Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 22. 5. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
forsvinder. (Fons.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 22
da over vandflaten lægger sig et varmeisolerende vand
dampmættet luftlag, som forhindrer den kolde luft fra
at avkjøle overflatevandet ned til den kritiske temperatur.
Denne kritiske temperatur er, som nævnt, ca. -f
0,05° — -j- 0,06° C, idet isnaalerne begynder at
danne sig, naar vandteraperaturen ved avkjøling er
naad ned til denne værdi. Da vandet utkrystaliseres
til is ved o°, maa det saaledes være en blanding av
koldere og varmere vandpartikler, der gir en resulte
rende vandtemperatur, og naar de kolde vandpartik
ler paa o° har formaad at gi vandet en resulterende
temperatur av -|- 0,06° C, vil iskrystallerne opstaa i
de kolde vandpartikler. Den laveste vandtemperatur,
som det er lykkedes at maale i strømmende vand i
Glomraen er -f- 0,02° C rnaalt ved hjælp av et ter
mometer, der har en skalainddeling motsvarende 1
cm. = o,i° C,
som føres ut av sjøen og videre nedover vasdraget.
Dette forhold blir ikke synderlig forandret seiv om
indsjøerne er islagte, kun blir i dette tilfælde av
kjølingen noget mindre. I sit løp blir saaledes van
det i de lange, strie elvestiækninger med sine stryk
og fosser sterkt avkjølet, passerer indsjøerne som kold
overflatestrøm, og blir videre avkjølet i de nedenfor
liggende stryk og fossehvirvler. I et saadant vasdrag
kan vandets temperatur, naar frosten er indtraadt,
være fra 0,1 til i° C og har en indsjø med overflate
avløp ingen synderlig regulerende indflydelse paa vand
temperaturen. Ved denne lave vandtemperatur vil
kravdannelse let indtræde, naar de rette klimatiske
forholde er tilstede — klart frostveir med kold nor
denvind. Jo mer islagt elven blir i løpet av vinteren
desto mindre utsat blir ogsaa vandet for luftens avkjø
ling og desto mindre blir kravdannelsen; det viser
sig nemlig, at den første kuldeperiode om vinteren
bringer de største isvanskeligheter i form av drivende
isnaaler, idet elveløpene da endnu ikke er islagt og
som følge derav avkjølingen av vandet mer intens.
Jo lavere vandtemperaturen synker, desto mer intens
blir isnaaldannelsen og desto lettere har isnaalerne
for at fæste sig fast til hindringer, som de møter paa
sin vei. Perioder med kravdannelse kan vare fra et
par op til 8 å 10 dage, og ophører disse perioder,
naar vandtemperaturen av en eller anden grund begyn
der at stige, f. eks. ved skydannelser i luften, ophør
av den kolde nordenvind, isbelæg paa vasdraget etc.,
kort sagt, naar der indtræder en eller anden foran
dring, som bevirker, at varmeutstraalingen fra vandet
til den kolde luft blir mindre end varmetilgangen til
vandet fra jordbunden i elveleiet. Naar vandtempera
turen er steget over den kritiske temperatur -J- 0,06°
og nærtner sig J- o,i° C forsvinder iskrystallerne, idet
de igjen smelter til vand.
I et utbygget vasdrag, hvor der endnu ikke er
foretat nogen reguleringer eller anlagt noget kraftan
læg, vil der saaledes fra naturens haand være betin
gelser tilstede for sterk isnaaldannelse i avkjølingen av
vandet i de lange elvestrækningers fossestryk og ved
tapning av det kolde overflatevand fra indsjøerne.
Efter som vasdragene blir mer og mer utbygget,
vil ogsaa isvanskeligheterne bli mindre. Indsjøerne
vil bli tat i reguleringens tjeneste, de blir benyttet
som vandreservoirer og i den vandfattige periode om
vinteren uttappet for at øke elvens naturlige vintervand
føring. Denne uttapning foregaar da ikke som over
flatetapning, men ved hjælp av bundluker i den eventu
elle opstuvningsdam. Derved vil ikke bare indsjøer
nes kolde overflatevand bli avledet, med ogsaa de
dypere liggende varmere vandlag. Derved, at disse
varmere vandmasser slippes nedover vasdraget, vil
vandets temperatur tilsvarende økes og som følge her
av blir elven ikke saa ømfindtlig med hensyn til dan
nelsen av isnaaler, idet vandets temperatur ikke Hgger
saa indpaa grænsen av den kritiske som tidligere.
Vandkraftanlæg, beliggende ved de norske vardrag,
har i stor utstrækning hat at kjæmpe med isvanske
ligheter av forskjellige slags, vanskeligheter som har
været saa store, at de tildels har bevirket hel drifts
stans ved de forskjellige verker. Efter som aarsakerne
til isvanskeligheterne blev nærmere undersøkt, har man
av forskjellig vei søkt at forebygge dem, og er man
nu iallefald ved de større kraftanlæg kommet saa langt,
at isvanskeligheterne ikke længer danner nogen uover
stigelige hindringer, saaledes som i kraftanlæggenes
første driftsaar.
Ogsaa utbygningen av vasdragets fossefald vil virke
gunstig paa isforholdene. Ved utbygning av et kraft
anlæg blir som regel ikke bare en enkelt fos utnyttet,
men ved opdæmning av en længere elvestrækning kan
en hel række av mindre fald og stryk bli utnyttet i
et fælles damanlæg. Denne elvestrækning vil saaledes
ved opdæmning bli forandret fra en række fosse og
stryk til en ny indsjø eller indtaksbassin med forholdsvis
stillestaaende vand, hvor isen hurtig lægger sig om
høsten. Naar saaledes et vasdrag er helt utbygget og
de oprindelige fosse og stryk er forandret til en række
nedenfor hinanden liggende rolige, islagte indtaksbas
siner, hvorfra vandet ved bundtapning føres ind i tur
binerne vil nødvendigvis avkjølingen av vandet om
vinteren, sammenlignet med hvad der var tilfælde i
elvens oprindelige skikkelse, bli meget mindre og føl
gelig ogsaa isvanskeligheterne tilsvarende mindre. Dette
i forbindelse med regulering av indsjøerne vil formentlig
føre til at isvanskeligheter i form av kravdannelser helt
De norske vasdrag, specielt i den sydøstlige del
av landet, er karakterisert ved, at elven paa lange
strækninger — optil flere hundrede km. — gaar i
løp uten indsjøer med tildels sterk strøm og stryk.
Elven utvider sig derpaa til en eller flere indsjøer for
igjen at gaa over i et trangt løp med sterk strøm og fosser.
I et saadant typisk østlandsvasdrag vil isvanske
ligheterne, forinden isen har lagt sig om høsten, være
særdeles store. Paa grund av strømforholdene og fos
sestrykene blir elvene forholdsvis sent islagte, saaledes
at vandet her blir sterkt avkjølet. Paa indsjøerne,
hvor vandet er mer stillestaaende, lægger isen sig
tidligere, saaledes at man her har forholdsvis varmt
vand av optil -j- 40 C.
Ved indsjøer, sorn endnu ikke er regulert, daunes
avløpet som frit overfald, saaledes at det altid er
indsjøens overflatevand, det vil si, det koldeste vand,
178
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
