Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
y c. h.
Elektriciteten i luften
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No 29
Artiklen i Journal of A.I.E.E. som er forfattet av
d. hrr. Edgar Knowlton, Chester W. Rice og E. H.
Freiburghouse, beskriver endel forsøk i stor maalestok
med en prøvemaskine og de opnaadde resultater som
helt bekræfter de slillede forventninger.
Er man saaledes paa det rene med at radiobølgerne
væsentlig holder sig i de lavere luftlag saa er för
klaringen paa de vekslende og ujevne overførings
forhold ogsaa nogenlunde klar. Hvor der er en elek
trisk spænding vil den søke at utjevne sig ved at sætte
de frie ioner i bevægelse og utjevningen er avhængig
baade av spændingen og det antal ioner som staar til
disposition for utjevningen. Disse frie ioner skyldes
mange aarsaker, saaledes blandt andet ogsaa jordens
radioaktive stoffe og indholdet av ultraviolet lys. Dette
forklarer da ogsaa foranstaaende företeelser. I lyst
veir er der mange frie ioner hvorved spændingerne let
utjævnes, er derimot luften fugtighetsmættet eller fuld
av støv har ionerne tilbøielighet til at klæbe sig til
taakepartiklerne og er ikke længer helt frie og spæn
dingsutjevningen gaar vanskelig for sig. Spændingen
kan da anta ganske store værdier. Heri har man för
klaringen for dannelsen av pludselige tordenveir. Særlig
over større byer har det let for at danne sig støvfyldte
luftlag.
Radiotekniken som for de tusinder av amatører
nærmest kun er et tidsfordriv har igjen bragt interes
sen tillive ang. de mange företeelser av elektrisk natur
inden atmosfæren og vor jords nærmeste omgivelser.
Et kjendt radiofænomen er saaledes de saakaldte døde
steder, hvor man seiv med de bedste radioapparater kun
opnaar meget magre resultater. Likesaa kjender alle
som lytter paa utlandet over længere distancer hvor
variabel styrken av de mottatte bølger er, hvilket gjør
stadige reguleringer og indstillinger nødvendig. Den
store forskjel paa intensiteten sommer og vinter og
nat og dag kjendes likeledes av alle. Men aarsaken
til alle disse forskjellige företeelser er dog endnu ikke
helt opklaret.
At disse luftlag vil reflektere eller avskjærme radio
bølgerne eller paa anden raaate forstyrre er derfor ikke
nogen fjerntliggende tanke. Likesaa kan dette danne
aarsaken til de døde steder for radiomottagningen.
Man har dog endnu ikke tilstrækkelig observations
materiale til fuld bedømmelse av disse forhold. For
imidlertid at samle et rikholdig cbservationsmateriale
har den tyske kommission for høifrekvensteknik søkt
om alle radioamatørers bistand og utarbeidet et spørge
skema til utfyldning av alle tyske radioamatører særlig
angaaende mottagerintensiteten til forskjellige tider.
Professor Vegards opdagelse av tilstedeværelsen
av frosne kvælstoikrystaller i atmosfærens aller ytterste
lag har rigtig nok bragt vor viden i denne retning
et langt skridt frem, men der er dog mange viden
skapsmænd som mener at man har overdrevet virk
ningen av dette kvælstofdække, Tilstedeværelsen av
dette dække, som har faat sit navn efter den engelske
fysiker Heaviside, er dog ubestridelig og at den skarpe
grønne linje som findes ved spektralanlyse av polar
lyset skyldes bombardering av kvælstofkrystaller med
negative ioner har Vegard ved sine verdenskjendte
eksperimenter, hvor han i laboratoriet har eftergjort
hele företeelsen, uomtvistelig bevist.
I forbindelse med foranstaaende kan der ha sin
interesse at lægge meike til endel iagttagelser som
sidste sommer er gjort av Stanley McClatchie, en
amerikansk ingeniør, som bor i Stuttgart og som
driver systematiske undersøkelser ang. radiomottagning.
Han gjorde den forbausende iagttagelse at paa to av
de mange forsøkssteder som han benyttet var der ingen
statiske inteference at spore saaledes at han der ved
fuldt dagslys om sommeren optok like godt engelske
og andre fjerntliggende stationer blandt andre Oslo
radio som de nærmest liggende tyske og schweiziske
saadanne. Disse to steder var begge beliggende i
Schweiz det ene paa skraaningen av Jungfrau i en
høiden av ca. 1600 meter over havet, og det andet
paa høiden over Lauterbrunnenthal paa 2000 m. o. h.
Imidlertid mener mange at radiobølgerne slet ikke
søker saa langt væk fra jorden som denne kvælstof
omhylning som ligger i en høide paa henimot 600
km. idet bølgerne paa grund av den bedre lednings
evne i de nærmest jorden liggende atraosfærelag føl
ger jordflaten uten at trænge nogen reflektion. De
forskjellige forstyrrelser menet man derfor maa bli at
søke i de lavere dele av atmosfæren.
Nu ,er der i den senere tid drevet meget omfat
tende undersøkelser ang. luftens elektricitet. Man har
saaledes paavist at til enhver tid er der en stor
spændingsforskjel mellem de enkelte luftlag. Nærmest
jordflaten kan spændingsforskjellen anslaaes til 100
volt pr. meter men avtar raskt i høiden saa at den i
6000 meters høide kun er ca. 4 volt pr. meter. Denne
spænding er dog meget vekslende med aars- og dags
tid og de metrologiske forhold, den er saaledes størst
i vintermaanederne og lavest om sommeren. Man har
videre konstattert at denne spændingsgradient stiger
med fugtig og taaket veir og med luftens støvindhold
og likesaa ved lavere temperaturer. I sterkt solskin
synker derimot spændingen. Meget store og pludselige
s[ændingsvariationer foraarsakes av nedbøren.
Han opnaadde her aften efter aften helt feilfrie
optagelser uten de vanlige variationer i styrken (»fa
ding«) og med usædvanlig tydelighet. Et tredie sted
i Alperne paa Mount Niesen i 2400 meters høide
var derimot like ugunstig som paa lavlandet alminde
lig. lagttageren tilskriver seiv dette fænomen de oven
forliggende store sneklædte fjeldvægger som staar som
en 2000 meter høi mur bakenfor. Uer forekommer
saaledes heller aldrig tordenveir eller andre atmosfæ
riske forstyrrelser paa disse to steder.
240
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
