Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 31. 5. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 31
Overing. J. C. Holst: Det glæder mig at se mine
meninger angaaende anvendelsen av hængeisolatorer for
de lavere spændinger bekræftet av direktør Warrelmann,
for at finde de daarlige led. Den metode som blev
nævnt av Holdt Aanensen for staaisolatoren er efter
min erfaring svært lite paalitelig. Hvis det ikke har
været regnveir like før, saa sprækkene er fugtige, faar
man intet resultat.
Med hensyn til hængekjede contra staaisolator vil
jeg ogsaa fremhæve en anden fordel, nemlig den
fare, som bestaar hos isolatorer ved kombineret elek
trisk og mekanisk paakjending. Ved hængeisolatorer
efter moderne ophængningsmetoder vil kjeden saa at
si være helt uten mekanisk paakjending. Ved en
staaisolator derimot er ledningen fastbendslet, og da
der altid vil være skjæv belastning tilstede til den ene
eller anden side, maa staaisolatoren bli ganske sterkt
paakjendt, særlig ved krydsninger og forankringspunkter.
Ingeniør A. B. Bjerknes: Jeg vil gjerne faa lov til
at komme med etpar oplysninger. Vi har ca. 200 km.
50000 volt fjernledning i drift, hvorav en strækning
paa ca. 25 km. gaar i stadige vinkler. Vi kan ikke
konstatere at isolatorerne paa denne strækning med
stadige vinkler er mere utsat end vore isolatorer paa
retlinjerne, hvor vi har isolatorer av samme type og
samme alder. Det vilde derfor være av interesse at
høre om nogen har erfaring for det motsatte, idet
hr. overing. Holsts uttalelse i sit foredrag skulde tyde
paa at den mekaniske paakjending av isolatorerne
sammen med den elektriske paakjending skulde være
av særlig betydning. Hvad angaar motorisolatorerne
vil det være av interesse at høre, om der kan tænkes
at bli opsat særforskrifter sigtende paa bestemmelser
til at hindre, at ledningen falder ned ved isolatorbrudd,
specielt for disse isolatorer, hvor porcelænet er paa
kjendt av stræk.
Jeg er personlig gaat til ved alle forankringssteder,
naar det ikke handier sig om ledningens endepunkter,
at la denne gaa glat igjennem, saaledes at der seiv
ved forankringsmaster benyttes to hængekjeder, hvor
ved isolatoren mindst mulig faar mekanisk paakjending.
Dette er ikke mulig ved staaisolatorer, fordi ledningen
maa fæstes til støtteisolatoren, som er et fikst punkt. Jeg
tror dette er av stor betydning og aarsak til at støt
teisolatorerne er ganske væsentlig mere utsat for
gjennemslag end vanlige hængekjeder.
Ingeniør Schjølberg Henriksen: Paa Rjukan har vi
anvendt helstøpte staaisolatorer siden 1910 omtrent i
et antal av 3000. I begyndelsen var der etpar som
formodentlig ikke har været rigtig i orden. De slog
igjennem, men siden den tid har der praktisk talt
ikke forekommet gjennemslag. Det bekræfter hvad
direktør Angelo pekte paa, at det sandsynligvis er de
helstøpte isolatorer, som har meget store fordele. I
denne forbindelse vil jeg gjerne fremholde at det altid
viser sig naar man begynder med en ny ting, saa tror
man den er saa fordelagtig. Men der er sikkerlig
ogsaa ulemper ved hængeisolatorer, og særlig naar det
gjælder saa smaa spændinger som 10 å 20000 volt.
Jeg kan ikke godt tænke mig at man her kan si med
fuld berettigelse at den opveier staaisolatoren, som
man har meget gode erfaringer om.
Jeg glemte at nævne, at man nu i ganske stor
utstrækning benytter indstøpning med blyantimon
istedetfor kit ogsaa ved almindelige isolatorer. Dette
er saaledes benyttet ved Kugelkopf og Kegelkopf og
ved de fleste konstruktioner av motorisolatorer.
Den forskruning som direktør Bjerke nævnte som
faren ved raotorisolatoren er dog betragtelig mere farlig
ved de større godstykkelser i almindelige staaisolatorer.
Ved motorisolatoren er avstanden saa lang, at der skal
meget til forat der virkelig blir en gjennemslagsvei
gjennem en slik »forskruet« masse. Men at den kan
forekomme er nok sikkert. At de som er interessert
mot motorisolatoren benytter et saadant argument er
likeledes meget förklarlig.
Jeg har ogsaa foretat strækprøver av forskjellige
isolatorer baade Kegelkopf og Kugelkopf, og har ved
disse opnaadd 5000 kg. ved normale utførelser. Naar
de samme isolatorer har været i drift et eller halvandet
aar kommer de op i over 6000 kg. De vinder med
tiden, idet cementen da hærdes.
Direktør Warrelmann oplyste at prisforskjellen
mellem staaisolatorer og smaa hængeisolatorer for de
lavere spændinger (2 led i kjeden) bringer en merut
gift paa 4—500 kr. pr. km. ledning.
Formanden: Jeg betragter hermed debatten som
avsluttet og takker de herrer som har deltat i denne.
Specielt vil jeg takke direktør Warrelmann for den
store interesse han har vist dette spørsmaal.
Jeg maa gjøre en undskyldning overfor Hewlett
isolatoren. Jeg fulgte ikke mit manuskript saa nøie,
men den var med der. Det er en selvfølge, at den
er en av de typer, som absolut maa nævnes. Den
beviser bedst, hvor yderlig slet praksis og teori stem
mer sammen, for der findes ikke noget mere teoretisk
forkjert end denne isolator, og allikevel opviser den
glimrende praktiske resultater. Men den har den fare,
at bendslingen mellem hvert led kan brænde av og
det hele falde ned, og den har ikke den strækfasthet
som andre isolatorer har.
Det spørsmaal som blev reist av driftsingeniør
Holdt Aanensen ang. told paa isolatorer vil jeg faa
lov til foreløbig at besvare derhen, at styret og sekre
tæren har anvendt ganske betydelig tid og forsøkt at
gjøre sin indflydelse gjældende likeoverfor en rimelig
told paa isolatorer. Men som herrerne vet er det et
meget vanskelig og ømfindtlig spørsmaal i disse tider,
og hvad vi har opnaadd vil sikkerlig ikke være til
fredsstillende.
Dernæst er der den fordel ved hængeisolatoren
mot staaisolatoren, at man har sikre prøveinstrumenter
252
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
