Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Förenings
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg. Av direktør A. Ruths. — Nyheter fra Leipzigermessen. — Oljebrytere for høie spændin
ger. — Slanger og fjernledninger. — 130 kV enlederkabler. — Norsk Elektroteknisk Förening. — Præmiekonkurrance. —
Isvanskeligheter ved norske kraftanlæg.
Ruths
Foredrag av direktør A. i N.E.F. 16. februar 1925.
(Forts.)
og ned langs grinderne og skulde tænderne mellem
grindstaverne fri disse for iskrav. Heller ikke disse
mekaniske skrapere virket tilfredsstillende, isningen blev
til sine tider saa sterk, at skraperne stanset av sig seiv.
Ved de kraftanlæg, som har at kiæmpe med isen
opstaar de største vanskeligheter ved varegrindene.
Naar isnaalene jevnt fordelt i vandet kommer drivende
og støter an mot grindernes jernstaver, klæber de sig
øieblikkelig fast til disse, og nye isnaaler kommer
stadig til, saa staverne hurtig blir belagt med et isdække,
som stadig tiltar i tykkelse, saaledes at grinderne helt
tilstoppes. Det ser ut som om isen gror paa staverne.
De store isnaalklumper paa flere m.3 størrelse, som
kommer drivende og som kan holde sig svævende
i alle dybder fra bunden op til overflaten, blir med
stor kraft presset mot grindene, hvor de store svamp
agtige isnaalklumper av vandtrykket forvandles til en
fast for vand ugjennemtrængelig ismasse.
Det forekommer, at varegrinderne maa helt fjer
nes, naar isvanskeligheterne begynder, idet de blir
erstattet med en grovgrind bestaaende av planker.
Ved denne anordning vil iskravet som forholdsvis løse
ismasser passere gjennem turbinerne uten at foranstalte
nogen ulemper. Imidlertid kommer der ogsaa drivende
større og mindre stykker av staalis, som uhindret slip
per igjennem grovgrinden og kan indebære en viss
fare for turbinerne. Disse grovgrinder kan dog ogsaa
bli tildækket av is, saa deres nytte er temmelig illusorisk.
Grjndstaverne, der bør anordnes saaledes, at de
ved vintertid helt ligger under vandflaten, maa nød
vendigvis anta samme temperatur som vandet; naar
dettes temperatur ligger under den kritiske, hvorved
kravdannelsen begynder, vil staverne ogsaa anta den
samme lave temperatur og isnaalerne klæber sig fast
til staverne. Hvis det lykkedes paa en eller anden
maate at hæve grindstavernes temperatur over den
kritiske, til en temperatur mellem -j- 0,06 til o,i° C
vilde isnaalerne ikke længer kunne fæste sig paa sta
verne, hvorved de værste ulemper med kravdannelse
paa grinderne vilde undgaaes.
Paa denne maate kan varegrinderne i hele sin
utstrækning bli belagt med et isdække op til 1 ra.
tykt, med den følge at vandtilførselen til turbinerne
helt stoppes. Der opstaar saaledes et ensidigt vand
tryk paa grinderne, hvorved disse og deres bærende
konstruktioner blir utsat for store ekstra paakjendinger.
I et enkelt tilfælde har det hændt, at konstruktionerne
av denne grund har svigtet og grinderne styrtet
sammen.
For at holde grinderne fri for iskrav, har der i
aarenes løp været forsøkt en masse forskjellige midler.
Til at begynde med forsøktes der med at holde grin
derne rene ved hjælp av haandskraper. Naar iskrav
ningen begyndte, blev der mobilisert saa mange mand
som overbodet kunde faa plads langs grinderne paa
podiet over disse og forsøktes da med skraper Iv for
skjellig længde saa godt det lot sig gjøre at holde
grinderne fri for iskrav. Som regel var dog enhver
bestræbelse helt frugtesløs, grinderne blev tilstoppet
og driften tilsvarende reducert. Der er ogsaa forsøkt
mekaniske skrapere i forskjellig utførelse. Disse meka
niske skrapere bestod i det væsentlige av en ramme
konstruktion beliggende foran grinderne. Paa disse
rammer var der i passende avstand anbragt horison
tale bjælker forsynt med tænder, der grep ned mellem
grindstaverne. Disse rammer blev motorisk ført op
Der er forsøkt al opvarme grindstaverne ved hjælp
av damp, idet der er benyttet hule grindstaver, hvor
igjennem førtes damprør, der igjen forte vanddamp.
Denne metode viste sig dog ikke tilfredsstillende, idet
den er omstændelig, grindstaverne maa gjores tykkere
end vanlig, saa man mister noget av grindernes frie
gjennemstromningsflate og har damprorene let for at
faa lækage, hvorved opvarmningen av vedkommehde
staver ophorer og kravdannelsen begynder, desuten er
denne metode med opvarmning ved damp varmetek
nisk set meget uøkonomisk, saa den kun kan komme
i betragtning ved anlæg som producerer damp ogsaa
til andre oiemed.
Ved Borregaard kraftanlæg i Glomrnen drives
nogen grinder paa denne maate og er dampforbruket
Bøker, kataloger etc.
1 rt IIJll IIII lill II lllllllll IIMM IIIIII lllllllllllll lllllllllllll1 IIIlllllllllllllllIII 1IIIIII lill lill IIIIllllllllllllll IIIIII lllll lllll Mllllllllllllllllllllll llllllll INIlllllllllllllllll M Ull IIlllllllll lllllllllllllill
Ni 24 OSLO 25. AUGUST 1925. 38. AARG.
_U
Utkommer 3 gange maanedlig til
Betalingen erlægges forskudsvis.
Sidste side og annoncesider mol
en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris; Almindelig plads 15 øre pr. mm.
tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
IndhiolcL:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
