Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hafslund pr. Sarpsborg, den 24. november 1923.
Arvid Ruths.
Nyheter fra Leipzigermessen
(Slutn.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 24
Ved fermettedamraer er der et forhold, som man
maa være opmerksom paa. Naar elven ovenfor dam
men blir tilfrosset med overfiateis, vil dette isdække
lægge sig helt frem til dammens naaler og fryse fast
til disse. Hvis vandstanden ovenfor dammen er vari
erende, vil isdækket hæve og sænke sig med den
pendlende vandstand og hvis isdækket er tilstrække
lig tykt og kraftig og variationerne i vandstanden
store nok, kan det indtræfife, at naalerne blir hævet
over dammens bundtærskel og av vandtrykket ført
ut over fossen, hvorved den hele opdæmning blir
brudt. For at undgaa en saadan alvorlig katastrofe,
maa der nøie paasees, at der umiddelbart foran saa
danne formettedamme med pendlende vandstand blir
holdt en aapen raak paa ca. 1 m. bredde.
Isluker og vandavløp har let for at gro igjen av
is, saaledes at de maa holdes aapne ved at isen til
stadighet blir hugget væk. Denne igjengroning kan
forhindres ved at der i murverket eller betonen omkring
vedkommende avløp nedbores elektriske heteelementer
paa ca. 1000 watt med en indbyrdes avstand av 1V2
å 2 m. Herved vil murverket opheles saaledes, at
isen ikke faar anledning til at fæstne sig til dette og
avløpene kan holdes frie for is seiv i de værste
frostperioder.
Dette middel — at opvarme murverket ved ned
støpte heteelementer — kan ogsaa benyttes til at for
hindre valsedamme fra at fryse fast til sidemurene
mellem hvilke valsen er anbragt. Dette kan imidler
tid ogsaa opnaaes ved paa sidemurene paa passende
steder at anbringe jernstaver, som blir elektrisk opvar
met. Paa denne sidste maate forhindres ved Vamma
kraftanlæg at valsedammene fryser fast.
De forskjellige kampmidler mot den i den sidste
tid saa meget ildeseete cos cp blev selvsagt forevist
paa messen i rikelig antal. Blandt de særlig bemer
kelsesværdige var den nye Siemens-Schuckertmotor med
den saakaldte LK-trefasemagnetiseringsmaskine, som
har alle en synkronmaskines fordele foruten sine asyn-
netiseres ganske som en synkronmaskine og derved
som denne benyttes til fasekompensering. For at faa
sakkingsfrekvensen i hjælperaaskinen er denne ganske
enkelt sat paa samme aksel som hovedmotoren eller
paa anden maate tvangsmæssig forbundet med denne.
Da magnetiseringsmaskinen kun blir nogle faa procent
av hovedmaskinens størrelse, passer det ofte bedre at
la denne drive med et lavere omdreiningstal og poltal.
Koblingsskeraaet er vist i fig. 1, og fig. 2 viser mag
netiseringsmaskinen med tandhjulskobling sammen med
sin 700 kW langsomtgaaende motor.
krone gode sider. Forskjellen mellem en synkron
maskine og en asynkron er at i den første er magneti
seringsstrømmen likestrøm, mens den asynkrone har en
magnetiseringsstrøm som har en frekvens som svarer
til sakkingen og som saaledes nærmer sig mere og
mere til likestrøm jo mindre sakkingen er. Denne hye
S.S.-maskine fremmedmagnetiseres nu med en veksel
strøm med netop sakkingsfrekvensen og kan ved regu
lering av magnetiseringsmaskinen over- og undermag-
Motoren startes som en vanlig asynkronmotor og
har et anløpsmoment paa 200% av det normale mo
ment og et kippmoment paa 250%. Da spændingen
holdes oppe av magnetiseringsmaskinen seiv ved strøm
brud, falder den ikke ut av trit ved momentane kort
slutninger paa nettet eller ved spændingsvariationer,
saaledes som synkronmaskiner har for vane. Maskinen
synes derfor at ha stor fremtid for sig, baade som
motor og som fasekompensator.
Fig. i. Fig. 2.
196
T=
1 • - ggy
,0"N
vyv
c Mi
- ’—i—— — — — .y&f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
