Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Forening«
inn
NE: 22 OSLO 5. AUGUST 1925 88. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads lillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre raere pr. mm.
Indhold:
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg. Av direktør A. Ruths. — Nyheter fra Leipzigermessen, — En ny hurtigregulator. —
Flyvemaskiner ved drift av fjernledninger. — Strømtarifer. Av Ragnvald Kluge. — Den internationale elektricitetskonferance i
Paris. — Radioanlenner maa ikke fæstes til skorslener. — Egenartede antenner. — Norges Tekniske Høiskole. — Ingeniør Boe’s
stipendium. — Elektriciteten og industrien.
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg.
Foredrag av direktør A. i N.E.F. 16. februar 1925.
Ruths
vandet og luften meget intim og kan iskrystallerne
dannes i store mængder. Disse isnaaler har sedvan
ligvis en længde av ca. 20 mm. og en tykkelse av
ca. 1 å 2 mm. og kan de, naar betingelserne for
deres opstaaen er tilstde, danne sig i saadanne mæng
der, at de fylder hele elvestrækninger fra bund til
overflate.
Vand har den egenskap, at den ved en tempera
tur av -j- 40 C har den største specifike vegt. Naar
saaledes vand i en indsjø i løpet av høsten avkjøles,
vil vandtemperaturen paa bunden indstille sig paa
denne temperatur, mens den paa overflaten mer og
mer vil nærme sig o° C og begynde at fryse fra over
flaten av og avgi sin latente varme; idet 1 kg. vand
av o° C maa avgi 80 kalorier, for at forvandles til
1 kg. is av samme temperatur.
Isnaalerne opstaar som nævnt i elvestrækninger,
hvor overflatisen grundet strømforholdene hindres i
at lægge sig som et varmeisolerende beskyttende
dække mot den kolde lufts avkjøling av vandet. De
dannes naar vandtemperaturen kommer ned i 0,06°
til -j- 0,05° C, og saalænge denne holder sig paa eller
under denne værdi fortsættes isnaaldannelsen. I lokale
hvirvler har isnaalerne tendens til at klumpe sig sam
men og klumperne forener sig igjen indbyrdes saale
des, at der kan dannes isnaalansamlinger paa flere
m3., som av strømmen føres nedover vasdraget.
Vandets avkjøling begynder først i det øverste
skikt, som staar i berøring med den kolde luft. Det
herved avkjølede vand vil altsaa synke til bunds,
hvorved det foranlediger det derværende varmere vand
til at stige op til overflaten, hvor det avkjøles og igjen
synker til bunds. Dette kredsløp fortsætter saa længe,
indtil alt vand i vedkommende bassin har erholdt en
temperatur av 40 C. Ved videre avkjøling vil det
kolde vand forbli paa overflaten, og vil avkjøles ned
o°, da det avgir den latente varme og forvandles til
et homogent jevnt isdække. Dette isdække er en for
holdsvis slet varmeleder, saaledes at naar det først
har lagt sig, blir vandet beskyttet mot videre varme
tap og kan vandtemperaturen under isdækket holde
sig paa en temperatur betydelig over o°.
Denne isnaaldannelse og sammenklæbning av saa
danne kaldes i Glommenvasdraget for iskrav. Isnaa
lerne har tendens til at sætte eller klæbe sig fast til
alle taste gjenstande, som de støter paa, f. eks. naar
de følgende vandets hvirvlende bevægelse støter an
mot bundens stene, saa fæstner de sig til disse og
danner en kompakt sammenhængende ismasse, hvor
ved opstaar de saakaldte bundkrav. Likeledes naar
isnaalerne støter an mot gjenstande, som er dykket
ned i vandet, f. eks. konstruktionsdele av træ, jern
etc., fæstner de sig til disse og forener sig indbyrdes
til en sammenhængende ismasse.
Isdannelse i strømmende vand foregaar efter de
samme fysikalske lover som for stillestaaende vand,
kun at her gjør vandets bevægelse sin indflydelse
gjældende. Ogsaa her blir vandet avkjølel paa over
flaten ved berøring med den kolde luft, men paa
grund av vandets tildels hvirvlende bevægelse, blir de
avkjølede vandpartier ført ned i de dypere liggende
lag helt ned til bunden. I løpet av den tid, som en
bestemt vandpartikkel føres langs overflaten, vil det
avkjøles saa sterkt, at det begynder at forvandles til
iskrystaller, men disse iskrystaller faar ikke tid til at
binde sig sammen til et samraenhængende isdække
da de av strømhvirvlene føres ned i de dypere vand
lag. Saadanne iskrystaller eller isnaaler som de ogsaa
kaldes, dannes ogsaa i fossestryk, hvor vandet piskes
til skum. I saadanne stryk blir berøringen mellem
Isnaalernes opstaaen er som nævnt betinget av,
at vandtemperaturen synker ned til ca. -j- 0,06° C,
og av, at det strømmende vand ikke er isbelagt. At
vandtemperaturen kan synke saa lavt, er igjen avhæn
gig av de i øieblikket herskende klimatiske forholde
— lufttemperatur, vindforholde, skydannelser etc. Ved
kold nordenvind og klart veir här man i Glommen
vasdraget hat kravdannelser ved et par kuldegrader,
hvorimot ved ellers samme forhold, men overskyet,
ingen kravdannelser har fundet sted.
Ved lufttemperaturer ned til -f- 25 å 30° C og
vindstille opstaar ikke altid kravdannelser, idet der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
