Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«=•1^.2».
sinAV — £xoos 932 — er sin 992
BC = £rcos<p2 -j- fi^-sin992
cos cpz 1,0 0,95 0,9 0,85 0,8 0,75 0,7
BC"j0 0,8 3,88 s,06 5,92 6,63 7,20 7,69
100(1 —cosAA) 0,5 0,42 0,37 0,32 0,28 0,25 0,2
*% 1,30 4,30 5,33 6,24 6,91 7,45 7,89
I nomogrammet fig. 2 er de to linjer I og II til be
stemmelse resp. av BC og sin/\<p eller 100 (1 — cos/Xff)
indtegnet. For at faa nøiagtigere avlæsninger er som
man ser ordinatmaalestokken for den første linje ti-
IOO (1 — cos/\(p)
Telegrafering av levende billeder,
No. 33, 1925
Anvendelsen av nomogrammet paa den foreliggende
opgave — bestemmelse av spændingstap ved given
sekundær cos <p2 — kan bedst anskueliggjøres ved et
taleksempel.
En transformator har en reaktansspænding £*=9,97%
og en ohmsk spænding er — 0,8 %. Kortslutnings
spændingen er da ex = 10%, saaledes at eksemplet
blir identisk med det som paa anden maate er utreg
net i E.T.T. 1925, nr. 28, s. 232,
Man lægger en lineal fra punktet sr =o,8 paa
cosinusaksen til punktet paa sinusaksen
(linje I i fig. 2) og finder skjæringspunktet med verti
kallinjen som gaar gjennem det delepunkt cos992 paa
grundlinjen, for hvilket spændingstapet skal bestemmes.
Den hyperbel som gaar gjennem dette skjæringspunkt
angir størrelsen
man ser ordinatmaalestokken for den første linje ti
doblet. Linje II er derimot for at kunne anvende den
oprindelige cosinusdeling paa sinusaksen optegnet i
nomogrammets naturlige maalestok, hvilket i alminde
lighet gir tilstrækkelig nøiagtighet, da dette led væsent
lig har indflydelse paa andet decimal av resultatet.
Det er dog en enkel sak i et nomogram, som man
vil anvende i heromhandlede øiemed, ved hjælp av
en tabel for sinus og cosinus at føie til paa sinusaksen
en ny cosinusdeling i tidobbel maalestok. Linjerne I
og II kan da begge tegnes i tidoblet maalestok.
I nedenstaaende tabel er størrelserne BC opført i
anden linje under de tilsvarende værdier av cos <p2.
Arbeidet med nomogrammet kan gjøres bekvem
mere og avlæsningerne blir meget skarpere, hvis man
laver sig en lineal av gjennemsigtig celluloid, saadan
som vist i fig. 3. Paa linealens underside er indridset
i uttrykket for det procentuale spændingstap bestem
mes størrelsen
som funktion av cos<p2. Dette gjøres paa tilsvarende
maate som bestemmelsen av BC, nemlig ved at lægge
en lineal fra punktet ex paa cosinusaksen til punktet
er paa den negative sinusakse (linje II i fig. 2). Man
finder skjæringspunkterne mellem denne linje og de
gjennem de valgte punkter cos 932 gaaende vertikal
linjer. De gjennem disse skjæringspunkter gaaende
hyperbler gir de tilhørende værdier for sin/\cp. For
at finde cos/\cp og dermed 1 — cos/\Q9 har man kun
at følge de respektive hyperbler til en av akserne,
f. eks. sinusaksen, og avlæse cos/\(p paa denne akses
cosinusskala.
to skarpe rette streker, der gjerne kan farves rødt.
Paa midten av en av langsiderne forsynes linealen
med et utsnit der er saa dypt at det netop tar med
den ene av de to indridsede streker. Strekerne an
vendes som indeks, utsnittet for at markere med blyant
et punkt eller en linje inde i nomogrammet.
Praktisk er det ogsaa at lime nomogrammet med
dets hjørner fast til en stiv og glat karton.
Nomogrammet og en del av dets anvendelser findes
angit i appendix til en avhandling om tomgangs- og
kortslutningsforsøk til First World Power Conference,
London 1924.
Tabellen indeholder de saaledes fundne værdier
ioo (r —cos/\(p) i tredje linje og i fjerde linje de
ved addition fundne procentuale spændingstap.
Efter originalartikkel av ingeniør Berthold Freund.
Billedtelegrafering med og uten traad har i de
sidste aar gjort betydelige fremskridt baade med hen
syn til reproduktionernes godhet og omkostningernes
nedsættelse. Særlig lovende resultater er opnaadd av
ingeniør Berthold Freund. Ved hans system bortfalder
ethvert forarbeide med klicheer o. 1. Skal et billede
telegraferes lægges det uten videre ind i det automa
tisk arbeidende avsenderapparat og bare nogen faa
minutter efter föreligger den færdige reproduktion paa
mottagerstationen. Under överföringen utnyttes avsen
derstationens energi fuldt ut, hvorfor en radiostation
beholder sin fulde rækkevidde ogsaa ved fototelegrafe
ring. Ved Freunds system er omkostningerne bragt
ned til et tilladelig beløp. De tekniske resultater er
gode da de fineste avskygninger i billedet kan gjengis.
Resultatet av et av de første praktiske forsøk med
For at finde det andet led
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 269
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
