Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk Foren i n g«
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Ulenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Nyeste erfaringer paa isolatorteknikens omraade. (Diskussion ) — Gjennemslag høispændt til lavspændt i en fordelingstransformator
samt om midlerne til at beskytte sig mot følgerne. Av dipl.ing. W. Blumer. — En selvregistrerende vibrationsmaaler. — Kalkula
tionsbord for korlslutningsstrømme. — Den nye generaldirektør. — En ny slags blykabelkorosion. — Radio i kjøkkenet.
Nyeste erfaringer paa isolatorteknikens omraade.
Diskussion til foredrag av overingeniør J. C. Holst ved Norske Elektricitetsverkers Förenings aarsmøte i Bergen 24. —27. aug. 1925.
kommet til det punkt, at den vil gaa istykker. Isola
torer av et bestemt fabrikat vil naar de er kommet
til det punkt, at de har opnaadd sin alder, om kortere
eller længere tid allesammen gaa i vasken.
Formanden takket for foredraget og uttalte, at den
almindelige mening blandt medlemraerne var, at isola
tionsspørsmaalet for do fleste av dem er et spørsmaal,
som trænger videre bearbeidelse. Vi anser dette fore
drag som et meget vigtig led netop i bearbeidelsen av
isolatorspørsmaalet hos os. Jeg ber saa mange som
mulig uttale sig om denne sak.
Direktør Warrelmann: Det har været av stor inte
resse at erfare at man ogsaa her i dette land anser
isolatorproblemet for uløst og at der arbeides intenst
paa den videre utvikling og forbedring. Av en god
isolator forlanger man som bekjendt en størst mulig
gjenneraslagsfasthet sammen med mekanisk siyrke og en
efter driftsspændingen avpasset overslagsspænding. Til
trods for isolatorfabrikernes forsikringer i motsat ret
ning maa man være enig i at denne opgave ikke er
tilfredsstillende løst. Særlig gjælder dette de flerdelte
isolatorer. For spændinger op til 20000 volt frem
stilles rigtignok nu massive eller sammenglaserte isola
torer som har en betydelig forhøiet driftssikkerhet, men
dog ikke i en saadan grad at den kan betegnes som
helt tilfredsstillende. Jeg er idet hele av den mening
at en isolation i et trin saaledes som ved staaisolatorer
paa jordet jernpig aldrig kan kaldes betryggende i store
ledningsnet. Jeg er derfor i det ledningsnet som er
underlagt mig og som omfatter ca. 10000 km. ledning
seiv for driftsspændinger paa 10—20000 volt gaaet til
anvendelse av smaa hængeisolatorer med flere led mens
efter foredragsholderens oplysninger hos Eder hænge
isolatorer først anvendes ved 50—60 000 volt. Muligens
er de atmosfæriske forhold gunstigere i Norge end hos
os saa at nødvendigheten for en opdelt og forsterket
isolation ikke gjør sig saa meget gjældende.
Overing. Holst: Jeg skal bare faa supplere med
nogen erfaringer jeg har gjort nu i sommer, idet vi jo
har hat mange sterke tordenveir ved endel av de linjer,
som jeg har hat at gjøre med. Det hændte gjentagende
at et enkelt led i kjæderne blev slaat istykker under de
sterke tordenveir, mens kjeden forøvrig var like god.
Utskiftningen kunde derfor uten driftsstands utstaa til
nærmeste søndag eller naar vi hadde tid og anledning
til det. Staaisolatorer derimot vilde absolut været kaput
ved saadanne gjenneraslag. Jeg er kommet mere og
mere til, at hængeisolatorer er langt tryggere til enkelt
linjer end støtteisolatorer. Det er et meget vigtigt
spørsmaal hos os, hvor der nu blir stillet større og
større krav til overføringssikkerheten. Mange steder
ser man sig nødt til at gaa til dobbeltlinje selv for
lavere spænding, hvor man vistnok med hængeisolatorer
likesaa trygt vilde kunne klare sig med enkeltlinjer.
Formanden meddelte de resultater han hadde høstet
med staaisolatorer ved Skiensfjordenskomm. kraftselskap.
Det var med Hermsdorfisolatorer, den almindelige Delta
isolator for 60000 volt, som nu har staat i 10 aar.
Ifjor begyndte der at vise sig meget foruroligende
sprækdannelser, hvorfor vi besluttet at utbytte halv
parten av linjerne, idet vi gik ut fra, at flere isolatorer,
som saa fuldstændig gode ut, og hvor vi ikke kunde
merke nogensomhelst tegn til at de var blit svækket,
kunde skiftes over paa en anden linje, saa vi kunde
faa en linje med helt nye isolatorer og en anden linje
med tilsynelatende gode, men gamle isolatorer. Det
merkelige er, at tiltrods for at man absolut ingen
sprækdannelse kan se paa dem, saa springer nu den
ene efter den anden, slik at vi maa øieblikkelig gaa
til utskiftning ogsaa av den anden linje.
Direktør Angelo: Vore erfaringer fra dansk side
er selvfølgelig smaa med hensyn til isolatorer for spæn
dinger, som der her nærmest blir tale om, altsaa 50000
volt og derover. Den største del av vor elektricitets
forsyning foregaar ved 10000 volt, men nogen erfaring
paa det 50000 volt-omraade har vi dog. Vi har
saaledes en enkelt kortere linje paa 35 km., som har
været drevet i 8 aar, og der er benyttet Hermsdorf
isolatorer av en størrelse, som efter fabrikens opgivelse
skulde være passende. De er sammenkittet av 4 dele
og vi har nøiagtig den samme erfaring med disse som
direktør Traaholt omtalte, nemlig at den efter et visst
Det ser saaledes ut til at man ikke paa forhaand
med nøiagtighet kan tastslaa, hvorvidt en isolator er
IndTtold :
11111111111111111111111II11111111111II11111II1111111111111111111111111111 i M 1111111111111111111111111111111111111111111II1111 1 111 >
NS 30 OSLO 25. OKTOBER
iiiiiiiniiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
1925. 38. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
