnelsen ofte misbrukt, idet en utvendig
bestrykning med tjære eller kreosotolje eller lignende
beskyttelsesmidler betegnes som impregnering. Paa den
anden side findes der dog andre impregneringsmetoder
end den ved vore nuværende impregneringsanstalter
benyttede, som vel forskriftsmæssig set ikke bør ute
lukkes.
Til § 215 angaaende hænge-isolatorer er kryds
ningsspændet fastlagt til ikke at være længer end lin
jens normale spænd. Ogsaa her maa jeg anføre at
linjens utførelse utenfor krydsningsspændet og de nær
meste spænd i forskriftsmæssig henseende ikke berører
krydsningsforanstaltningernes sikkerhet. At man av
praktiske grunde vil foretrække normale utførelser er
en sak for sig. Men jeg kan ikke indse at en kraft
ledning som f. eks, normalt har spænd paa 320 meter
skal være mere berettiget til at anvende saa lange kryds
ningsspænd end en ledning som kun har normalt
spænd paa 220 meter. Krydsningen kan ved begge
ledninger utføres ganske ens, naar spørsmaalet kun
handier sig om sikkerhetshensyn. Det er efter mit
skjøn bedre at gi spændvidden helt fri og heller for
lange økede ledningsavstande. Da vil ingen foretrække
at gjøre krydsningsspændet længer end normalt, idet
masterne vil fordyres uforholdsmæssig paa grund av
vridningspaakjendingen gjennem de med spændvidden
tiltagende traverslængder.
Samtidig vil jeg benytte anledningen til at lægge
et godt ord ind for den saakaldte halvavspænding.
Denne utførelse er hittil relativt lite brukt og dens
fordeler som det synes tidligere lite overveiet, og dog
er efter mit skjøn denne metode baade elektrisk som
mekanisk og økonomisk den bedste for nær sagt alle
forankringspunkter og da særlig ved krydsninger. Den
burde derfor være den regelrette og helavspændingen
undtagelsen.
Det er en kjendt sak at isolatorer i helavspænding
altid viser sig under drift at være de mest utsatte
for gjennemslag og beskadigelse. Dette har i praksis
ført til at man anvender sterkere led og flere led i
disse kjæder, tiltrods for at laboratorieforsøk viser at
kjæder i horisontal stilling har høiere overslagsspæn
ding. Disse motstridende resultater — som jeg anser
absolut beviste fra praksis — maa ha sin begrundelse.
Av de mange fremsatte hypoteser herom har jeg kun
set 2 som har sandsynlighetens præg. Den ene er at
den strømførende ledning ved helavspændingen altid
blir ført fra den ene til den anden side av masten i
en halvcirkel, hvorved der opstaar en elektromagne
tisk halvtørn med tilstrækkelig forandring i bølgemot
standen til at forhøie alle vandrebølgespændinger paa
dette punkt. Den anden er at disse isolatorer altid
er utsat for fuldt ledningsstræk sammen med den elek
triske paakjending. Det er nemlig forsøksmæssig bevist
at denne mekaniske paakjending nedsætter de elektriske
egenskaper seiv om paakjendingen er betydelig under
bruddbelastning. Begge disse uheldige omstændigheter
er særegne for helavspænding og kan \ære tilstrække
lig begrundelse for den omtalte større brekkagerisiko
og begge deler avhjælpes ganske og aldeles ved halv
avspænding. Statistiske data herom föreligger dog
endnu — saavidt mig bekjendt — ikke.
Under »ledningers befæstigelse» er sat in blanco
om man mener disse utført med en eller to kjeder.
Naar intet specielt er krævet maa det forraentlig læses
som at anvendelsen av en kjede er tillat. Dette
spørsmaal har jeg behandlet tidligere, idet jeg ogsaa
ved anvendelsen av ren hængekjede vil anbefale kravet
om 2 paralelle kjeder. løvrig tror jeg at hele denne
del bør omredigeres, saaledes at man faar et tydelig
irjdtrykk av at forutsætningerne for forholdet mellem
paakjending og sikkerhet er de samme enten man be
nytter 2 like sterke krydsningsmaster eller en endemast
og en forankringsmast med pendelophængning. Samt
lige master blir at beregne efter sine virkelige paa
kjendinger og forskrifterne bør derfor ikke være op
delt paa den maate som her skedd.
Under »ledningen» bør tilføies at skjøt i lednings
forbindelse mellem begge stræk-isolatorer er tillatt.
Ved omtalen av befæstigelsens sikkerhet og styrke
bør det fremgaa at det er glidningen i klemmen man
sigter til og ikke brudd av klemmens enkelte deler.
Denne sidste sikkerhet maa nemlig altid være over 90%.
§ 216 har en uklar formulering. Hvad det er for
noget som ligner trær og som ikke maa komme i
berøring med ledningsmaster vet jeg ikke. Er det
regulære skogbrande man tænker paa ved paragrafens
hensigt, kan den føre til temmelig stor rydning av led
ningsbeltet; jeg er derfor mest stemt for at faa para
grafen væk.
Ved helavspænding staar isolatorbefæstigelsen og
klemmerne under stadig og sterk paakjending av det
hele ledningsstræk. Det er selvsagt en fordel om
dette kan undgaaes; saa sker ved anvendelse av
halvavspænding.
Ue færreste klemmer taaler mer end 80 a 90 °/o
av kabelens bruddstyrke. Ved helavspænding hviler
strækket til enhver tid paa klemmen, mens ved halvav
spænding strækket gaar glat igjennem ved hjælp av
kabelen — uten praktisk talt at berøre klemmen.
Normalt er altsaa sikkerheten ved halvavspænding
100 % av kabelens bruddstyrke.
Ved § 218 tror jeg det vil forenkle forskrifternes
benyttelse om bestemmelsen for veikrydsninger blev
opstillet analog med de foran behandlede krydsninger,
saaledes at ikke som nu punkt 2 i den ene er analog
med punkt 3 i den anden o. s.v.
Under fendertraader for veier er formuleringen den
samme som ved jordede fendertraader ved jernbane
krydsninger. Jeg formoder dog at jernbanens ved
Selve kabelen kan desuten lettere ta skade ved
helavspænding paa grund av det stadige, ensidige
stræk sammen med indsnevringen i klemmen. I farens
155
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
