Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elektroteknisk Tidsskrift
Organ for »Norsk Elektroteknisk F o renings
Selektiv relæbeskyltelse ved elektriske kraftanlæg. Av ing. Ivar Herlitz. — Er smeltesikringer og maksimalaulomater en beskyttelse
av elektriske anlæg? Av ing. C. Nötzel. — Ny hurtiggaaende trefasemotor. — Karetnja, en ny kabelisolation. — Radio kontra
sterkstrøm. — En ny elektrisk loddebolt. — Storslagen eleklricitets-reklame kampagne. — Verdens vandkraft. — Elektriciteten
og industrien. — Bøker, kataloger etc. — Rettelse.
Selektiv relæbeskyttelse ved elektriske kraftanlæg.
Kortfattet referat av ing. Ivar HerHiz’s foredrag i N.E.F. den 16. nov.
i en sterkt belastet ledning kan faa en kortere utløs
ningstid end et relæ i en lite belastet ledning, selvom
det sidste var indstillet paa en kortere tid end det
første. Endnu en fordring som maa kunne stilles til et
saadant relæ er at det er saaledes konstruert at det
hurtigst mulig gaar tilbake til utgangsstillingen hvis
overstrømmen forsvinder inden utløsningen har skedd.
I moderne kraftanlæg tjener relæbeskyttelsessyste
raet nu helt andre opgaver end tidligere. For endel
aar siden ansaaes hovedopgaven at være at beskytte
forbruksapparaterne mot de skadelige virkninger som
opstod paa grund av overstrømmer ved feil i vedkom
mende apparat. Efterat ledningsnettene imidlertid er
blit større, maa man overlate denne opgave til beskyt
telsesapparater specielt beregnet herfor. Ved lednings
nettet seiv maa man derimot lægge hovedvegten paa
at opretholde driften saa længe som mulig, hvilket
sker ved, paa kortest mulig tid, at frakoble den feil
agtige del. Et snadant relæbeskyttelsessystem kaldes
i almindelighet selektiv relæbeskyltelse. Denne benæv
nelse sigter saaledes ikke til nogen speciel relætype,
men definerer nærmest et bestemt princip for beskyt
telsesanordning. En saadan selektiv virkning kan op
naaes ved hjælp av forskjellige relæer.
Som eksempel paa hvorledes en saadan egenskap
kan opnaaes, vistes et billede av et induktionsrelæ
med en stadig roterende ferraris skive, som naar strøm
men naar op til utløsningsstrømmens størrelse, ind
kobles til utløsningsmekanismen.
I ledningsnet som fødes fra flere kraftstationer
samt dessuten ogsaa i ringformede ledningsnet, er det
nødvendig at man ogsaa benytter sig av feilstrømmens
retning. Dette skjer ved en kombination av et effekt
retningsrelæ og et maksimalrelæ paa en saadan maate
at utløsningen kun skjer ved en bestemt effektretning.
Maksimaltidsrelæ er den enkleste form for beskyt
telsesrelæer. For at man med disse skal kunne erholde
selektiv virkning maa deres utløsningstid enten være
uavhængig av strømmen, eller begrænset avhængig
saaledes at tiden ved store strømmer ikke blir nul,
men nærmer sig en bestemt grænseværdi. Denne bør
være saa stor at selektivitet mellem forskjellige relæer
opretholdes
I endnu mer komplicerte ledningsnet kan man heller
ikke paa denne maate opnaa fuld tilfredsstillende selek
tiv virkning selvom en beregning av kortslutningsstrøm
mens størrelse av og til kan gjøre det mulig at utnytte
relæets karakteristik for selektiv virkning.
I den senere tid har man iraidlertid begyndt at
anvende saakaldte spændingsfaldrelæer eller distance
relæer hvis utløsningstid avtar med synkende spænding.
Da spændingen er lavest ved det sted hvor feilen
opstaar og vokser med stigende avstand fra dette, vil
saaledes det nærmest feilstedet beliggende relæ faa
den korteste utløsningstid. Vanskeligheterne ved disse
relæer, er at opnaa tilstrækkelig store tidsdifferancer
ved de forholdsvis smaa spændingsdifferancer som
opstaar. Dette gjælder særlig i kabelnet hvor impe
dancen mellem 2 nærliggende stationer er liten.
Relæer av denne type gir kun tilfredsstillende
selektiv virkning i aapne ledningsnet hvor linjerne
grener sig straaleformet fra en enkelt kraftstation.
Selektivvirkningen opnaaes ved at indstille relæerne
nærraest kraftstationen paa en længere tid end de længer
ut i nettet befindtlige relæer. For at selektiviteten skal
være helt tilforladelig, maa naturligvis relæet kunne
indstilles meget nøie og paalidelig.
Hvad der ogsaa er av stor vigtighet er at der ikke
opstaar krypning. Med krypning forstaaes at relæ
mekanismen sættes igang allerede ved strømstyrker som
er mindre end den strømstyrke der kræves for at fuld
føre utløsningen saaledes at relæernes effektive utløs
ningstid kan bli avhængig av den rolige belastnings
strøm. Herved kan man saaledes risikere at et relæ
Det ser dog ut som om princippet har store frem
tidsmuligheter hvis kun vanskeligheterne i selve relæ
konstruktionen betryggende kan overvindes.
Som beskyttelse mot jordslutning i ledningsnet
med nulpunktet isolert eller jordforbundet over store
motstande, maa man anvende et relæ i tilbakelednin-
Utkommer 3 gange maanedlig til en pris av kr. 10.00 halvaarlig, iberegnet postporto. Til utlandet under korsbaand kr. 13.00 halvaarlig.
Betalingen erlægges forskudsvis. Abonnementet er bindende, indtil opsigelse sker. — Annoncepris: Almindelig plads 15 øre pr. mm.
Sidste side og annoncesider mol tekst 18 øre pr. mm. Iste side 30 øre pr. mm. Reservert plads lillæg av 3 øre pr. mm. Utenlandske
annoncer 3 øre mere pr. mm.
Indhold:
iiiiiiimmmimiiiiiiimiiiiiiimimmiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiitiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiMiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiaiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiitiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii
Ni 34 OSLO 5. DECEMBER 1925 38. AARG.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
