Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - No. 34. 5. december 1925 - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. C. H.
(Forkortet efter ing. C. Nötzel, Dresden.)
ELEKTROTEKNISK TIDSSKRIFT 1925, No. 34
skyldte sin fremkomst de mange jernkjernefeil man for
nogen aar siden var utsat for inden transformatorbyg
ningen. Denne saakaldte »jernkræft* fremkom ved
kortslutninger mellem jernblikkene og spiste i kort tid
store huller i kjernen og ødela transformatorerne totalt.
Man hadde dengang endnu ikke lært at mestre kon
struktionsvanskeligheterne ved de store transformatorer,
men overførte uten videre utførelsesmaaten fra de smaa
over paa de store nybygninger. Denne vanskelighet
er nu helt overvundet, saa behovet for et wattrelæ
av den her omhandlede art neppe mere kan sies at
foreligge.
relæer men disse kan bli for ømfindtlige. Tal. kunde
ikke være enig i Styffs uttalelse om at dififerentialre
læerne kun var anvendelige ved generatorer med jordet
nulpunkt, Systemet var ogsaa brukbart uten dette.
Uckermann: Det er ikke rigtig at si at Biermanns
wattrelæ maa utkobles ved for sterke raagnetiserings
strømme. Det er kun maaleinstrumentet som da maa
tas væk for ikke at faa forbøiede visere og da er
allerede skjævstrømraen saa stor, at dififerentialrelæet
trær i funktion. Vi sterkstrømsfolk er kanske for ænste
lige av os for hjælpeapparater. Tænk hvad slags
ømfindtlige apparater svakstrømsfolkene til daglig
arbeider med. Angaaende tidsutløsningen bemerket
taleren, at differentialrelæerne arbeidet med endnu
knappere tider end de hittil nævnte, idet det her
handler sig om brøkdele av tienddels sekunder. Ved
differentialrelæ for generatoren kan nulpunktet jo jordes
over en vilkaarligt høi motstand og i serie med denne
kobles relæ for utsjaltning eller varsling.
Ang. Pfamikuchsysiemet hadde taleren ingen per
sonlige erfaringer, men vilde kun peke paa at de første
feil som viste sig blev indledet netop av den del av
anlægget som skulde beskytte det øvrige mot feil.
Tal. fandt det vanskelig at besvare Bøckmann’s
henvendelse ang. høispændingsnettene. Uttalelsen be
styrket nærmest prof. Jacobsens ængstelse for de for
knappe utløsningstider. Herlitz kunde ikke rigtig forstaa Styff hvorledes
tilbakestrømsrelæet kunde erstatte dififerentialbeskyttelsen.
skal man isaafald avvente kortslutningen for at faa til
bakestrøm? Seiv ved jordet nulpunkt virker dififeren
tialrelæet ikke ved feil direkte mellem faserne uten at
der er överledning til jord.
Styff: Det foreliggende emne er meget interessant
fra et driftsteknisk standpunkt og kunde friste til et
længere indlæg. Det firma jeg arbeider for holder paa
tilbakestrømsrelæer. Ved generatorer nemlig vil en
differentialbeskyttelse kun være effektiv hvor samtidig
nulpunktet er jordet. Er ikke dette tilfældet maa
tilbakestrømsbeskyttelse træde istedet. For trapsformato
rerne alene er differentialbeskyttelse ogsaa problematisk.
Skal den være effektiv maa saavel generatorer som
samleskinner som transformatorerne alle ha differential
beskyttelse, hvis ikke maa man nøie sig med over
slrøms- og tilbakestrømsrelæer. Taleren refererte
eksempler fra store amerikanske anlæg han personlig
kjendte, paa 230000 kW ydelse, som var beskyttet
paa denne maate, men med utkoblingsbryter for tilbake
strømsbeskyttelsen.
Taleren fandt det urigtig at samraenligne relæap
paralerne med svakstrømsteknikens apparater. De først
nævnte er kun sikkerhetsapparater som bare undta
gelsesvis trær i funktion mens de sidste er selve
driftsapparaterne.
Styff hadde ikke ment at tilbakestrømsrelæerne
skulde erstatte differentialrelæerne for en generator
alene. Han saa her paa hele gruppen, generator,
samleskinnerne og transformator under et hvor et til
bakestrømsrelæ paa transformatorens utvendige side
blev anbragt til beskyttelse av hele det bakenforliggende.
Jacobsen var enig med foredragsholderens uttalelser
om Biermanns wattrelæ. Det er bra at ha ømfindtlige
Er smeltesikringer og maksimalautomater
en beskyttelse av elektriske anlæg?
beskadiges, indtil strømgjennemgangen og dermed op
varmningen blir saa stor at høi, halm, papir o. s. v.
videre kan antændes. Paa denne maate kan en strøm
kreds med f. eks. 6 amp. sikringer foraarsake brand
seiv om sikringerne bare er belastet med det halve.
Gaar lækagestrømmen helt op i 6 amp, vil der jo paa
feilstedet varig omsætte omkring 1400 watt til varme,
hvilket er nok til at ledninger og rør kan bli glødende.
Smeltesikringer og maksimalautomater beskytter derfor
bare mot brandfare ved direkte kortslutninger, men
ikke ved farlige lækagestrømmer.
Elektriske anlæg foraarsaker som bekjendt oftere
ildebrand seiv om sikringerne er i forskriftsmæssig og
fuldgod stand. Som brandaarsak opgis hyppig kort
slutning, men dette mener forfatteren er feilagtig, idet
kortslutningstiden er saa liten naar sikringerne er i
orden at der ikke kan opstaa nogen brand. Han
tænker da paa kortslutninger i ordets egentlige forstand,
altsaa en pludselig optrædende direkte forbindelse
mellem ledningerne, hvorved strømstyrken gaar op i
mange gange det normale, Brandfaren ligger derimot,
hævder forfatteren, i de langsomt tiltagende isolations
feil, f. eks. ved at fugtighet eller gas lit efter lit ned
sætter isolationsværdien. Paa det beskadigede sted
flyter der da en stadig voksende strøm mellem led
ningerne eller til jord. Denne strøm medfører en op
varmning av feilstedet hvorved isolationen yderligere
For at mindske brandfaren har man hittil forsøkt
at forhindre at folk bruker ulovelige sikringer. Man
har derfor bl. a. i stor utstrækning opmuntret til bru
ken av raaksimalautomater eller smeltepatroner med
reservesikringer. Men derved er brandfaren tvert imot
hensigten øket, idet der er mange eksempler paa at
der er opstaat brand ved gjentagen indkobling av
isolationsfeil. Hvis nemlig anlægget sættes under spæn
ding igjen før det beskadigede sted har faat tid til
278
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
