Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1925, No. 30
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
antal aar revner i hodet. Jeg tror vi nu er naadd til
denne grænse og at vi sikkert i løpet av etpar aar maa
sørge for at faa dem væk allesammen.
De eneste isolatorer, som endnu ikke har vist
sprækker, er de isolatorer, som er lavet i et stykke
d. v. s. dreiet av en klump. Isolatorer av denne art
har vi faat fra Rosenthals fabriker i 1907. De sitter
endnu og der er ingen sprækker i dem. Det tyder
bestemt paa, at det er den vei, man skal gaa; En
isolator av et stykke porcelæn. Om den saa faar den
ene eller anden form tror jeg er mindre vigtig.
Vi har andre længere linjer, som er yngre, men
derfrå föreligger ingen erfaringer endnu. Isolatorerne
paa disse linjer har kun staat i 3—4 aar, og der har
ikke været nogen feil paa dem i denne tid. Men jeg
er ikke i tvil om, at cementen ogsaa i dem før eller
siden gir anledning til sprækker. Vi har derfor op
merksomheten henvendt paa at komme bort fra isola
torer av denne type.
Direktør Barmann-. Jeg kan meddele hr. direktør
Angelo, at de isolatorer, som vi fik 1909 til vor
Lillestrømslinje og som var helstøpte, de staar like
godt den dag i dag. Vi bragte snart i erfaring at de
helstøpte isolatorer var den type, som var at foretrække
fremfor de sammenkittede eller delte. Men porcelæns
fabrikerne satte sig energisk imot at støpe disse iso
latorer i et stykke. Man forstod jo selvfølgelig grun
den. Der var vanskeligheter ved at fremstille en hom
ogen masse og desuten en jevn brænding av dette
store stykke. Men efter længere tids forhandlinger
med fabrikerne gav de sig paa det. Ved alle nye
linjer og ved utskiftningerne har vi altid ved Glom
mens træsliperi holdt os til helstøpte isolatorer. Ved
den søndre del av vort anlæg Vamma-Hafslund er
der delvis anvendt andre typer. Der har vi saaledes
sammenhampede isolatorer og sammenglaserle isola
torer. Men om disse kan jeg foreløbig ikke gi nogen
nærmere meddelelse. De er montert for et par aar
siden og sprængningsfænomenerne optrær jo først efter
en længere tids forløp. Naar endel aar er gaat kan
jeg kanske faa lov til at gi endel nærmere meddelelser
om de erfaringer, vi har vundet ved disse konstruk
tioner. Ogsaa ved de lavere spændinger 17 —20000
volt har vi ogsaa lidt under ødelæggelser. Ved en
linje som nu er ca. 10 aar gammel har de i disse
dage koncentreret sig i den grad, at vi har maattet
beslutte os til at skifte ut isolatorerne for fote. Vi
tør ikke fortsætte driften længer paa den maate.
Hængeisolatorer er vel kjendt og diskutert her. De
har sikkert foruten de store fordele som er nævnt idag
ogsaa adskillige mangler, men dem vil man utvilsomt
ogsaa komme utover. Men paa de mange steder, hvor
linjerne er bygget for støtteisolatorer, er det ikke saa
nemt at gaa over til hængeisolatorer paa grund av
den manglende høide paa masterne. Vi har derfor
forsøkt at konstruere støtteisolatorer, som har samme
egenskap som hængeisolatorer. De bestaar av 3 brede
porcelænskapper, saaledes at der paa denne maate
kommer til at staa 3 hængeisolatorer ovenpaa hverandre,
der tilsammen danner en isolator for 50000 volt.
Diameteren for kapperne er 38 cm. Overslagsspændingen
under regn er 140 000 volt. Den er konstruert og
utført av en dansk fabrik, som ogsaa har utført en
stor del av motorisolatorerne til de store kraftanlæg i
Schweiz.
Vanskeligheterne ved at forbinde de enkelte led
med hinanden er man kommet utover, idet disse för
bindelser kan utføres paa en saadan maate, at de blir
sterkere end selve isolatorstøtten. Der föreligger endnu
ikke erfaringer med disse isolatorer, men jeg har vil
let nævne det her, for at gjøre opmerksom paa, at
man fra vor side forsøker at konstruere støtteisolato
rer, som har hængeisolatorernes egenskaper og som
kan anbringes paa masterne istedetfor forhaandenvæ
rende støtteisolatorer. Direktør Bjerke’. Det spørsmaal som blev rettet
til mig angaaende den første og anden linje fra
Samnanger til Bergen vil jeg gjerne komme tilbake til.
Det kan synes merkelig, at vi gik over til støtteisola
torer dengang, tiltrods for at det som nu er meddelt
skulde tyde paa, at det ikke burde været gjort.
Maa jeg dernæst be om at- faa en oplysning,
om støtteisolatorer her i Norge. For nogen aar siden
hadde jeg den fornøielse at være tilstede ved et besøk
paa Vamma og Kykkelsrud, og det blev sagt, at man
der fra anlæggets begyndelse hadde sittende isolatorer
for 50000 volt, som var fremstillet av et stykke, og
at de fremdeles var intakt. Det var visst ikke noget
stort antal, men der var dog nogen, som skulde ha
sittet der i 15 eller 20 aar. Jeg vilde meget gjerne
vite, om de sitter endnu eller om de nu av en eller
anden grund skulde være fjernet.
De første hængeisolatorer vi hadde, hadde en form
som en liten Deltaklokke, med meget høit hode, saa
sprængvirkningen der maa ha været ganske overor
dentlig stor. De støtteisolatorer derimot som alle vin
kelmaster var utstyrt med og av hvilke endel endnu
er i drift, var derimot ganske anderledes driftssikre.
Det er derfor ikke saa merkelig, at vi dengang beslut
tet os for støtteisolatorer paa linje nr. 2. De moderne
hængeisolatorer var endnu ikke utformet og tilliden
til hængeisolatorer var dengang sterkt rokket. Med
de nuværende erfaringer vilde det neppe være sked.
Saa er det andet spørsmaal, som man ikke har
været meget inde paa her. Det er de mange tusen
km. ledning som er bygget til elektricitetens fordeling,
altsaa for spændinger fra 6—15000 volt. Der er
ogsaa her i almindelighet benyttet sammenkittede
isolatorer, og vi har i Danmark den erfaring, at de
holder ikke. Nu kan det være, at vi har et noget
vanskelig klima paa grund av den sterke fugtighet
og den sterke blæst og den maaske sine steder for
saltholdige luft. Men de isolatorer, som er levert i
Danmark, jeg hadde nær sagt fra alle fabriker, revner
saavidt vi kan se alle i løpet av kortere eller læhgere
tid, det har sogar hændt i løpet av faa maaneder.
Ang. isolatorer i sin almindelighet vil jeg si at
jeg tror, at man vil komme til det resultat, at man
maa dele isolatorerne op, som jo ogsaa hr. Holst og
hr. direktør Angelo er kommet til. Faar man feil paa
et ledd i en hængekjede vil linjen allikevel vedbli at
være i drift, og hvordan man end konstruerer almin
delige støtteisolatorer, saa vil de altid kun bli et led
og medføre driftsforstyrrelser ved gjennemslag. At
244
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
