Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ fo r »Norsk Elektroteknisk Foren i n g«
IIMIIIMM 11111 l 11111111 l 11111 l 1111111111 11111111 l MIMI III III III llllll llllllltl I lllll IIIIIIIIII lill MIIIIIlll lllllllll lill II Illllllllllllllllllllllllllllll
31. OSLO 5. NOVEMBER 1925 38. AARG.
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mot teksl 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads tillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Ind.hold. :
Nyeste erfaringer paa isolatorteknikens omraade. (Diskussion) Gjennemslag høispændt til lavspsendt ien fordelingstransformator
samt om midlerne til at beskytte sig mot følgerne. Av dipl.ing. W. Blumer. Overingeniør N. I. T. Rødland -J-. Mere om
vindmølle-elektriciteisverker. Regeneratgummi. Ringkonusklemme system Neumann, Direktør M. Feddersen 60 aar.
Idriftsætlelsen av »Innkraftverketc. En driftsrekord. Elektriciteten og industrien.
Nyeste erfaringer paa isolatorteknikens omraade.
Diskussion til foredrag av overingeniør J. C. Holst ved Norske Eleklricitetsverkers Förenings aarsmøte i Bergen 24.—27. aug. 1925.
(Slutn.)
med et gnistgap i en almindelig blikboks. Man stik
ker en kobbertraad op i kappen og er den istykker
spiller gnisten. Imidlertid har ikke denne metode
været helt sikker. Vi har i de senere aar prøvet
nogen faa fra Norsk Teknisk Porcelænsfabrik for
arbeidet i et stykke. De har staat hele tiden. Jeg
tror der er grund til at følge Norsk Teknisk Porce
lænsfabriks forsøk med denne type med den største
opmerksomhet. Man kan synes det er rart, at en saa
liten fabrik er kommet saa langt sammenlignet med
de tyske.
Driftsbestyrer Garsiad: Det var spørsmaal om er
faring med hensyn til anlæg med lavere spænding end
ro 000 volt for staaisolatorer. Der er vel mange andre
som kanske har de samme erfaringer, men hittil har
ingen ialfald fortalt noget om driften for længere tid
tilbake.
Den første linje vi bygget i 1901 var paa 7000 volt.
Den blev utstyret med isolatorer i et stykke, Deltaisolato
rer. Da vi skulde bygge ny linje i 1907 mente vi at
forbedre anlægget ved at ta isolatorer, som var av
to stykker. De hadde en prøvespænding paa 70 000
volt, og da de hadde staat nogen maaneder begyndte
de at sprække, og vi maatte skifte dem ut alle sam
men. Vi fik det bestemte indtryk, at det var bare
det, at de var gjort av to stykker med daarlig sam
menkitning, som var grunden til at de gik. Vi erstat
tet dem med en ny type, de saakaldte »ambroiniso
latorer« og de er praktisk talt ikke gaat hittil. De
er siden gaat helt av mode.
Det er letat nok at snakke om driftssikkerheten,
men man maa ogsaa ta hensyn til omkostningsspørs
maalet. En staaisolator kommer nu for en 50 000—
60 000 volt paa ca. 40 kröner. En norsk helstøpt
isolator koster nu 54 kroner, men hængeisolatorer
kjede med 4 led som vi ialfald paa vestkysten
bruker paa de fleste steder, kommer op i 88 kroner.
For en saadan isolator altsaa næsten det dobbelte
av hvad en støtteisolator koster. Jeg vil i denne for
bindelse spørre styret her om det kan tænkes at bli
gjort noget med hensyn til fortoldningen specielt av
staaisolatorer. Naar vi har skiftet ut paa en linje paa
75 km. med en avstand av 200 ä 300 meter mellem
masterne saa har man henimot 2000 isolatorer paa
en saadan strækning, og 40 kroner pr. isolator blir
en utgift av ca. kr. 80 000. Den utgift løper paa os
hvert 5te eller 6te aar, og da faar vi en ganske
betragtelig utgift bare paa den konto. Bare isolato
rerne paa masten vilde være 50 % av hele mastens
totalkostende fasrdig opsat. Det er og blir et omkost
ningsspørsmaal. Og jeg vil spørre om det kunde
tænkes, at det er ganske haabløst at faa statsmagterne
til at forstaa, at her paaføres forbrukerne en ekstra
beskatning, som synes urimelig. Norske isolatorer kostet
før 28 kroner, for akkurat samme isolatorer betales
nu 54 kroner. Det ser da ut som om den stigning
er kommet frem i ly av den store toldsats, som nu
er paa utenlandske isolatorer. Kan der gjøres noget
for al bringe toldsatserne ned i rimelig høide tror
jeg det var værdt et ganske intenst arbeide.
Det bekræfter den erfaring, som de andre herrer
har gjort, likegyldig om spændingen er høiere eller
lavere, saa er den sammenkittede isolator meget til
bøielig til at sprække, og vi har som sagt maattet
skifte ut de vi satte ind.
Driftsingeniør Holdt Aanensen: Jeg skal faa lov
til fra Stavanger at supplere det som her er fremholdt.
Der har vi ogsaa maattet skifte ut isolatorer for fote.
Vi har skiftet ut paa 75 km. av vor 110 km. lange
fjernledning. Det forbauset mig litt, da formanden
oplyste fra Skiensfjorden, at de der hadde hat den
erfaring, at disse isolatorer hadde punktert selv om
man paa forhaand ikke hadde kunnet iagtta nogen
sprækdannelser. Det er det motsatte av hvad jeg har
erfaret. Yi hadde nylig en visitation av vor linje, og
der viste sig da 75 sprækdannelser paa isolatorerne.
Det var straks efter en række tordenveir. De hadde
varet næsten hver dag i IV2 uke. En ledning gik,
og ved visitation av den fandt vi 25 isolatorer istyk
ker og alle de 25 var paa de 75 isolatorer, som der
paa forhaand var konstateret sprækdannelse i. Vi har
forsøkt at finde feilen ved at bruke et eget apparat
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
