Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 32. 14. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT
No. 32, 1925
snedige metode som vore ligningsrayndigheter og for
hvert aar regner med middeltallet av de tre sammen
liggende aar, faar man et bedre indtryk av den midlere
Hvad kan man saa slutte av dette? Jo, først og
fremst at alle avskjærmende remedier som ringer, horn
o. lign. anstalter for at avlaste de nederste led er helt
overflødige, da disse allikevel er de mindst utsatte. De
kan gjøre nytte for at beskytte ledningen og kanske
ogsaa kjæden seiv mot lysbuens virkninger, men be
høver for dette ikke at ha nævneværdige dimensioner.
Idethele kan man lære at den laboratoriemæssige
spændingsfordeling langs kjæden ingen synbar virkning
har (kfr. fig. 2). Likeledes at stort set virker tiden
utjevnende paa det hele, saa at over en længere tids
periode kan risikoen nærmest siges at være praktisk
talt like stor for alle led.
Er dette almindelig tilfældet, har det kanske mere
interesse at studere alderens vhkninger paa det sam
lede hele. Jeg har derfor tegnet en kurve i fig. 3 for
at vise dette forhold. I tabellen foran er for hvert
aar nederst utregnet den samlede tapsprocent. Da
imidlertid kontrollen efter defekte isolatorer gaar over
en længere tid hvert aar, kan det let hænde at mange
av defekterne som opstaar i aaret først kommer med
i næste aars kontrol, likesom forholdet heller ikke er
saa absolut regelmæssig lovbundet. Den her utreg
nede tapsprocent gir derfor et noget uklart billede
direkte anvendt. Bruker man imidlertid den samme
tapsprocent og dennes stigning med aarene. Dette er
utført i fig.’ 3, som beviser sandheten av den gamle
erfaring at fra det 8de aar av gaar forholdene over
fra kummerlige til slette, og at dette aar saaledes er
et kritisk aar for alle overføringsanlægs isolation.
Installationer i fjøs og stald og andre
fugtige steder.
naar fjøs og stald behøver lys. Transformatorerne
anvendes jo sammen med bryter paa 230 voltsiden
saa dette er let at opnaa, Jeg personlig finder cos cp
spørsmaalet i denne forbindelse av mindre betydning.
Driftsbestyrerne kan antagelig i ikke altfor fjern frem
tid faa cos cp — 1,0 paa disse transformatorer da vel
en billig kondensator for kompensering av magnetise
ringsstrømraen i det heletat paa 230 volts net ikke
er langt undav.
Ved branden paa Lørenskog er dette spørsmaal
igjen bragt paa bane. Jeg vil da faa minde om mit
forslag i E.T.T. nr. 8, 1922 om at paabyde at an
vende mindre spændinger i fjøs og stald samt andre
steder hvor daarlig isolationsmotstand kan befrygtes.
Jeg foreslog anvendt spændinger mellera 10 og 30
volt, hvilke spændinger endnu taales av dyrene. For
at opnaa disse smaa spændinger maa opsættes smaa
enfase manteltransformatorer 230/30 —10 volt.
Cos (p paa en 0,2 kVA uthustransformator ved fuld
last har jeg engang maalt til 0,93. Det at lednings
tversnittet maa vælges større end ved 230 volts drifts
spænding kan omgaaes ved opdeling av lysnettet i
fjøs eller stald. Jeg tror at forbrukerne av elektrisk
kraft gjerne vil betale den fordyrelse av en installation
som uthustransformatoren betyr, naar de til gjengjæld
faar fjøs eller stald mere i sikkerhet.
Denne tanke har ikke vundet nogen tilslutning
efter hvad jeg kan forstaa, ti ingen har optat mit for
slag. A/S National Industri foreslog jeg ifjor at opta
uthustransformatoren til fabrikation, da jeg blev fore
spurt om jeg ikke kunne foreslaa en ny fabrikations
artikel. Jeg tror imidlertid at fabriken har hat liten
glæde av mit forslag. Og dog har uthustransformatoren
i Tyskland gjort den forønskede virkning, nenilig at
nedsætte dødsfaldsprocenten i fjøsene. Uthustransforma
toren (Reduktoren) er i Tyskland standard fabrikvare.
Man kan naturligvis undgaa uthustransformato
ren ved for fjøs og stald at vælge et specielt instal
lationsmateriale med dertil hørende beslag og brytere.
Den blykabel som man antagelig vilde anvende, maa
imidlertid gjøres saadan at blyarmeringen ikke blir
angrepet av den ved dyrene utskildte amoniak.
Ved maskinmontage f. eks. i vore vandkraftanlæg
burde de haandlamper der anvendes under montagen
være for lav spænding. For det bruk indebygges i
Tyskland i den stikkontakt haandlampen skal tilkobles
en reduktor f. eks. 230/12 volt.
Jeg har hørt fortælle at bestrykning av blykabelen
med mønje skal være en god beskyttelse mot tærin
gen men har seiv ingen erfaring med dette. Ved
begge løsninger av montagespørsmaalet i fjøs og stald
gjælder det at lægge op mindst mulig av ledningerne
inde i husene.
Det som indvendes mot transformatorernes omsæt
ning 230/30 —10 volt er:
Av interesse i denne forbindelse er kanske et
eksperiment jeg gjorde ifjor med statisk inducering
av spænding paa et lavspændt net. Koblingen var
som figuren viser. Som omtalt i min artikkel om
at cos cp paa lavspændtnettene blir daarligere,
at der maa anvendes større ledningstversnit.
For at undgaa at cos cp til stadighet blir daarli
gere behøver raan jo kun at indkoble transformatroerne
Fig. 3. Defeklprocenten for det samlede isolatorantal pr. aar.
Z y 6 8 /O /2 aar
261
% i
o o y[
3 o r—7^
/ o
2 _4 -jK-t-S-
iI , ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
