Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 29, 1925
Høifrekvensprøve av isolatorerne er ogsaa i de
fleste fabriker nu indført som normalprøve for enkelte
isolatorer. Denne utføres med en Tesla-transformator
i mest mulig løs kobling. Begge disse prøver kan dog
ikke utføres uten i fabrikanternes egne laboratorier.
Det gjælder derfor at finde enkle maalinger som kjø
peren seiv kan foreta og det helst før han foretar
bestillingen — til sammenligning mellem de enkelte
fabrikata til hjælp under bedømmelsen av anbudene.
Som en prøve av ganske stor betydning til bedømmelse
av fabrikatets brukbarhet er her porøsitetsprøven. Den
blev tidligere utført ganske enkelt ved at lægge istyk
kerslaatte deler av isolatoren ned i rød farve og efter
paa se hvor meget denne trængte ind i massen. Med
godt porselæn. er dog denne prøve ikke tilstrækkelig
ømfindtlig. Man gik derfor over til farveprøver under
tryk optil 10 atm. og lot denne vare ca. 24 timer.
Herved kom man allerede temmelig langt i sammen
ligning mellem de forskjellige porselænssorter, men
heller ikke dette er helt fyldestgjørende for tidens krav.
Nu foretas prøven med 150 ja op til 300 atm. tryk
under 24 timers varighet og vil da seiv ved det
bedste porselæn opnaa nogen indtrængen av farvestof
fet, saaledes at porøsitetsgraden alltid vil kunne be
dømmes. Et saadant apparat (fig. 13) vil koste ca.
forhold er ogsaa helt tilfældig idet det oftest maales
ved driftsfrekvensen, mens de ute paa ledningsnettet
forekomraende overslagsspændinger varierer fra et
enkelt støt til de mest høifrekvente svingninger. For
holdet mellem de to nævnte spændinger er dog helt
avhængig av denne frekvens og den tid som spæn
dingen faar lov til at virke. Det man maaler og
bestemmer, nemlig forholdet ved frekvensen 50, har
dog intet med den virkelige paakjending at gjøre,
og er derfor kun av nogen betydning ved sammen
ligning mellem forskjellige isolatortyper og ogsaa som
saadan av tvilsom værdi.
Et andet eksempel paa hvordan teori og praksis
ikke falder sammen danner overslaget ved lange kjeder
hvor heldigvis den praktiske overslagsspænding ligger
langt over den teoretiske, idet man efter de teoretiske
utviklinger neppe skulde kunde drive en kraftledning
med spændinger over 150000 V. Praksis viser dog
helt andre resultater.
En prøve som i den senere tid vinder mer og
mer indpas er støtspændingsprøven. De forskjel
lige fabriker har her sine forskjellige metoder,
men man maa dog anta at en fast metode snart
vil bli standardisert, saaledes at prøveforsøkene fra
de forskjellige laboratorier direkte kan sammenlignes.
1000 kr. og er meget let at betjene. Man skulde
derfor tro at de større verker burde gaa til anskaftelse
av et saadant apparat og stille sig velvillig likeoverfor
utlaan til de mindre verker, hvis da föreningen ikke
vil ta hele saken i sin haand. Ved hjælp av dette
apparat vil man i ethvert fald ha nogen rettesnor naar
det gjælder at skille ut de mindre brukbare fabrikata,
seiv om man selvfølgelig ikke maa overdrive betydnin
ningen av porøsiteten, da man ellers herved kan tvinge
isolatorfabrikerne over i fremstillinger som væsentlig
lægger vegt paa denne egenskap paa bekostning av
de andre.
Man ser av fig. 12 hvorledes overslagsspændingen
varierer hvad enten man anvender normal vekselspæn
ding, høifrekvens eller et kort spændingsstøt. En
isolatorleverances godhet for gjennemslag vil kunde
bedømmes av det antal støtspændinger som den taaler,
idet altid endel isolatorer vil bli gjenneraslaat efter
et visst antal støt. Ved at prøve et større antal paa
denne maate vil altsaa isolatorernes kvalitet bli at
bedømme efter det procentvise antal av de gjennem
slaatte isolatorer. Prøven er dog noksaa haardhændt,
idet seiv de isolatorer som har gaat gjennem prøven
ubeskadiget ikke tør anvendes i praksis, da de ved
hvert støt vil bli noget forringet i motstandsdygtighet.
Gjenneraslagsfastheten kan man ogsaa faa nogen
lunde relative maalinger av ved gjennemslagsprøver
under olje. Kun maa man være opmerksom paa at
spændingsfordelingen i olje er en helt anden end i
luft. I den senere tid bruker man hyppig at ned
støpe isolatoren i fast masse istedenfor at sænke den
ned i flytende olje, da maalingerne herved blir sikrere.
Fig. 13. Porøsitetskontrolapparat
Fig. 12. Gjennemslagsfasthetskurve ved stølspænding, høi
frekvens og normal vekselspænding.
0 20 40 ÖO 80 100 (20 140 160 <80 200 220 240 260
237
9
M pgg M
lljT^
iM
<|>’ a
650 | I I I I II ! J 1 1 | I I
0(7£? Trili
550 r -L
500 / ; ; i/ekse/sper?ntno
450 * 1—-/-
A00-\-~ i~/r-
)so -l —f–A /j–.–rT l—
iw -| — -y—ft
250 -|T-— L-f
» <f
**>- \’t/TV
150
100 -
50 -i
[lektrode ovStand i cm
! : i i i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
