Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 29. 15. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3. Større varmeabsorbtionsevne.
4. Mindre koronaødelæggelser av isolationen.
5. Mindre brandfare.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 29, 1925
Vandstofgas som kjølemedium for
elektriske maskiner.
4. Man skulde vente at koronaforholdene i vand
stofgas skulde være mindre gunstige da koronagræn
sen her ligger ved 60 % av spændingen i luft. Men
forsøk viser at forholdene ligger anderledes an og til
og med er langt gunstigere. Parallelkoblede ensartede
prøvestykker i luft og vandstofgas viser i luften en
ujevn korona med skarpe spidse funker, mens den i
vandstof er en jevn lysende taake. Naar hertil tas i
betragtning at koronaens skadelige indflydelse paa iso
lationsstoffene er sekundær av kemisk natur gjennem
utviklingen av saltpetersyreholdige gasarter kan forhol
det lettere forstaaes. Forsøk med viklingsstykker med
12 lag oljelærret har vist at efter en viss tid var alle
12 lag i luften punkteret langs hele viklingen mens
der i vandstof kun kunde iagttas en svak brunfarv
ning av helt uskadelig natur. Det samme var tilfæl
det med mikaomvikling og andre isolationsstoffe.
Forsøkene blev utført med en spændig paa 22 000
volt med svakt synlig korona i halvmørkt rum.
At luft ikke er det gunstigste kjølemedium for
elektriske maskiner har man længe været klar over,
men paa grund av luftens allestedsnærværelse har man
dog endnu ikke kommet særlig langt paa vei mot
andre og bedre midler hvor det handler sig om
roterende maskineri. For transformatorer er rnan jo
forlængst gaat over til olje og delvis desuten til fyl
ding av beholderen over oljen med en inaktiv gas som
kvælstof men dermed er ogsaa resultaterne stanset —
foreløbig.
I Journal of A.I.E.E. for juli iaar er saken ind
gaaende drøftet og endel interessante forsøk beskrevet
hvorav vi skal gi et kortfattet referat. Der er her sær
lig tat sikte paa anvendelse av ren vandstof som
kjølemediura. Maskinen maa da være absolut tæt
indkapslet og kjølemediet cirkulerer stadig gjennem
maskinen til avkjølingsindretningen og tilbake til
maskinen igjen saa at der kun behøves at erstatte
det ved den uundgaaelige lækage tapte vandstof.
5. Ved vanlige maskiner med forceret luftkjøling
har en isolationsfeil med herav følgende lysbuedan
nelse sterk tilbøielighet til at utvikle sig til brand
over hele maskinen, idet isolationsmaterialerne under
den rikelige surstoftilgang fatter ild som av luftstrøm
men hurtig rives med og forplanter sig til hele eller
større dele av maskinen. En feil som ved et inak
tivt kjølemiddel vil de begrænse sig til en ren lokal,
punktvis beskadigelse av isolationen faar gjennem luf
tens surstof let et mangedobbelt omfang. Man har
derfor i det senere begyndt i stor utstrækning at
benytte sig av vanddamp eller kulsyre som under
driftsuheld presses ind i maskinen. Da disse midler
dog er forbundet med adskillige ulemper for maski
nens senere benyttelse venter man oftest med at be
nylte den til skadens omfang allerede er for stort. Ved
vandstof som kjølemiddel er ogsaa denne fare ophævet.
De fordele som vandstofkjøling har fremfor luft
kjøling er følgende:
1. Mindre tæthet (o; sp. vekt).
2. Høiere varmeledningsevne.
Alle disse faktorer betyr saa væsentlige økono
miske fordele at der kan ofres adskillig paa den
kostbarere installation. Alene vandstofgasens mindre
tæthet kan ved hurtigløpende dampturbiner nedsætte
friktionstapene (»luftfriktionen«) til 1/io av ellers, hvil
ket bedrer nytteeffekten med ca. 1 %. Paa grund av
de bedrede kjølingsforhold kan maskinens ydeevne
med samme temperaturgrænse økes med mindst 30%
hvilket repræsenterer en ikke liten værdiforøkelse.
Hvilket tryk man bør anvende for vandstof som
kjølemiddel er ikke helt klart. At netop atmosfærens
tryk skulde være det rette vilde jo være det rene
slumpetræf. Det avhænger idet hele av maskinens
egenskaper forøvrig og hvad man tillægger mest vekt
enten en høi virkningsgrad eller høi sikkerhet mot
gjennemslag. Ved høiere gastryk stiger nemlig luft
friktionstapene proportionelt med trykket, varmeled
ningsevnen er uavhængig av dette, mens absorbtions
evnen stiger proportionalt med trykket og endelig det
viktigste, gjennemslagsfastheten stiger ogsaa med tryk
ket saa at man ved 10 atmosfærers tryk kommer
opimot god oljeisolation, mens at friktionstapene
allikevel ikke er større end i normal luft.
Vi skal se litt paa de forannævnte punkter enkeltvis.
1. At vandstofgasens mindre tæthet nedsætter
»luftfriktionen« til en tiendedel er bevist ved experi
menter og svarer ogsaa til de fysikalske egenskaper
for vanlig handelsvare av vandstofgasen. Ved hurtig
løpende maskiner vil tåpene ved en generator være
ca. 2Y2 % hvorav over 1 % skyldes luftfriktionen,
hvilket let nok beviser den betydning denne side av
saken maa tillægges. Bare den reducerte varmeutvik
ling ved luftfriklionen spiller ikke liten rolle.
2. Vandstofgas har en varmeledningsevne som er
syv gange saa høi som luftens og ligger nær vanlige
isolationsstoffes varmeledningsevne. I alle luftrum
inden isolationen og andetsteds hvor luftstrømmen
ikke er særlig intens vil derfor avkjølingen med
vandstof være meget tnere intensiv.
Mange vil naturligvis ved anvendelsen av vand
stof tænke paa knaldgas og eksplosionsfare. Vand
stofgasen maa dog indeholde mindst 30 % luft for
idethele at kunne antændes saa smaa lækager er ikke
farlige, særlig hvis der anvendes overtryk. Vi maa
desuten erindre at vi daglig oragaaes dampkjeler,
gasbeholdere og benzin og lign like farlige indretnin
ger uten særlig tanke paa de energimængder som lig
ger paa lur i disse og kun venter paa en tilfældig
utløsning. Risikoen ved benyttelsen av vandstof er
ikke større end ved mange andre daglig anvendte
tekniske hjælpekilder.
3. Der er stor forskjel paa den evne som en
hurtig bevæget gasstrøm har til at opta varme fra de
bestrøgne overflater. Denne varmeabsorbtionsevne er
hos vandstofgas ca. 1,3 gange luftens og ved avgivelse
av varmen til vandkjølingsrørene i gaskjøleapparatet
er vandstofgasen tre gange saa effektiv.
239
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
