Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Foren i n g«
IIIIIIII11II 111
:1111111111111111111111111111111111111111111111li 11111111 il11111111111111111111111111111
N£v 21. OSLO 25. JULI 1925. 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Uteniandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndLiolcl:
Forslag til nye krydsningsbestemmelser for elektriske ledninger. — Nyheter fra Leipzigermessen. — Tredveaarsdagen for op
findelsen av den traadløse telegrafi. — Om gjennemslagssiknnger. — Salgstarifer for husholdningsbruk. Av P. Haukaas-Malde.
for elektriske Ledninger.
Krydsningsbestemmelser
Forslag til nye
— april 1925. (Diskussion).
Elektricitetsdirektoralet
Utarbeidet ved
(Slutn.)
Ser man paa første kolonne, bruddstyrke av lin
jens normaltversnit i kg. saa har vi først ledninger
med indtil 650 kg. Her skal kabelens bruddstyrke i
krydsningsspændet være 1400 kg., krydsningsspændels
maksimale længde skal være 35 meter, og nabospæn
dets maksimale længde 70 meter. Det vil altsaa si,
at hvis vi har en linje som er bygget for t6 mm2
ledning, forlanges der i krydsningsspændet 35 mm2
kabel, samt at nabospændets længde ikke overstiger
70 meter. Jeg tror ikke det er noget forfærdelig uri
melig forlangende. Gaar vi høiere op, f. eks. til 95
mm2 kabel, ser vi at krydsningsspændet vil kunne
utføres i 125 meters længde, mens nabospændets
længde ikke maa overstige 250 meter. En længde av
250 meter vil være et temmelig rimelig spænd som
nabospænd til en saa vigtig krydsning som en kryds
ning mellem jernbane og høispændt ledning. Nogen
særlig forandring der tror jeg derfor ikke skulde være
paakrævet. Det er noksaa store grænser man har at
arbeide mellem, og jeg tror at de som bygger ikke
vil komme til at støte paa nogen særlige vanskelig
heter med hensyn til de anførte tal.
Ingeniør Claudi: Med hensyn til § 210 er jeg enig
i at der bør staa noget om nærmere foranstaltninger
ved kabelkrydsninger. Det er en feil at der ikke er
tat med noget herom, og en uteglemmelse er let.
Likedan i § 211, Jeg er ogsaa helt enig i den
jordingsbestemmelse som hr. Collett Holst vilde ha ind.
Med hensyn til §212 ønsket hr. Collett Holst en
distance av 2 meter istedetfor 1,5 m. Jeg er ogsaa
stemt for 2 meter.
I § 213 vilde hr. Collett Holst gjerne ha skilt
jernbanen ut, saa man altsaa fik behandle jernbane
krydsninger i et avsnit for sig. Det er jeg ikke helt
enig i, for hvis vi kan komme til det princip at vi
kan krydse jernbanelinjer med høispændingsledninger
efter samme arrangement, som brukes i krydsning
mellem høispændingsledninger indbyrdes, eller mellem
høispændingsledninger og andre elektriske ledninger,
saaledes at man i disse tilfælder faar den samme sik
kerhet, saa mener jeg de to ting bør kunne slaaes
sammen i en paragraf. At utkastets § 213 delvis
kan omredigeres, det er en sak for sig.
Med hensyn til § 214, punkt 1, forsterket ophæng
ning, hvor det staar at »Ledningerne fæstes til iso
latorerne paa en saadan maate, at glidning ikke kan
forekomme selv ved helt ensidig stræk« er jeg enig
i at det bør staa: »fæstes til parallelisolatorerne*.
Med hensyn til den tabel som er opsat under § 214,
vil jeg gjerne si lit om krydsninger i almindelighet.
Vi betragter krydsninger ikke alene som bestaaende
av selve krydsningsspændet, men ogsaa av de to
nabospænd. Jeg tror dette vil være rigtig, idet man
da faar en krydsningsseksion bestaaende av mindst
3 spænd, som er saa ensartet som det overhodet er
mulig. Vi vet alle, at ved en kraftledning gjælder
det fremfor alt at faa spændene saa like som mulig.
Det er en ren forbandelse at faa ind disse meget
korte krydsningsspænd i en kraftledning, hvor spæn
dene ellers er lange. Det bringer skjeve belastninger
og medfører i det hele tat bare trouble. Det er ut
fra det hensyn at denne tabel er opstillet. Der kan
muligens strides om tallene, men jeg synes ikke de
er saa forfærdelig urimelige.
Saa staar det videre i utkastet: Krydsningsspæn
dets længde maa aldrig være større end det korteste
nabospænd*. Det kan her naturligvis ikke bli spørs
maal om millimeter eller centimeter, men jeg t’or man
bør søke henimot at faa saa jevne spænd som mulig
like ved en krydsning, og et sted maa jo grænsen
være. Jeg tror derfor det er rigtig at si som det staar her.
Saa har vi bestemmelsen om at »Der maa heller
ikke forekomme avgreninger fra krydsningsspænd«.
Det tror jeg vi i grunden ogsaa er enig om. Saken
er den at vi fort væk utover ved mindre vigtige anlæg
ser, hvorledes der er sat op krydsningsraaster, som
senere er benyttet som avgreningsmaster uten at de
paa forhaand har været beregnet for dette. Om hr.
Collett Holst vil bygge f. eks. en transformatorstation
av jern og han vil benytte den som avgreningsmast,
tror jeg det ikke vil støte paa vanskeligheter, naar
den bare taaler denne ekstrapaakjending.
I dette krydsningsforslag har vi hele tiden gaat
ut fra at der kun skulde anbringes som krydsnings-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
