Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 ? /J J? , PiSelO 36 4.4 3/ 3?
1 ’ 1 I 1 ’ J 1 » I—•—|—+—H—H
W 6J0.J5 ’10 25 2055 40 50 60 70 &c
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 29
Det er selvsagt kun enkelte stikprøver man kan under
kaste saadanne gjennemslagsmaalinger.
Principet er bygget paa at der anbringes to horn
under kjæden hvor da overslaget maa indledes, men
disse horn har ikke som vanlig blanke metalspidser,
men forsynes med en biisolator for enden. Disse
biisolatorer indskyter en saavidt stor motstand i lys
buekredsen at overslaget ikke kommer istand før ved
en betragtelig forhøielse av spændingen. Virkningen
av disse isolerte horn skal være aldeles forbløffende.
Nu er det en gammel kjendt regel at den bedste
maate at beskytte sig mot isqlatoruheld er at vælge
en isolatortype beregnet for en driftsspænding som
ligger 10 å 15% over den for hvilken man har tænkt
at benytte den, m. a. o. at forhøie sikkerhetsgraden.
Hvorvidt dette er helt korrekt tør dog være tvilsomt.
Jeg har tidligere kaldt sikkerhetsgraden det ubestem
melige forhold mellem overslag og gjennemslag. Mange
benytter dog ogsaa betegnelsen sikkerhetsgrad paa
forholdet mellem driftsspændingen og overslagsspæn
dingen i vaat tilstand ved normal frekvens. Selvsagt
er dette ogsaa en art sikkerhetsgrad, men det tør dog
være tvilsomt om ikke den tidligere nævnte trods sin
ubestemmelighet er den av størst betydning. Helt at
undgaa overslag paa enkelte isolatorer vil nemlig ikke
være mulig, tvertiraot maa man anse disse overslag,
hvad enten de er fulde eller kun partielle, som heldige
lynavlederforanstaltninger der sætter en grænse for de
overspændinger som anlægget blir utsat for. Hvis man
har beskyttet sig ved relæer eller Petersen-spoler rnot
varig staaende lysbuer er nemlig et enkelt overlag
heller ingen ulykke. Den av de tyske fabriker fast
satte sikkerhetsgradskurve er a ist i fig. 14.
Noget av den samme tankegang maa antagelig ha
gjort sig gjældende ved den av Hermsdorf patenterte
metode at anbringe en motorisolator øverst i kjæden
nærmest jord. Paa grund av sin mindre kapacitet vir
ker denne isolator bremsende paa glidefunkerne som
kun er kapacitetsstrømme og derfor dirigeres av det
led som har den mindste kapacitet. En saadan kjæde
arbeider derfor praktisk talt uten glidefunker helt til
direkte overslag finder sted. Rosenthal derimot har
tat patent paa anbringelse av en motorisolator nær
mest høispændingen. Dette er bygget paa det faktum
at leddet nærmest ledningen altid faar sig paatrykket
den største andel av spændingen langs kjæden. Det
er derfor ganske naturlig at man her anbringer en
isolator som er praktisk talt gjennemslagssikker. Hvil
ket av de to patenter som er mest berettiget er ikke
godt at avgjøre, da de igrunden har vidt forskjellig
hensigt. Det rigtigste vil antagelig være at anbringe
en motorisolator baade oventil og nedentil.
Fig, 14. Overslagsspædinger for isolatorer efter tyske normer.
Som det sees har man i Tyskland i de senere aar
gaat til en betragtelig forøkelse av isolatorernes stør
relse i forhold til driftsspændingen.
Til slutning skal jeg faa fremvise 2 kuriositeter,
som formentlig ikke vil ha nævneværdig praktisk inte
resse foreløbig hos os. Den ene er en av chefsinge
niøren ved Ohio Brass opfundet metode til at forhindre
overslag ved lange isolatorkjeder, som er beskrevet
av ham i forskjellige brochyrer i den senere tid.
Fig. 15. Kontrollert overslag ved hængekjæder efter Mr. Austin
238
/4
U
tO
8 i
CK\
*-?V
t \
4 1V
? ——
A)r//A3 J/c>es7/?/S’/c/ / AK
n / 6 , 15 22 28 55 59 42 42 St 56’
y 1580 82} 8* ’ée <38 ’90 -92 9? 96 4$ 144)0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
