Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 30. 25. oktober 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa for lavere spændinger. (Sluttes.)
beskytte sig mot følgerne,
samt om midlerne til at
Av dipl.ing, W. Blumer.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 30, 1925
motorisolatorernes vedkommende holder bedre endjern
armaturen. Vi har herunder konstatert en brudstyrke
paa 5,6 ton paa motorisolatorer. Vi har ogsaa kon
trollert kulehodeisolatorer og isolatorer med keglehode,
og det viste sig da, at de med kegleform er adskillig
sterkere. Med de midler vi hadde fik vi ikke trukket
dem istykker.
nogen av støtteisolatorerne fremdeles kan være i drift
er naturligvis bra, men jeg tror ikke det beviser noget
andet end at det er elpar tilfælde hvor man har været
heldig. Det gjælder alle konstruktioner, alle materialer,
at man ikke maa ha for store stykker og godstykkel
ser, og dette kan man ikke ungaa ved en staaisolator
for 50—60000 volt støpt i et eneste stykke. Isolator
arbeide er haandarbeide og det er slet ikke nogen let kunst. En isolator er imidlertid ikke nævnt noget om her
og det er allikevel en isolator, som kommer blandt de
første. Det er Hewlettisolatoren. Vi var efter de uheld,
vi hadde paa vor første linje, der som sagt var en
linje med hængeisolatorer, nødt til at gaa over til en
anden type, og vi gik da over til Hewlettisolatoren,
en type, som dengang viste sig at være den bedste.
Jeg tror derfor det i fremtiden vil være det rigtige,
at bygge linjer gjerne for en lavere spænding som hr.
direktør Warrelmann nævnte med hængeisolatorer. Jeg
tror det er den rette vei ikke bare paa grund av det
elektriske, men specielt ogsaa paa grund av det me
kaniske. De blir da mere egnet for de veirforhold
som vi har her paa Vestlandet. Paa Rundemanden er
i vinter maalt en vindhastighet av 471/2 nieter. Og under
de forhold trænges der ganske gode konstruktions
detaljer for at faa det til at holde. Derfor maa man
gjøre alt som staar i ens magt for paa hvert omraade
at finde det bedste. Og det tror jeg man gjør naar
man vælger en god type av hængeisolatorer.
Der har været sagt meget for og imot den. Jeg
kan meddele, at i løpet av 5 aar er kun to isolatorer
gaat. Det var ved lynnedslag. Vi hadde ingen drifts
forstyrrelse som følge av det. Med andre ord paa den
linje har vi ingen forstyrrelser hat siden ombygningen.
Men i mekanisk henseende tigger Hewlettisolatoren
langt under de andre typer.
Tilslut skal jeg meddele, at det er blit mig fortalt
om en linje med almindelige hængeisolatorer, hvor
man ved maaljng konstaterte, at samtlige hængeled
var meget daarlige, og vedkoramende selskap var
ogsaa meget daarlig økonomisk situert, saa det kunde
ikke bytte alle paa engang. I sin nød henvendte man
sig til en isolatorfabiik, og der raadet man til at hænge
ind et nyt ledd, hvilket blev gjort, og de fik linjen
driftssikker, og den er endnu i drift flere aar efter.
Man er rigtignok endnu ikke kommet til noget
resultat ang. hvad som er bedst enten motorisolator
eller andre typer, og denne strid kan kanske komme
til at vare længe endnu. Jeg vil derfor uttale mig litt
om disse.
Jeg har konferert med flere isolatorfabriker om
deres konstruktioner og især motorisolatorer. Som
bekjendt laves ogsaa disse isolatorer for haand paa en
dreieskive. Den høie, slanke form, som motorisolatoren
skal ha, vil da let medføre, at massen herunder faar
en skruelinjet struktur, hvori der meget let kan danne
sig luftveie gjennem isolatoren. Saadanne luftveie hører
til de farligste isolatorfeil.
Hvis man som hr. Holst nævnte faar en feil paa
støtteisolatorer er man færdig. Da maa den ut. Men
ved at hjælpe sig paa den maate, -at man hænger ind
et ledd, vil man kunne redde sig endnu en stund.
Men der er ogsaa en anden ting ved disse isola
torer som er meget uheldig. Hvis isolatoren gaar saa
falder traaden uundgaaelig ned.
Med hensyn til valg av støtte- eller hængeisolatorer
er det min mening, at man i de aller fleste tilfælde
bør vælge hængeisolatorer, idet der nu konstrueres
smaa hængeisolatorer, som erstatter staaisolatorerne og-
Da vi skal bygge endel linjer nu, har vi ogsaa
foretat endel prøver. Det viser sig, at porcelænet for
Gjennemslag høispændt til lavspændt i en fordelingstransformator
Aarsaken til at jeg skriver om ovennævnte emne er
Skedsmoulykken i 1921 og branden paa Lørenskogen
i 1925 hvor i en fordelingstransformator isolercylinderen
mellem høispændt- og lavspændtviklingen blev slaat
igjennem.
Selve faren for høispændingsnettet ved en saadan jord
slutning (resonansfare) er blit begrænset ved hjælp av
jordslutningsspolen eller nulpunktmotstanden.
Gaar vi ut fra at lavspændtnettets isolation kan
utholde den paakjending det blir utsat for ved over
gangen av høispændingsnettets jordslutningsstrøm til
lavspændtnettet, samt at gjennemslagssikringen ikke
virker, kan vi beregne den spænding som danner sig
mot jord paa lavspændtnettet.
Det som indtrær ved gjennemslag i en transfor
mator er at høispændingsnettets jordslutningsstrøm gaar
over paa det til transformatoren tilsluttede lavspændtnet
d.v.s. vort høispændingsnet har faat jordslutning over
en kondensator. Kondensatoren er lavspændtnettet. Det hvad der optrær idet der i en transformator
blir forbindelse paa en fase mellem høi- og lavspændt
viklingen, f. eks. mellem begyndeisen paa høispændt
viklingen og lavspændtviklingen, er ikke noget andet
end at denne fase faar en anden kapacitet mot jord.
Den faar foruten sin egen kapacitet mot jord ogsaa
Vi vil her kun betragte det tilfælde hvor gjennem
slaget finder sted ved begyndeisen av høispændtviklin
gen. Dette er det i praksis oftest forekommende tilfælde.
Jordslutning over endel av høispændtviklingen d.v.s.
over en induktivmotstand gjør opgaven mere komplicert.
245
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
