Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 21. 25. juli 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nyheter fra Leipzigermessen
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 21
tydelige, og de vil bli større og større. Jeg vet med
sikkerhet at der er en masse under opmarsj.
forskjellige etater, deriblandt telegrafstyret, stiller sær
lige forlangender til utførelsen av krydsninger. Dette
er imidlertid kun sandhet med modifikation. Det for
holder sig ikke rigtig saa at telegrafstyret forlanger
noget særskilt, vi har i en aarrække ikke forlangt
noget. Men det er som overingeniør Schreiner meget
rigtig sa: vi maa ha et ord med i laget om, hvor en
krydsning skal placeres, vi maa sikre os at vi ikke
blir utestængt, vi maa frem med vore ledninger, vi
rnaa sikre os den fornødne avstand fra veien, vi maa
sikre os at masterne er tilstrækkelig høie, slik at vi
kan faa utvidet vor stolperække hvis det behøves.
Jeg tror at alle som har hat med telegrafstyret at
gjøre, vil ha fundet at vi ikke er urimelige. Vi søker
at være saa loyal som paa noget sæt og vis mulig,
og aldrig at gaa længere end vi finder er absolut
nødvendig.
Og alt dette — jeg skal ikke gaa saa langt som
til at si ali, men en væsentlig del hadde været spart
hvis der hadde været noget samarbeide mellem ved
kommende kraftanlæg og telegrafvæsenet, saa man
paa forhaand i fællesskap hadde gjennemgaat den for
kraftledningen projekterte trace. Da hadde man kun
net bli enig, man kunde ha sagt: la os dele dalføret,
vi skal holde os paa denne side, telegrafvæsenet er
her først, vi skal gaa med paa at omlægge vore lin
jer, i fornøden utstrækning for at De kan komme
frem, men la os undgaa alt kaos, som bare fører til
elendighet.
Idet jeg kommer tilbake til mit utgangspunkt, vil
jeg uttrykkelig igjen pointere at telegrafvæsenet er
ikke nogen liten etat. Den har telegraf- og telefonlinjer
fra Lindesnes til Nordkap, og vi maa ha greie paa
hvad som foregaar: vi kan ikke være tjent med at
naar vi skal frem med nye ledninger, saa viser det
sig at være kraftledninger som har stængt veien for
os. Vi opdager paa den raaate de mest forbausende
ting. Og i denne forbindelse vil jeg si; Her sitter
hele salen fuld av sterkstrørasingeniører. Den maate
hvorpaa de herrer sterkstrømsteknikere, delvis i blindt
overmot, behandler os svakstrømsteknikere, den er
ikke tiltalende. Jeg vil gjøre opmerksom paa, det
har hændt gang paa gang, at telegrafvæsenet har hat
store linjekurser som uten videre er blit kappet ret
av, naar et bygde-elektricitetsverk skal frem med en
enkelt abonnentlinje. Kan man saa forlange at tele
grafvæsenet skal si, at vi vil ikke ha noget med dette,
alt det överlåter vi til de herrers egen bestemmelse?
Nei, det er klart at vi ikke kan finde os i det, slik
som det nu er. De ulemper som kraftanlæggene har
av telegrafvæsenet er ikke store. Tegninger maa der
i alle tilfælder utfærdiges over disse krydsninger, og
naar de nu sender ind til nærmeste telegrafinspektør
eller telegrafstyret en meddelelse om, at de har tænkt
paa at foreta en krydsning paa det og det sted, saa
saa vil de som regel kunne faa svar i løpet av 8
dages tid, at der er ingenting til hinder, vi ønsker
bare at der maa bli gjort den og den lille forskrifts
mæssige forandring, og at tilsynet har faat sin besked.
Vi paa vor side kan i hvert fald ikke gi slip paa
den befatning, den kontrol vi har med kraftanlæggene
i denne henseende.
En ting falder mig ind. I de nye forskrifter fore
slaaes det i motsætning til tidligere, at man skal kunne
gaa ned til en krydsningsvinkel paa 30 gr. og sogar
under det. Jeg vil dertil si, og jeg tror jeg kan si
det med fuld berettigelse, at det gaar telegrafstyret
aldrig med paa. Naar en krydsningsvinkel kommer
ned til 30 gr. og sogar under det, da nærmer vi os
paralleliteten i en saa betænkelig grad, at det skal
litet og ingenting til før alle de telefonlinjer som er i
nærheten begynder at synge, seiv godt revolverte
dobbeltlinjer, naar disses to grener av en eller anden
grund ikke er helt i balance.
Man skal huske paa at telegrafvæsenet ogsaa er
en elektroteknisk etat, og jeg mener at vor medvirk
ning her er saa paakrævet, at jeg sogar vil anbefale,
og anbefale saa indtrængende jeg kan, at samarbei
det mellem telegrafvæsenet og de kraftlinjebyggende
institutioner utvides.
Ser man nu utover landet paa telefonnettet, specielt
de private telefonlinjer som er bygget som enkelttraad
linjer, saa tror jeg neppe jeg tar munden for fuld
naar jeg siger at 50 procent av samtlige linjer er
ødelagt, og alt dette skyldes kraftlinjerne. Vi har
gjentagne ganger gjort departementet og hovedstyret
opmerksom paa dette, men det later ikke til at man
har lagt noget bret paa vor henvendelse. Nu for tiden
strømmer der ind erstatningskrav fra alle disse tele
fonanlæg. Med hvilken ret kommer kraftanlæggene
her og ødelægger os? Vi har ret til at leve vi ogsaa.
De erstatninger det her er spørsmaal om, er ikke ube-
siges at være fremkommet. De kitløse typer vinder
derfor mere og mere indpas. Blandt disse maa man
si at motorisolatoren fortjener adskillig opmerksomhet.
De hyppigste driftsforstyrrelser ved elektriske anlæg
er fremdeles at skrive paa isolatorernes konto seiv om
man maa si at de sidste 10 aar her har bragt store
kvalitetsforbedringer. Fra formens side er der ogsaa
adskillig utvikling at spore, seiv om varianterne her
mere er at tilskrive de enkelte firmaers ønske om at
skape noget nyt og for sig egenartet. Kitspørsmaalet
er likeledes meget anvendt i reklameøiemed uten at
noget bedre end den gamle cementeringsmetode kan
Motorisolatoren var da ogsaa sterkt repræsentert
paa messen (se fig. i), idet alle de større fabriker har
erhvervet ret til at fremstille denne type. Isolatoren
har to store hovedfordele. For det første kan den
ikke slaa igjennem, da overslagsspændingen altid maa
være lavere, uanset om høifrekvens eller støtspænding,
172
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
