Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 24. 25. august 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 24, 1925
foranilende strøm, hvis størrelse tiltar med avtagende
belastning, saa at den i tomgang og ved lave belast
ninger avgir kompensationsstrøm i nettet. Først ved
større overbelastning har den en efterslæpende anker
strøra. Dens karakteristik for cos (p er saaledes om
vendt av den normale asynkronmotors og kan derfor
med fordel anvendes sammen med disse paa nettet.
Fig. 5 viser motorens utseende.
løvrig var de allerforskelligste metoder til fasekom
pensering repræsentert, idet alle dekjendte større firmaer
har sin egen utførelse. De fleste benytter sig av
metoden med roterende anker og stillestaaende felt
viklinger som faar sin magnetiseringsstrøm fra
Kobling av A.E.G.s motor uten blindforbruk
I = rotor. 2 = stator.
hjælpevikling paa ankeret. I fig. 3 er vist firmaet
A.E.G.s løsning av problemet. Netstrøramen føres paa
tre slæperinger til det roterende anker. Den paa
ankeret anbragte hjælpevikling er forsynet med en
vanlig komutator med 3 børstesæt pr. polpar som er
forbundet med magnetviklingen paa statoren. Fig. 4
viser sammenlignende kurver for en vanlig asynkron
maskine og A.E.G.s nye type. Denne maskine har en
De kompenserte motorer er dog baade dyrere og mere
komplicert i drift end de vanlige, idet børster og slæpe
ringer kræver tilsyn og renhold. For smaa motorer og
i landbruket vil vel derfor kortslutningsmotoren beholde
sin plads. For at avhjælpe disses lave cos cp ved smaa
belastninger utstyres de med stjerne-trekantkobling og
dimensioneres saa de for smaa belastninger løper
stjernekoblet og ved større kobles over i trekant. Her
ved blir faseforskyvningen ved de lave belastninger
langt gunstigere. De fleste elektricitetsverker tillåter
ikke tilknyttet kortslutningsmotorer over en viss stør
relse, da de ifald de kobles ind med belastning gir
anledning til strømstøt som gaar op i det 5—8 dob
belte av norraalstrømmen. Da kortslutningsmotoren
ellers har saa mange fordele seiv for større ydelser,
har man konstruert forskjellige midler til at avdæmpe
dette igangsætningsstøt. Flere saadanne metoder blev
fremvist paa messen. Disse gaar alle ut paa at selve
motoren startes tom ved hjælp av stjerne-trekantkobling,
hvorved anløpsstrømmen reduceres til V3 av trekant
koblingens strøm. Da motorens anløpsmoment for den
tomt anløpende motor kan være minimalt, kan saaledes
igangsætningsstrømstøtet bli saa lite, at det seiv for
større motorer ingen skadelig virkning vil ha tilbake
paa lysnettet.
Denne metode betinger dog at lasten kan sættes
langsomt paa efterpaa med en friktionskobling. Her blev
ogsaa forskjellige metoder demonstrert. A.E.G. benyt
tet friktionskobling med lærstykker fastgjort i den ene
ende til motorens drivhjul, og de frie ender blev saa
av centrifugalkraften presset mot koblingens anden del,
som da med stigende hastighet hos motoren blev fastere
og fastere sammenkoblet, saa at under fuld hastighet
ingen glidning forekom. Neufeld & Kuhnke brukte
friktionsbakker som grep ind fra en viss hastighet av
F’g- 5-
Fig. 4. Blindydelser og cos (p ved A.E.G.s motor uten blindforbruk.
X = cos (p ved en vanlig asynkronmotor.
Last >
2 = cos(jp ved asynkronmotoren uten blindforbruk.
a = en vanlig asynkronmotors blindforbruk.
b = den i nettet leverte blindydelse ved asynkronmotoren uten
blindforbruk.
197
R
——p S
m $5
\
J O^A/WVVc
/ 2
L J k J4?0
y
. .
. i §
»
% “S | ]
7iö £>7 V
120 0,3
110 0} sr-
2 /
loe i —‘—- y
90 0,9 _ L _
30 0,9
70 Q7 y2-
60 Q6 f~
50 0,5
-W
30
20
a y
: ,==i==“zf=.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
