Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 33. 25. november 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
samtlige billedpunkter.
Gruppe 3. Anvendelse av en eneste i forhold til bil-
beføles av disse celler.
Gruppe 1.
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 33
Freunds apparat er vist i Technische Rundschau som
gjengit i hosstaaende figur. Som det sees har portræt
tet en god fotografisk karakter.
blende en lysstraale mere eller mindre. Det gjælder
altsaa ved alle apparater at la et tilstrækkelig antal
billedpunkter (fra 10 000 og opover) »beføle» av en
lysømfindtlig celle i løpet av den kortest mulige tid
— høist V10 sekund naar det dreier sig om levende
billeder.
Denne »beføling» kan enten ske slik at den mat
skive, hvorpaa billedet projiceres, utføres som en
cellevæg med likesaa mange lysømfindtlige celler som
nødvendige billedpunkter, eller slik at en eneste lys
ømfindtlig celle med stor hastighet bestryker hele
billedfeltet langs linjer som ligger tæt i tæt, eller
endelig slik at billedfeltet deles i paralelle striper som
hver beåtrykes av en tilhørende lysømfindtlig celle. I
første tilfælde kan enten hver enkelt celles strøm
samtidig overføres til mottagerstationen eller man kan
turvis overføre stømmen i grupper av celler eller i
hver celle for sig.
De hittil konstruerte apparater kan efter de her
nævnte muligheter indordnes under 4 grupper, nemlig:
Hittil er man altsaa kommet saa langt at man kan
telegrafere et enkelt billede paa en teknisk brukbar
maate og til en nogenlunde antagelig pris. Men det
maal man arbeider mot er en naturtro gjengivelse paa
fjerne steder av et hvilkensomhelst levende billede, f. eks.
interessante hændelser, seværdigheter av enhver art
o. s. v. Ingeniør Freund mener seiv at dette problem
for nærværende er uløselig, idet man med de nu
kjendte tekniske hjælpemidler ikke kan komme op i
det fornødne tempo. Vi gjengir nedenfor et utdrag
av en til E.T.T. indsendt artikel av ing. Freund herom.
Gruppe 1. Anvendelse av faste lysømfindtlige celler
anordnet i en cellevæg og samtidig overføring av
Gruppe 2. Som under 1, men med turvis overføring
av billedpunkterne.
ledflaten bevægelig lysømfindtlig celle, og endelig
Gruppe 4. Anvendelse av grupper av lysømfindtlige
celler som stripevis bestryker billedflaten og samti
dig overføring av de billedpunkter som samtidig
Gjengivelsen av levende billeder sker ved den elek
triske billedtelegrafi paa samme maate som ved kine
matografen ved at enkeltbilleder som fremstiller de
enkelte bevægelsesfaser fremvises raskt efter hverandre.
For at indtrykket skal bli kontinuerlig utkræves at
billederne veksler mindst ti ganger i sekundet. (Ved
kinoen anvendes 16 —18 billeder i sekundet.) For at
kunne telegrafere billedet maa hvert enkelt billede
opdeles i flateelementer eller »billedpunkter» saa smaa
at detaljer og avskygninger kommer tilstrækkelig tyde
lig frem. Hertil utkræves mindst 10000 billedpunkter
for et middels godt portræt, mindst 50 000 for en
gruppe og for det meste langt over 200 000 punkter
for billeder av forsamlinger, landskaper, gater o. s. v.
Der maa altsaa telegraferes mindst fra 100 000—
2 000 000 billedpunkter i sekundet.
Det første forsøk efter dette princip blev gjort av
Senlequ i aaret 1877. Med dåtidens hjælpemidler
maatte Senlequ anvende en overføringskabel med like
saa mange isolerte traader som billedpunkter, og for
lot derfor meget snart systemet som ugjennemførlig.
I 1906 fremkom imidlertid en konstruktion som
gik ut paa at overføre samtlige billedpunkter bare ved
hjælp av to ledninger, idet der for hver celle benyt
tedes en vekselstrøm med forskjellig frekvens. Den
resulterende vekselstrøm virket i mottagerstationen paa
et system av bladfjærer som var anordnet nøiagtig paa
samme maate som cellerne i avsenderapparatet og hver
enkelt bladfjær var avstemt for det samme svingetal som
den tilsvarende celles vekselstrøm. Da den resulterende
vekselstrøm saavel med hensyn til frekvens som amplitude
virket nøiagtig likedan paa fjærsystemet som om hver
enkelt komponent var overført for sig, fik man paa
denne maate i mottagerstationen en nøiagtig gjengi
velse av det avsendte billede. Men seiv om man bort
ser fra de uhyre konstruktive vanskeligheter vil dette
system ikke kunne faa praktisk betydning siden der
jo tiltrænges likesaa mange forskjellige frekvenser som
billedpunkter. Disse frekvenser maa til og med ligge
noksaa langt fra hverandre for at gjensidig paavirk
ning kan undgaaes, og der vilde saaledes utkræves et
frekvensomraade av ugjennemførlig størrelse. Appa
ratet efter gruppe 1 vil saaledes neppe kunne anvendes
til andet end demonstrationer med ganske enkle billeder.
Bortset fra nogen faa undtagelser uten nævnevær
dig betydning kan alle de mange forsøk paa at løse
dette problem som har været utført i de sidste 50
aar føres tilbake til de samme grundprincipper. Man
har benyttet en selencelle eller en anden lysømfindtlig
celle med den egenskap at dens ledningsevne forandres
proportionalt — eller rettere næsten proportionalt —
med dens belysning. Det billede som skal overføres
projiceres optisk paa en flate, f. eks. en kamera-mat
skive, og selencellen belyses efterhaanden gjennem
hvert punkt av matskiven, hvorved man for hvert
enkelt billedpunkt faar en bestemt strømstyrke, hvis
størrelse er et maal for billedpunktets lysstyrke og som
benyttes til at styre en lysanordning paa mottagersta
tionen, f. eks. ved at la viseren av et strøminstrument
Forsøk med ing. Berthold Freund’s apparat.
a. Det første forsøk med apparatet i mai 1924
b. Det første merkbare fremskridt i juni 1924.
c. Det samme billede overført i august 1924.
270
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
