Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 23. 15. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
prisspørsmaalet spiller en
overveiende rolle.
(Forts.)
Vindmølle-elektricitetsverker
No. 23, 1925 ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
Av interesse var Siemens-
Schuckerts automatiske
»rør oljebrytere« for spæn
dinger optil 24 000 volt
og 25 amp. (fig. 6). De
er anbragt i tre vanlige
porcelæns-gjennemføringer
med oljefylding. Utførel
sen er meget enkel og de
tar liten plads. De er der
for særlig skikket for smaa
transformatorkiosker og un
derstationer ute paa nettet
hvor kravene til brytnings
kapacitet ikke behøver at
være saa særlig store mens
Distancerelæet, system
Bierraanns (A.E.G.), har
tidligere været omtalt her
i bladet. Relæet var paa
messen gjenstand for et
meget interessant foredrag
av opfinderen seiv. Denne
art selektivbeskyttelse be
gynder at vække interesse
hele verden over, idet der
findes patenter av lignende
art saavel av andre tyske
firraaer som paa den an
den side Atlanteren.
en uundværlig del av et saadant vindverk. Ved ca
2,25 m. vind kobles dynamoen igjen ind, saaledes
at enhver vindhastighet over denne grænse utnyttes.
Fabriken beskjæftiger sig förtiden med et 40 kW
anlæg og vil derpaa gaa over til virkelig (storanlæg)
d, v. s. til anlæg optil 600 kW. Man bygger ogsaa
ganske smaa anlæg paa 2 kW for belysningsanlæg
for enkelte villaer og gaarder. Om man kan komme
op i endda større ydelse end 600 kW avhænger
derav, om der kan konstrueres sterke nok vinger. Det
angis at anlæggenes rentabilitet vil bli gunstig, idet
anskaffelseorakostningerne ikke blir større end ved
dampanlæg eller hydrauliske anlæg. Ved alle hittil
utførte vandanlæg har batteriet været det svake punkt,
og den del av anlægget der foraarsaker de største
driftsomkostninger. Paa grund av den ujevne driv
kraft og litet passende dynamotyper blir batteriet utsat
for meget ujevn lading og hyppig overladning ved
hoi vindstyrke og derav følgende daarlig utnyttelse.
Ved det nye anlæg anvendes en dynamotype der
vistnok ikke blir nærmere beskrevet men hvorom det
i almindelige vendinger heter at den »tuldstændig
tilsvarer de egenartede krav, der stilles til en maskin
for vindkraft < og tillike forhindrer overlading av
batteriet. Dynamoen arbeider ogsaa parallelt med
dynamoen paa nettet. Alle koblinger foregaar helt
automatisk og tilsynet er reducert til et minimum.
Omend vinden vel med rette kan betegnes som
den tidligst benyttede drivkraft — ved siden av van
det —har den kun i ringe utstrækning fundet anven
deise som »prime mover« ved elektricitetsanlæg. Dette
skyldes naturligvis dens høist variable og ustabile
karakter, ialfald paa vore breddegrader, samt vanske
ligheten ved at konstruere et økonomisk maskineri
for omsætning av vindenergien i elektrisk energi. Naar
denne gren av elektrotekniken i den sidste tid — i
bokstavelig forstand -— har faat ny vind i seilene,
skyldes dette flyveteknikens overordentlige fremskridt
og de indgaaende studier av aerodynamiken som denne
nyeste gren av tekniken har ført med sig. E.T.Z.
no. 11 bringer en artikel om et bemerkelsesværdig
nyanlæg paa dette omraade, utført av et tysk firma.
Yindelektricitetverker kan utvilsomt ogsaa med fordel
anlægges paa mange steder i Norge — i vandfattige
men vindhaarde distrikter, der ligger for langt borte
fra store kraftcentrer til med fordel at kunne forsynes
fra dem.
Itlg. E.T.Z. er man blit staaende ved den 4-vin
gede mølletype som den mest hensigtsmæssige, med
vinger konstruert paa basis av erfaringer hostet ved
aeroplanbygningen. Vanskeligheten har ved de ældre
konstruktioner ligget i at vingernes omløpshastighet
var saa liten i forhold til vindhastigheten, hvad der
igjen nødvendiggjorde et tungvint og kraftslukende
utvekslingsmaskineri. Den nye vindmølletype er en
hurtigløper og repræsenterer paa sit omraade det samme
fremskridt som dampturbinen repræsenterer overfor
dampmaskinen. De gamle hjul hadde en omløps
hastighet paa ca. 2,5 gange vindhastigheten, mens de
nye har ca. den tidobbelte omløpshastighet. Samtidig
har den nye type et seilareal paa ca. 1,4 ra.2/hk. ved
6 m. vindstyrke, mens de gamle vindhjul hadde ca.
6—7 m.2. Det nye anlæg der blir beskrevet er ganske
litet, nemlig kun paa 9—10 kW - ved 5,5 — 6 m. vind
styrke. Dynamoen leverer energi helt ned til 1,9 m.
vindhastighet, men ved lavere vindstyrke kobles dyna
moen automatisk fra batteriet, der selvfølgelig utgjør
Selve vindmøllen bestaar av et konisk hult
jernrør montert paa en betongsokkel. Indvendig fører
stige op til hjulet. Dette er som nævnt 4-vinget kon
struert av forzinket staalblik forsterket med ribber.
Det løper paa kulelagre. Alle hjul i utvekslingen er av
staalstøpegods og løper i en oljetæt boks. Det sidste
hjul er koblet direkte til dynamoen ved hjælp av
elastisk kobling. Foråt undgaa »susning« ved plud
selig avlastning er anbragt en luftbremseregulator, der
er baseret paa centrifugal principet. Dynamoen er en
likestrømsmaskine som holder konstant spænding med
sterke hastighetsvariationer (750 til 2000 omdr.) og
utvekslingen er placert i taarnhodet, der er utformet
som et litet » maskinrum « og forsynet med vinduer.
Ved hjælp av den foranævnte regulator kan opnaaes
Fig. 6.
189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
