Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925, No. 21
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
for en linje paa 70 eller 95 mm2 o. s. v., og jeg
mener at krydsningsspændets længde absolut bør
staa i forhold til det normale spænd paa linjen. Paa
den maate vil jo en linje med lite tversnit faa et
krydsningsspænd, som er kortere end en linje med
større tværsnit. At indføre f. eks. 250 meter som
maksimalt tilladt spænd, tror jeg ikke vil være riktig.
Jeg tror det er bedre at la krydsningsspændets længde
variere efter linjens konstruktion i sin almindelighet.
master linjens normale forankringsmaster. For de store
linjer, som har sit eget byggekontor, spiller det en
mindre rolle, om man skal beregne en mastetype mere
eller mindre, men for mindre linjeoverføringer vil det
spille mere ind. For disse overføringer vil det være
av betydning, at man kan faa bruke de gjængse
mastetyper, saa man undgaar arbeide med specielle
typer for hver krydsning. Men det er netop disse
forankringsmaster jeg mener det ikke gaar an uten
videre at sætte ind i en krydsning og ta en avgrening
fra. Hvis man der vil bygge et specielt arrangement
er saken naturligvis anderledes.
Under avsnittet »Ledningernes befæstigelse* heter
det: »Ledningerne forankres til masterne ved avspæn
dingsisolatorer. Förankringen kan ogsaa ulføres som
halvavspænding.* Det er ogsaa forutsætningen at
der kan brukes hængekjeder, og jeg personlig har
altid vært av den opfatning, at en dobbelt hænge
kjede skulde være at foretrække. Derimot er jeg ikke
sikker paa om hr. Collett Holst bestandig har vært av
den opfatning.
Saa har vi bestemmelsen om at »Ledningerne i
krydsningsspændet opstrækkes saaledes, at der ved
-f- 25° C. uten ekstralast paa ledninger er balance
mellem de totale stræk i krydsningsspændet og stræk
ket i det forskriftsmæssig opstrukne nabospænd*. Jeg
tror ikke det vil støte paa nogen særlige vanskelig
heter at montere dette. Naar man har saavidt jevne
spænd, som vi har søkt at stræbe henimot i tabellen,
vil det spille en forferdelig liten rolle enten man
strækker ledningerne helt igjennem ved den temperatur
montagen sker, eller man først gir sig til at regne ut
hvordan spændene skal strækkes ved 25 0 C. Naar
de -f- 250 er kommet ind her, saa er det av den
grund at vi tidligere altid har været vant til at fegge
den temperatur til grund for beregningerne.
Overingeniør Collett Holst: Nei, jeg er kommet til
den efterhvert.
Ingeniør Claudi: Saa har vi bestemmelse om
krydsning med en stiv og en halvstiv mast. Jeg mener
denne bestemmlse bør staa for sig seiv, fordi det er
en krydsningsanordning som avviker fra de tidligere
omtalte krydsningsanordninger. Som jeg tidligere har
nævnt har vi gaat ut fra, at man ellers skulde kunne
bruke linjens normale forankringsmaster og sætte dera
ind i krydsningen uten videre. Hvis man vil bruke
denne sidste metode, vil krydsningsraasterne absolut
raaatte bli to specielle master; det er ikke til at
komme forbi. Den stive mast maa da beregnes som
endemast, og den halvstive mast beregnes idet man
tar hensyn til de kræfter som fremkomraer naar kabe
len brytes i nabospændet, isolatoren svinger ut og
man faar en formindskelse i kabelstrækket. Den vil i
de fleste tilfælder bli sterkere end end en vanlig bære
mast, men svakere end en vanlig forankringsmast. Det
er klart at de som foretrækker at bygge sine kryds
ninger paa den maate, bør staa frit, men for dem som
mest mulig vil undgaa at bruke specielle master, tror
jeg ikke det er nogensomhelst fordel ved at bruke en
saadan krydsning. Personlig er jeg av den opfatning,
at denne krydsningsanordning absolut vil bli kostbarere
end krydsning med to forankringsmaster, men jeg
mener den bør tas med, og da den er forskjellig fra
den anden anordning, bør den ogsaa ha sit specielle
avsnit.
Om krydsningsmaster heter det i utkastet: »Som
krydsningsmaster skal der i almindelighet anvendes
jernmaster med fundament av beton.« Der kan godt
sættes >kan« istedenfor »skal«. Saa heter det videre:
Masterne skal hver for sig beregnes som linjens
normale forankringsmaster, overensstemmende med til
enhver tid gjældende normer. Det er jo saa at der
for øieblikket er under utarbeidelse nye normer for
masteberegninger i det hele tat, saa at ta ind nogen
bestemmelse i dette forslag, inden de nye normer er
fremlagt og vedtat, det synes jeg der er liten zweck
i. Det er selvfølgelig forutsætningen at de normer,
som nu med det første antagelig vil bli vedtat, maa
komme til at gjælde her. Jeg tror at en krydsning,
som vil bestaa av to forankringsmaster i saa relativt
korte spænd som det her er tale om, vil være sik
ker nok.
Avstanden til skinnetop gjælder naturligvis vare
traaden, hvis der er tale om varetraad. Jeg er enig i
at der bør staa »jernbanelegeme« istedenfor »jern
banens grund « under avsnittet »Fælles bestemmelse
for 1, 2 og 3.«
Saa nævnte hr. Collett Holst at det var tillatt at
bruke helavspænding, halvavspænding og kombinationen
helavspænding med hængekjæde. Selvfølgelig er det
ogsaa tillatt at bruke helavspænding og halvavspænding
kombinert. Det er mulig at det bør sies, men jeg er
ikke sikker paa om det er helt nødvendig.
Saa kommer vi til § 215, Der heter det: »Kryds
ningsspændet skal ikke være længere end linjens nor
male spænd og heller ikke længere end det korteste
av de to nabospænd. Det længste nabospænd maa
ikke være mere end 50 pct. længere end krydsnings
spændet.« Jeg synes denne bestemmelse er rimelig.
Naar man beregner sin normale mastetype, blir jo
det gjort paa grundlag av det normale spænd man
vælger for linjen. Det normale spænd for linjen vil
da være avhængig av saa mange ting og vil være
godt avveiet paa forhaand. Det er greit at det
normale spænd for en linje f. eks. paa 50 mm2,
vil kunne variere meget fra det normale spænd
Saa har vi avsnittet »Indskytning av bæremast i
krydsningsspændet«. Siden vi har tat med bestem
melsen om at krydsningsspændets længde ikke skal
være større end linjens normale spænd, kan vi godt
tænke os at vi kommer op i det tilfælde, at man ved
krydsning av en jernbane eller en ledning faar kryds
ningsmasterne opstillet saadan, at man er nødt til at
overstige det normale spænd paa linjen. Naar f. eks.
linjens normale spænd er 250 meter, kan man tænke
170
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
