Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koblet paa nettet. pg
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 34
gen for de i de 3 faser indkoblede strømtransforma
torer.
være saa helt tilfredsstillende, paa grund av vanskelig
heterne ved at opnaa tilstrækkelig følsomhet uten at
samtidig, under normale driftsforhold, at faa utfrivillige
utkoblinger.
Gjennem tidsindstilling i likhet med hvad foran
er nævnt for overstrømsbeskyttelse, kan man ogsaa her
opnaa selektiv virkning. Naar det er nødvendig utføres
jordstrømsrelæet som et eflektretningsrelæ hvor spæn
dingsspolen fødes av nulpunktspændingen. Om jord
slutningsstrømmen er meget lav er det imidlertid ved
denne kobling nødvendig at ta hensyn til strømtrans
formatorernes omsætningsfeil som ved lave strømmer
kan bli meget store hvis ikke relæets effektforbruk
holdes meget lavt. Man kan ogsaa ved meget ømfindt
lige anordninger risikere at jordstrømsrelæer paa grund
av strømtransformatorernes magnetiseringsstrømmer frem
kalder utløsning selvom jordledningsfeil ikke er opstaat.
Denne risiko optrær særlig ved overbelastninger naar
magnetiseringsstrømmen er stor. Den kan imidlertid
reduceres ved at anvende et saakaldt balanceret relæ,
i hvilket man lar belastningsstrømmen motvirke utløs
ning og saaledes stabiliserer relæet ved sterke over
strømmer.
Under foredraget fremviste foredragsholderen endel
koblingsskemaer hvor princippet for de forskjellige
relæsystem var anskueliggjort. Videre vistes kurver
over forsøksresultater som illustrerte hvorledes feil i
strømtransformatorernes omsætningsforhold og fasevin
kel kan bringe meget følsomme relæsystemer til at
virke feilagtig og fremkalde uriktige utløsninger ved
forskjellige driftsforhold, samt desuten kurver over
forskjellige relæers karakteristik, idet han sterkt poin
terte betydningen av at driftslederne kjender betyd
ningen av de relæers karakteristik som findes ind-
Til foredraget knyttet sig følgende diskussion:
Professor Jacobsen fandt det vanskelig at aapne
diskussionen naar han var saa enig i alle de av fore
dragsholderen anførte synsmaater. Han vilde derfor
begynde med at gi denne sin ubetingede tilslutning og
kun yderligere faa fremhæve enkelte detaljer. Tal. vilde
saaledes faa fremhæve betydningen av at driftstekni
kerne lærte at kjende sine relæers karakteristik i for
hold til hinanden, da han ellers ingen oversigt kunde
ha over deres virksomhet i selektiv henseende. Tal.
vilde likeledes fremhæve de begrænset avhængige re
læers særlige fordele og tilpasningsevne. Naar fore
dragsholderen nævnte utløsningstider paa 0,5 til 0,3
sekunder, saa er det nok mulig at fabrikanterne kan
garantere saadanne og ogsaa muligens ved overtagelses
prøven opnaa dem, men om de i det lange løp kunde
holde sig syntes mindre sikkert. Ogsaa selve bryteren
kræver en viss tid for at løse ut. Tal. fandt det der
for utrygt at regne med kortere utløsetid end 1 sek.
Ved den saakaldte difterentialbeskyttelse har man
gaat bort fra at anvende strømmens størrelse for utløs
ning, idet man istedet utnytter den forandring i strøm
fordelingen som opstaar paa grund av den feilagtige
ledning. Dififerentialbeskyttelsen kan inddeles i 2 hoved
grupper, nemlig parallelbeskyttelse og seriebeskyttelse.
Ved parallelbeskyttelse utnytter man det forhold
at 2 parallelkoblede ledninger altid fordeler belastnings
strømmen sig i mellem i et bestemt forhold hvilket
forrykkes ved at den ene ledningsdel blir feilagtig.
Beskyttelsen kan enten gjøres selektiv saa at kun den
feilagtige linje kobles bort eller saaledes at alle led
ninger frakobles. En selektiv beskyttelse fordrer imid
lertid en forholdsvis kompliseret omkoblingsanordning
for at beskyttelsen ogsaa, efter utkobling av en eller
flere av de parallelle ledninger, skal virke tilfredsstil
lende, Man kan dog ved kombination av differential
princippet og overstrømsbeskyttelse opnaa ganske enkle
arrangement, ved f. eks. at indkoble et efifektretnings
relæ i differentialkobling og la dette kontrollere mak
simalrelæer i linjerne.
Ang, de enkelte nævnte relætyper fandt taleren det
av Voigt & Haeffner utførte spændingsfaldsrelæ meget
tiltalende i sit princip, men det kræver et tilstrækkelig
spændingsfald mellem de enkelte relæstationer, som
ihvertfald ved byernes kabelnet ikke med sikkerhet
kunde paaregnes.
Lignende selektiv parallelbeskyttelse har faat
anvendelse væsentlig i kabelnet hvor man har arrangert
specielle dobbeltlederkabler for at opnaa god beskyt
telsesvirkning.
Anordningen med de parallelkoblede differential
relceer med omkobler fandt taleren for komplicert.
Man maa ikke bare forlange av et relæ at det skal
være selektivt, men ogsaa at det skal være driftsikkert.
Likeledes kunde taleren ikke bare sig for tanken om
at 3—4 relækonstruktioner sammenbygget og forenet
i et apparat maa være farlig for kontrollens skyld.
Fcr generatorbeskyttelse med ren seriekobling er dif
ferentialprincipet ideelt. Ved transformatorer blir det
straks mere tvilsomt paa grund av de skjævheter som
normalt kan opstaa paa begge sider og gjennera strøm
transformatorernes forskjellige oversætningsforhold som
vanskelig vil gi fuld balance ved alle strømstyrker.
Merz-Huntersystemet undgaar delvis denne vanskelighet.
Saadan beskyttelse er f. eks. Split-Conductorsystem
Lysprosystem og Pfannkuchsystem.
Seriebeskyttelse er basert paa det forhold at den
i en frisk ledning eller et apparat indkommende strøm
er lik den utgaaende. Hvis der opstaar en feil i
apparatet eller ledningen forstyrres dette forhold. For
lange luftledninger kan saadan beskyttelse, av økono
miske hensyn ikke benyttes idet det nødvendiggjør
særskildte forbindelsestraader i ledningens endepunkter.
For kabelnet har det dog faat en utstrakt anvendelse,
specielt i England. Det kan desuten med stor fordel
anvendes for generatorer og ogsaa med endel modi
fikationer, for transformatorer. Specielt for generatorer
er det en særdeles tilfredsstillende beskyttelse.
Tal. fandt baksirømsrelæerne teoretisk pene, men i
praksis tilbøielige til at skaffe bryderi. Maksimalrelæer
for generatorer er ikke egentlig at henregne til de
selektive. Det er desuten mere effektivt at anvende
Undertiden anvendes for generatorer en saakaldt
tilbakestrømsbeskyttelse som imidlertid ikke synes at
276
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
